En bred tæppedækket trappe med messing på gelændere og dørtelefoner leder til første sal og bureauets entre.
Her ligger Kommunikationsbureauet København, hvor jeg er taget på besøg for at høre branchens bud på, om der er behov for den slags etiske standarder, som DJ lige har lanceret. De skal til debat på delegeretmødet i april.
Sune Bang og Olof Stenström, henholdsvis direktør og partner i bureauet, stiller op som villige sparringspartnere i en periode, hvor bureauet har travlt med at lancere kampagnen for Den store Danmarksindsamling.

Adressen er ikke tilfældig. Sune Bang har tidligere i først Journalisten og derpå ved DJ-arrangementer revset journaliststanden for dens hellige attitude:
»Vi er castet som bad guys, mens I er castet som good guys,« har han sagt.

 I mødelokalet understreger de to kommunikatører på den ene side, at der altid er brug for god etik. Men omvendt, at der ikke er meget nyt i det konkrete udspil fra DJ.
»Paragraf ét i markedsføringsloven rummer principielt hele ånden i det her. Nemlig at man skal opføre sig ordentligt. Det er jo det, det grundlæggende drejer sig om,« siger Sune Bang og skeler til et print af de 10 bud:
»At vi ikke må bryde fortrolighed, ikke må skjule interessekonflikter, og at vi ikke må vildlede omkring fakta,« siger Sune Bang.

Hans kollega Olof Stenström bakker grundlæggende også op om ideen om etiske retningslinjer, men tilføjer, at den slags idealer allerede er nedfældet i brancheforeninger, uden at det har rykket det store i dagligdagen.
»Spørgsmålet er, hvad etiske retningslinjer egentlig er? Det kommer an på, hvordan man håndhæver dem. Er der en straf?« spørger Olof Stenström retorisk.
»Det, jeg forestiller mig med det her, er jo, at der ikke rigtigt sker noget, hvis ikke du følger dem,« siger Olof Stenström.
»Hvis du ikke bliver knaldet for at gå over for rødt, bliver du ved med at gøre det,« siger Sune Bang.
»Man må erkende, at etiske retningslinjer ofte bliver lavet som et figenblad i forhold til de udfordringer, en organisation eller brancheforening kan komme ud for. Så man kan sige ”vi har dem” og finde dem frem, når der er problemer. Men det er ikke noget, man går og dyrker eller snakker ekstremt meget om,« siger Sune Bang.

Hvis etiske standarder skal skabe tillid til kommunikations- og pr-branchen, skal de bruges som afsæt for en løbende debat, der viser, at etiske problemstillinger bliver taget alvorligt, mener de.
»Reglerne samler forhåbentligt en gruppe af branchen, som trækker en cirkel for, hvad der er ok. Og formålet må være at få dem, der står uden for, med indenfor i cirklen. Det er den helt klassiske flokdyrsmentalitet,« siger Olof Stenström.
Det kræver en vedholdende indsats.
»Jo mere der bliver snakket om dem, jo flere kurser der bliver holdt, jo mere fokus der er på de enkelte punkter, og jo flere eksempler vi får diskuteret – jo bedre,« siger Sune Bang.

 Kommunikatørernes ansvar for at opføre sig ordentligt hænger sammen med, at branchen gør krav på det offentlige rum, når de skal sprede et budskab. Derfor er det i sidste ende også offentligheden, der skal holde branchen i ørene, mener Olof Stenström:
»Man burde næsten sende de etiske retningslinjer rundt til alle niendeklasser i Danmark, så de kan lære dem at kende. Det er jo dem, der skal påvirke os.«

Sune Bang er med på ideen.
»Det er faktisk rigtigt. Det er dem, der ikke skal acceptere et skred,« siger han.
»For vi er ikke noget uden dem. Hvis de ikke kan lide det, vi laver, så laver vi jo noget andet,« siger Olof Stenström.
»Det, der er afgørende, er, at det ikke bare bliver en kontrakt mellem kunden og kommunikatøren, men at det faktisk også bliver en kontrakt mellem os og befolkningen derude,« siger Sune Bang.

Godt to tredjedele af kommunikatørerne i en undersøgelse foretaget af DJ siger, at de jævnligt oplever etiske dilemmaer. Alligevel tales der langt mindre om kommunikationsetik end om journalistisk etik. Det er svært at få sat cases på.

Jeg spørger dem, hvad de synes om Danske Banks stormfulde efterår.
»Lige netop den sag har vi bestemt os for, at vi ikke mener noget om offentligt,« siger Sune Bang.

 Hvorfor?
»Der er vi inhabile, for det er nogen, vi kender,« siger Sune Bang.

Men kan netop den slags relationer ikke være en kæmpe hæmsko for, at de etiske standarder får liv?
»Du har en ret sjov pointe dér, som jeg jo ellers har været ude og kritisere journalister for,« siger Sune Bang og kigger kort frem for sig:
»Jo. Der er helt klart en udfordring i, at det ikke er en særlig stor branche, og alle kender hinanden. Derfor skal man heller ikke forvente, at kollegerne skal sanktionere hinanden,« siger han.

Men der er også en anden mulighed. Netop som vi skal til at rejse os fra mødebordet, rækker Sune Bang hånden ud til den hellige journaliststand. Måske kan vi bruges til noget:
»Det er rigtigt godt, hvis I slår ned og siger: ”Her er der nogen, der har brudt sine egne etiske regler!”«