Kommissionen har planer om at begrænse adgangen til indsigt i databaser kraftigt.

Nedlukning EU-kommissionen vil lukke ned for åbenheden.

Det viser kommissionens forarbejde til en ny forordning om aktindsigt.

Åbenlyst ’urimelige’ ansøgninger skal afvises, uden at det er defineret, hvad der skal afgøre urimeligheden, står der i skitsen.

Oplysninger, der ligger i databaser, skal ikke længere være omfattet af loven, medmindre de kan hentes ud ved ’normale arbejdsprocedurer.’ Disse procedurer er dog ikke defineret. Netop aktindsigt i elektroniske dokumenter er ellers blevet fremhævet, når den nuværende lov i de seneste år er blevet rost for at være fremsynet: EUs regler om aktindsigt var fra fødslen langt mere moderne end eksempelvis den danske aktindsigt, der blev født i papirtidsalderen tilbage i 1985.

Hvis forslaget bliver endelig politisk vedtaget, som det foreligger, vil det gøre aktindsigt i EU til en skinrettighed, vurderer Henriette Schjøth, mediejurist og specialist i EU-aktindsigt.

»Den ser levende ud, men er fuldstændig død,« siger hun.

Demokratisk kontrol skal i dag, argumenterer juristen, geares til at håndtere store mængder af information, og meget af det ligger netop i databaser.

Hvordan det endelige forslag kommer til at se ud afgøres i sidste ende af kommissærerne.

»Vi har før set modstridende interesser i Kommissionen,« siger Oluf Jørgensen, mediejurist og afdelingsleder på Danmarks Journalisthøjskole.

»Jeg kan ikke kommentere på en debat, der foregår mellem Kommissionens forskellige tjenester,« siger Mikolaj Dowgielewicz, talsmanden for Margot Wallström, der er kommissær for kommunikation.

»Det er tjenestemændenes forsøg på at dæmme op for åbenheden,« siger Jens-Peter Bonde, EU-parlamentariker for JuniBevægelsen, der bruger aktindsigt som et vigtigt redskab i sit politiske arbejde. Også Dan Jørgensen fra Socialdemokratiet er bekymret. Han har gjort åbenhed til en af sine mærkesager og havde set frem til, at miljø-aktindsigt blev en del af opdateringen.

»Det er kritisabelt, hvis store ansøgninger skal afvises,« siger han.

»Hvis man leder efter noget, har man ofte netop brug for en stor ansøgning.«

Og kriterier for ’rimelige’ ansøgninger skal være klart defineret, lyder kravet.

Oluf Jørgensen mener, at debatten om aktindsigt i databaser ideelt set burde løses ved simpelthen at offentliggøre alle data. Men myndighederne i Danmark og andre steder vånder sig ved tanken om den ekstra arbejdsbyrde, forklarer han.

Derfor er det vigtigt, at man kan lave udtræk fra databaser, og det skal tænkes ind allerede, når databasen bliver opbygget. Nogle af de
eksisterende databaser er så gamle, at den slags udtræk er vanskelige, forklarer Oluf Jørgensen.

»Der skal være et incitament til hele tiden at forny databaser, så man kan trække data ud. Det er jo vanvittigt, at der ligger store mængder af data, som man ikke kan få ud. Der er behov for at få myndighederne til at gøre livet lettere for sig selv og andre,« siger han. Det endelige forslag til opdatering af EU-reglerne ventes at foreligge fra Kommissionen i marts, derefter skal det til høring. Et lovforslag kan ventes enten lige før eller lige efter sommerferien.