På 10 år er antallet af artikler om EU-stof faldet drastisk i danske aviser. Det afspejler en generel tendens blandt europæiske medier, men de danske politikere bærer også en del af skylden.

På Christiansborg har 180 journalister et dagligt job med at følge de 179 politikere på nærmeste hold. Men i Bruxelles er der kun 13 danske journalister akkrediteret til at følge arbejdet i EU-institutionerne, efter at flere danske aviser har nedprioriteret tilstedeværelsen. Og det sker på trods af, at en stadig større del af den danske lovgivning er konsekvens af beslutninger taget i EU.

Det er Sune Blicher, medarbejder ved forskningsprojektet 'Transnationalization of Public Spheres in Europe', der i en analyse i Politiken skriver om den aftagende EU-dækning og dens konsekvenser. Han har opgjort faldet af artikler om EU i de toneangivende danske dagblade til at være faldet med op mod 40 procent siden 2001. Både Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten har en jævnt faldende kurve over hele perioden, mens B.T. og Ekstra Bladet i forvejen lå lavt og derfor kun har haft et mindre fald i dækningen.

Det skal ses i forhold til det faktum, at næsten hvert femte af de lovforslag, regeringen fremsatte i 2010, var direkte dikteret af EU, og når man tager de indirekte direktiv-påvirkninger med, kommer man frem til, at 70-80 procent af dansk lovgivning på udvalgte områder har rod i Bruxelles, skriver Sune Blicher.

Tendensen ses over hele Europa. Således er antallet af akkrediterede korrespondenter i EU faldet fra omkring 1200 i 2005 til 923 i 2011.

Blicher opstiller flere forklaringer på udviklingen. For det første er der de økonomiske forhold, der gør, at aviserne må nedprioritere korrespondenterne og i stedet belave dækningen på de stadig bedre teknologiske faciliteter – web-tv-transmissioner mv. Men en anden grund, han peger på, er, at de danske politikere ikke har mod til at sætte EU på dagsordenen.

"Når nyhedsmedierne omsider fokuserer intensivt på EU, som f.eks. i forbindelse med EP-valget i 2009, bliver politikernes taletid desværre i meget lille grad brugt på at formulere visioner for det europæiske projekt. Den partipolitiske profilering, personlige mærkesager og behovet for at markere national selvbestemmelse er nemlig mindst lige så vigtigt – selv i regeringspartierne," skriver Blicher.

Han fastslår dog mediernes store og vigtige ansvar for at sikre et højt videns- og informationsniveau omkring EU i den danske offentlighed.