Etiopien åbner for benådning af svenske journalister

Etiopiens premiereminister Meles Zenawi åbner op for en mulig benådning af de to terrordømte svenske journalister Martin Schibbye og Johan Persson.

Etiopiens premiereminister Meles Zenawi åbner op for en mulig benådning af de to terrordømte svenske journalister Martin Schibbye og Johan Persson.

I går var der gode nyheder for de to terrordømte svenske journalister i Etiopien. Under en spørgerunde i det etiopiske parlament i Addis Ababa, sagde den premiereministeren Meles Zenawi, at en benådning var mulig, skriver Dagens Nyheter.

»Hvis journalisterne indrømmer, at de er kriminelle, undskylder for deres fejl, og lover ikke at gentage dem, kan vi overveje det,« sagde Meles Zenawi.

Det er i praksis ham, der tager beslutningen om en eventuel benådning. Tidligere har han været meget hårdere i sine udsagn, så den nye tone er afgørende.

»Hans udsagn er i høj grad et politisk signal. Det er meget positivt for svenskerne, og det betyder, at tiden er ved at være inde til at indsende en anmodning om benådning, siger Etiopien-ekspert Kjetil Tronvoll fra Universitetet i Oslo til Dagens Nyheter.

De to svenskere blev idømt elleve års fængsel i december sidste år for ulovlig indrejse i den lukkede Ogada-provins og støtte til det terrorstemplede guerillagruppe ONLF. Siden dommen har ventet på det rigtige tidspunkt til at indsende deres benådning. Kjetill Tronvoll fortæller, at benådninger i Etiopien typisk sker i forbindelse med helligdage. Den næste oplagte dato er den etiopiske påske d. 27. april.

»Det er en sandsynlig dato for frigivelsen. Men det kan også blive forsinket indtil sommeren. Sagen skal nu gå frem og tilbage flere gange, og det kan tage tid,« siger Kjetil Tronvoll til Dagens Nyheter.

0 Kommentarer

data_usage
chevron_left
chevron_right