search

Etiske overvejelser hver dag

Hver eneste dag har langt de fleste journalister etiske overvejelser, når nyheder, baggrund, anden information og underholdning bliver til i medierne.

Hver eneste dag har langt de fleste journalister etiske overvejelser, når nyheder, baggrund, anden information og underholdning bliver til i medierne. Hver eneste journalist skal nemlig stå til ansvar for det stof, de dagligt leverer til medierne.

De seneste uger har både næstformand Lars Werge og jeg været rundt i landet for at diskutere medieetik. I Brønderslev gav borgmesteren sin oplevelse af mediernes rolle i den forfærdelige sag om svigt og misbrug af børn. Jeg har diskuteret med Se & Hørs chefredaktør om, hvor langt medierne kan gå, når det gælder den underholdning, ugebladene står for.

Et af temaerne på debatmøderne, har været begrebet afpublicering. For eksempel et spørgsmål om det er rimeligt, at en 16-årigs uigennemtænkte udtalelser 10 år senere skal kunne googles af en kommende arbejdsgiver? – Er der forskel på, om man skal lede i avisarkiver for at finde gamle udtalelser o.l. eller om man med ganske få klik på få sekunder kan danne sig et billede af en person? Der findes ingen lette svar, men der skal findes løsninger, som både er forsvarlige over for den enkelte og bevarer respekten for den historieskrivning, som vi ikke må tillade manipuleret.

Det er blot en af de udfordringer, online medierne, de sociale medier og forholdene for børn giver presseetikken. En anden er den evige udfordring i, hvor grænsen mellem det offentlige og det private går, og hvor stærk sammenhængen skal være i journalistikken, når det gælder konfliktende parter.

En tredje faktor er, at der bliver givet tid til historierne, hvor det ekstra gennemtjek, den ekstra kilde og den løbende vurdering af, om der er behov for ekstra research bliver prioriteret før publicering. Det er her, at redaktørens og journalistens ansvar skal vise sig i det konkrete.

Alle de aktuelle diskussioner, hvad enten de foregår via medierne eller på debatmøder mellem DJ's medlemmer og andre aktører i medierne, har den gode egenskab, at de i sig selv er med til at sætte fokus på de steder, hvor medierne går over grænsen eller begår simple journalistiske fejl, der koster dyrt.

Vi har gennem hele 2012 diskuteret etik med både politikere, mediechefer og andre, der interesserer sig for emnet. Faktisk var et af startskuddene til debatten ord på denne blog den 2. januar i år, hvor jeg adresserer, at journalistikken har et særdeles stort ansvar og pligt til at arbejde etisk forsvarligt i alle former for journalistik.

Jeg har både i vores egen "senatshøring" i april arrangeret af kreative medlemmer, på en politisk høring på Christiansborg og ved flere andre lejligheder understreget, at medierne hele tiden skal blive bedre til at forebygge fejl og til at rette store fejl synligt.

Hele året har Pressenævnet måttet høre på kritik af, at det ikke har bid nok. Men det er altså alvorligt for en journalist at få en klage i Pressenævnet, ligesom de enkelte medier tager kendelser til sig. Chefredaktører er stolte, når de kan fremvise statistikker, hvor de går fri af kendelser.

Det ændrer ikke på, at Pressenævnet gerne må blive mere synligt. Det er derfor meget tilfredsstillende, at nævnet nu ansætter en journalist til både i form og indhold at synliggøre kritikken så meget stærkere, at krænkede personer får den oprejsning, de har krav på.

Selvreguleringen i medierne er afgørende for pressefriheden, og alene derfor skal vi journalister og redaktører i fællesskab møde den rejste kritik med bud på løsninger, som medierne selv håndterer, herunder Pressenævnets arbejde. Også derfor er redaktørernes og journalisternes fælles arbejde for en justering af de vejledende regler for god presseskik et påtrængende behov.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen