Få uger før pressefotografernes 100-års-jubilæum har et paprør sat faget på den anden ende. Paprøret var – muligvis – skyld i, at fotograf Thomas Nielsen blev udelukket fra Årets Pressefoto af sin egen bestyrelse. Men flere af dommerne ville gerne se billederne i konkurrencen.

Det er ikke kun billeder, der taler til følelserne. Selve fotofaget kan også være følelsesladet. En aften midt i januar triller tårerne ned ad kinderne på freelancefotograf Thomas Nielsen. Den 36-årige fotograf har fået udelukket sine billeder fra konkurrencen Årets Pressefoto, og han er frustreret.

Han er ikke den eneste, der er utilfreds med udelukkelsen. En måned før forbundet kan fejre 100-års-jubilæum, har episoden rejst en alvorlig kritik af bestyrelsen i Pressefotografforbundet (PF)og kickstartet den største debat om pressefotografiet i mange år.

Thomas Nielsens billedserie fra Mændenes Hjem, som er et værested for hjemløse og udsatte mennesker på Istedgade i København. Billedserien blev bragt i Euroman, marts 2011. – foto: Thomas Nielsen

Helt konkret handler debatten om, hvorvidt vi i billederne her fra Mændenes Hjem burde kunne se, hvad der sker i baggrunden. Det sortlagte område i fotografiet er blevet brudfladen for troværdighed og virkelighed i dansk pressefoto. Men før debatten nåede de højder, drejede den sig om, hvad der i virkeligheden skete i Pressefotografforbundet, da bestyrelsen diskvalificerede Thomas Nielsen.

Den 11. januar skrev PF, at man havde lagt en ny kurs over for "overdreven billedbehandling" ved Årets Pressefoto. Et ordvalg, der generelt blev tolket som overdreven brug af programmet Photoshop. I modsætning til tidligere havde bestyrelsen i PF taget billeder ud af konkurrencen, inden dommerjuryen i konkurrencen fik dem at se. Det handlede om nogle enkeltbilleder, der imod reglerne var sat sammen til et foto. Og det handlede om to serier, hvor hjørnerne var lukket "helt ned i sort".

Da Thomas Nielsen finder ud af, at blandt andet hans serie er udelukket, slår det ham hårdt. Effekten, der gør baggrunden sort og kun fremstiller ansigterne, skyldes ifølge ham ikke billedbehandling i Photoshop. Den skyldes derimod et hjemmelavet paprør, han har sat på sin blitz, så lyset bliver fokuseret – en såkaldt snoot.
»Årets Pressefoto er en stor begivenhed, hvor man kigger tilbage på året og gør op med sig selv, hvad man har bidraget med. Hvorfor skulle den måde, jeg gjorde tingene på, være forkert, og hvorfor skulle de folk, der er i Mændenes Hjem, nu igen diskvalificeres?« spørger Thomas Nielsen.

Han føler, at han har gjort det rigtige over for de mænd, han portrætterede. I stedet for at udstille den hårdhed, som narkomaner og Istedgade sædvanligvis bliver fremstillet med, viser billederne de øjeblikke af sårbarhed, han også oplever på Mændenes Hjem. Thomas Nielsen mener ikke, at han kan fange det udtryk, hvis der er hættetrøjer eller en graffitimalet væg i baggrunden. Derfor sætter han paprøret på sin blitz og skaber et fokus i billedet.

foto: Thomas Nielsen

I reglerne for deltagelse i Årets Pressefoto hedder det, at billederne "skal give en troværdig gengivelse af det, der skete foran kameraet i eksponeringsøjeblikket", og at man "må efterbehandle billederne elektronisk i overensstemmelse med god praksis". Derudover må dommerne bede om at se råfilerne, for at afgøre graden af efterbehandling.

Men PF bad ikke om at se råfilerne fra Mændenes Hjem. Thomas Nielsen skriver til formand for Pressefotografforbundet, Lars Lindskov, at den sorte baggrund i billederne ikke er opnået med Photoshop, men med brug af paprør. Lars Lindskov fortæller, ifølge Thomas Nielsen, at PF var opmærksom på, at effekten var opnået ved brug af lyssætning – og ikke elektronisk billedbehandling, men at billederne stadig ikke levede op til reglerne.

Thomas Nielsen får altså at vide, at billederne ikke giver en troværdig gengivelse af det, der skete foran kameraet i eksponeringsøjeblikket. Og det er, selv om effekten skyldes brugen af blitzen.
Det ligner et nybrud i dansk pressefotografi. Hidtil har fjenden været Photoshop. For tre år siden i 2008/09 blev en billedserie udelukket fra Årets Pressefoto på grund af Photoshop. Da fotografen valgte at stå frem og vise sine råfiler til offentligheden, fik det fatale konsekvenser for hans karriere. Hvad der i Danmark var blevet karakteriseret som overdrevent brug, blev på tusindvis af udenlandske hjemmesider udlagt som fotobedrag.

– Thomas Nielsen

I protest over, at reglerne udelukker en speciel blitz-teknik, sætter Thomas Nielsen paprøret til salg på eBay. Mindstebud 450 dollar – 2500 kroner – men så følger billedserien fra Mændenes Hjem også med.
Protestauktionen giver pote. En internetharme rejser sig imod PF-bestyrelsen. Formand Lars Lindskov venter flere dage med at svare.

Udelukkede I billederne på en antagelse af overdreven Photoshop-brug eller på baggrund af lyssætningen?
»Der var begge holdninger i udvalget. Slutresultatet var, at folk ikke syntes, at det gav et objektivt billede af det, der foregik foran kameraet i eksponeringsøjeblikket,« sagde Lars Lindskov til journalisten.dk.

Han fortalte også, at man i yderste tilfælde kunne blive udelukket fra Årets Pressefoto for brug af lyssætning.
Men den kontroversielle melding om, hvor grænserne går for pressefotografiet, har ikke fuld opbakning i PF's bestyrelse.
»Jeg er ikke enig med Lars Lindskov i, at man kan udelukke billeder udelukkende på baggrund af lyssætning,« fortæller Ditte Valente, næstformand i PF og freelancefotograf.

Modsat det, Thomas Nielsen har fået at vide, og det, Lars Lindskov har fortalt til journalisten.dk, mener hun heller ikke, at billederne blev udelukket på baggrund af paprørs-effekten. Næstformanden siger, at billederne blev hevet ud på grund af overdreven Photoshop-brug.

– foto: Thomas Nielsen

Et andet bestyrelsesmedlem, Politiken-fotograf Peter Hove Olesen, er enig. I et indlæg på PF's hjemmeside, hvor han annoncerer sin afgang fra bestyrelsen på grund af den hårde kritik, fortæller han også, at udelukkelsen af Thomas Nielsens billeder skyldtes brugen af Photoshop. PF's bestyrelse lysnede billederne i Photoshop, og "der lå en-dog rigtigt meget "gemt" i det sorte", skriver Peter Hove Olesen.

Lars Lindskovs forklaring med, at lyssætningen også spillede en rolle, kan dommerjuryen heller ikke genkende. Tværtimod. Da den mødtes, før debatten startede, for at finde vinderne af Årets Pressefoto, fik den præsenteret billederne, som PF-bestyrelsen på forhånd havde diskvalificeret. Samtlige fem medlemmer af juryen fortæller til Journalisten, at de fik forklaret, at der i tilfældet med Thomas Nielsens billeder var tale om for meget brug af Photoshop.

Fire af juryens medlemmer (David Høgsholt, Harald Henden, Mads Hansen og Nils Lund) husker, at jurymedlem David Høgsholt spurgte, om effekten i billederne kunne forklares med lyssætningen eller lignende. Her lød svaret, som Peter Hove Olesen senere har beskrevet på PF's hjemmeside, at man havde undersøgt billederne og konkluderet, at effekten var fremkommet ved Photoshop.
»Min følelse var, at vi i dommerpanelet syntes, det var drastisk at tage billederne ud på den baggrund. Jeg nævnte, at så kunne man også stryge en håndfuld af Jan Grarups tidligere priser, og det blev der nikket til. Det virkede, som om bestyrelsen ville sende et signal, og derfor var der ikke noget at gøre,« fortæller David Høgsholt.

Bestyrelsen i PF har altså langtfra en samstemmende forklaring på, hvorfor Thomas Nielsens billeder blev hevet ud af konkurrencen, eller hvor grænserne for pressefotografiet skal gå.
»Kommunikationen fra bestyrelsen har desværre været utilfredsstillende. Det er lidt skræmmende, når man tænker på, at vi netop lever af kommunikation. Jeg synes, de burde have forklaret sig grundigere og tidligere i forløbet, og så er det en fejl, at de ikke bad om råfilerne til at starte med,« siger David Høgsholt.

Lars Lindskov svarer, at der ikke er noget nyt i, at PF-bestyrelsen er uenig.
»Det understreger problematikken i, at der ikke er et entydigt svar på, hvor grænserne skal gå. Men der var enighed om, at billederne ikke gav en troværdig gengivelse af, hvad der skete foran kameraet i eksponeringsøjeblikket. Vi er ikke enige om, hvor bredt begrebet billedbehandling dækker, eller hvordan det var brugt i Thomas' billeder,« siger Lars Lindskov.

Han fortæller, at han ikke var til stede, da juryen blev præsenteret for de udelukkede billeder, og han kalder det noget »sludder«, at han over for Thomas Nielsen skulle havde sagt, at Photoshop ingen rolle spillede i diskvalifikationen.
»Jeg sagde til ham, at det ikke udelukkende var en Photoshop-sag. I bagklogskabens ulideligt klare lys skulle vi nok have været mere klare og konkrete omkring baggrunden for udelukkelsen. Men da vi sidst åbnede en konkret debat om Photoshop, havde det meget uheldige konsekvenser. Derfor blev vi skræmte. Hvis vi kunne spole tiden tilbage i denne sag, ville vi gøre det anderledes, men resultatet ville være det samme,« siger Lars Lindskov.

Formanden for PF siger dermed, at det ikke havde ændret noget for Thomas Nielsen, selv om bestyrelsen havde set hans råfiler. Stort set alle andre kilder, Journalisten har talt med, er ellers enige om, at PF's bestyrelse skulle have indhentet råfilerne fra Thomas Nielsen, inden de diskvalificerede billederne.

Bestyrelsesmedlemmerne Peter Hove Olesen og Ditte Valente opfordrer Thomas Nielsen til lægge råfilerne frem i dag.
»Det virker en smule påfaldende, at han ikke lægger dem frem,« siger næstformanden Ditte Valente.
Thomas Nielsen forklarer, at han ikke ønsker at komme i samme situation som fotografen, der gjorde det for tre år siden. Han tror heller ikke, at det ville gavne debatten.
»Det vil uundgåeligt blive en konkurrence i at finde Holger, sådan som debatten er nu. Jeg synes, at alle interesserede selv skal gentage processen (se faktaboks) og se resultatet,« siger Thomas Nielsen.

Uffe Frandsens billedserie fra en sexbutik vandt andenpræmien i Årets Pressefoto i 2008/09. Han brugte en teknik, der minder meget om den, der er brugt i Thomas Nielsens billeder, uden at nogen stillede spørgsmål. – foto: Uffe Frandsen

Tilbage står uklarheden om, hvad man må som fotograf. Da dommerkomiteen slog hårdt ned på brugen af Photoshop i 08/09, vandt Uffe Frandsen andenpræmien i kategorien Reportage – Danmark. Den samme kategori, som Thomas Nielsen sendte sine billeder ind til. Uffe Frandsens teknik dengang minder meget om den, Thomas Nielsen har brugt, men ingen stillede spørgsmålstegn for tre år siden.
»Jeg undrer mig meget over, at Thomas Nielsens billeder er udeklukket. Jeg brugte en teknik, der giver stort set samme effekt som den, Thomas brugte. Og ligesom det er tilfældet med Thomas' billeder, giver den teknik, jeg brugte, også en effekt, som man efterfølgende kan få frem i Photo-shop. Men der var aldrig nogen, der stillede mig et eneste spørgsmål,« siger Uffe Frandsen.

Lars Lindskov siger, at det er et spørgsmål om nuanceforskelle.
»Der kommer aldrig til at være en facitliste. Spørgsmålet er, om det virker troværdigt,« siger han.

Selv om ordet "objektivitet" ikke står nævnt i reglerne for Årets Pressefoto, så nævnte Lars Lindskov det i to omgange over for Journalisten, da han skulle forklare om problematikken i paprørsbillederne.
Det er netop ideen om det objektive pressefotografi, som en række fotografer vender sig imod. Alle jurymedlemmerne siger til Journalisten, at de ville have beholdt billederne i Årets Pressefoto, hvis effekten var opnået uden overdreven brug af Photoshop. De to dommere Tine Harden og Harald Helden ville endda have beholdt billederne i konkurrencen, selv om det var Photoshop, der var brugt for at opnå effekten.
»Man kunne have opnået den samme effekt i et traditionelt mørkekammer, og så er det i orden,« siger Harald Helden, der er fotograf på den norske avis VG.

Andre toneangivende pressefotografer vil også væk fra den »puritanske« holdning til Photoshop, som tidligere fotoredaktør på Politiken Per Folkver beskriver det.
»Jeg mener, at forbundet har taget fejl i denne sag, og jeg er glad for, at det har affødt den største debat om pressefotografiet i mange år. Photoshop og mørkekammeret er værktøjer. Det er værktøjer, der som kameraet bliver brugt af fotografen. Intet kamera, intet mørkekammer eller noget program i computeren har nogensinde skabt et fotografi. Fotografen skaber fotografi og oversætter det, han eller hun så eller opfattede. Det er fotografen, vi vælger at stole på, ikke teknikken. Ville man kritisere en hammer, hvis tømreren har slået sømmene skævt i? Nogle gange skal det jo slås skævt i,« siger Per Folkver, der blev udvalgt af PF til at redigere jubilæumsbogen med de sidste 100 års pressefoto.

Et andet dansk fotografikon Jan Grarup sammenligner diskussionen med skrivende journalistik.
»Tror du, at Olav (Hergel, red.) gengav hvert et ord korrekt i de historier om asylbørn, som han vandt en Cavling for? Nej, men han formidler en historie, som han er tro imod. Hvorfor skal fotograferne ikke gøre det samme?« siger Jan Grarup, der intet galt ser i de sortlagte områder i billedet og efterlyser flere fotoserier som Thomas Nielsens:
»Det vigtigste er, at man har noget på hjerte. Thomas har haft en ide og en bestemt historie, han ville fortælle fra Mændenes Hjem. Prøv at se på den hædrede Magnum-fotograf Paolo Pellegrin. Han centrerer også lyset, men ingen er efter ham,« siger Jan Grarup.

Næstformanden i PF's bestyrelse, Ditte Valente, er uenig. For hende gør det netop en forskel for troværdigheden, hvis billederne skjuler noget i de sorte flader.
»Næste gang er der måske én, der mørklægger en bestemt politiker i et billede fra en politisk beslutningsproces, hvilket hindrer beskueren i at vide, hvad der reelt udspillede sig. Fotografen skal sætte sit personlige præg, og det kan fokuseret flash bruges til. Derfor ser jeg heller ingen problemer i, at man kun kan ane, hvad der sker i de mørke flader. Men når dele af billedet er fuldstændigt sort, er det en anden sag,« siger hun.

Thomas Nielsen underviser på pressefotografuddannelsen. Han ser et direkte link imellem diskussionen om troværdighed og situationen på jobmarkedet. Når troværdighed bliver koblet med ideen om at dokumentere virkeligheden, er det ifølge ham en avistankegang.
»De fotografer, jeg underviser, kommer sandsynligvis til at arbejde som freelancere. Hvis man vil klare sig på det marked, skal man kunne tilbyde et personligt præg på sine billeder.«

Jurymedlem Tine Harden, der også arbejder som freelancer, er enig:
»Jeg synes, at PF og Årets Pressefoto repræsenterer en traditionel avistankegang, og det er der ikke ret mange af os freelancere, der laver længere.«

Hun tror, at Thomas Nielsens billeder ville have været med i feltet med de sidste 10 serier og derfor have haft en mulighed for at vinde. David Høgsholt vil heller ikke udelukke, at billedserien havde haft en chance. Mads Hansen fra Fyens Stiftstidende og Nils Lund mener ikke, at serien havde gjort sig gældende. Harald Helden fra VG vil ikke tage stilling til den teoretiske mulighed.

Sådan blev billederne taget
Thomas Nielsen opfordrer folk, der er i tvivl om effekten af hans paprør, til selv at prøve:

1. Indstil kameraet på lukketid 1/100, blænde 4,5, 200 ISO, zoom på 28 mm.
2. Gå ind i et rum med lysstofrør om aftenen i januar. Tilføj en håndholdt blitz med paprør i en afstand på omkring 70-100 cm, og peg præcist mod et emne.
3. Det ”lyseste” billede i serien er rawkonverteret med -0,4 i eksponeringsværdi og +100 i kontrast. Det fremstår herefter som det "færdige" billede, hvor der igen i Photoshop er lysnet og tilføjet kontrast og noise.

Jan Grarup sammenligner teknikken i Thomas Nie-sens billeder med noget af Paolo Pellegrins arbejde. Han er en verdenskendt fotograf, der arbejder for det respekterede Magnum-bureau og har vundet adskillige priser.

I ovenstående foto af Maggie Cheung har han brugt en håndholdt blitz i et mørkt lokale.
»Når man bruger blitzen sådan, er det rigtigt, at man udelader en del information om, hvad der måtte være i de sorte flader. På den anden side får man meget mere information frem om den person, man fotograferer.

Hver gang, man tager et foto, gør man det ud fra en fotografisk synsvinkel, og brug af blitzen på den måde er en synsvinkel på linje med at tage et billede fra siden eller oppefra,« siger Paolo Pellegrin, der fortæller, at efterbehandlingen i Photoshop svarer til graden af burning og dodging, som var mulig i et mørkekammer.

»Fotografi er per definition subjektivt, men indeholder spor af virkeligheden. Disse spor skal være intakte og ikke-manipulerede. Det er dem, der giver pressefotografiet sin status som et dokument på en begivenhed. Den eneste tilladte påvirkning er vores fysiske tilstedeværelse og de uendelige muligheder, vores synsvinkel giver os. Derudover kan vi ikke gribe ind i eller manipulere en scene. Hverken i optage-øjeblikket eller i efterbehandlingen. I så fald ville fotografiet miste sin troværdighed som vidne,« siger Paolo Pellegrin.

»Beskueren må aldrig være i tvivl om, hvorvidt han kigger på noget virkeligt, selv om det tydeligvis er fortolket af en fotografs personlige stemme. Hvis vi når til et punkt, hvor offentligheden eller en magt-haver kan afskrive et billede af eksempelvis overfald, fordi det muligvis er manipuleret, så har vi tabt vores status som vidner til historien, og pressefotografiet vil miste sin eksistensberettigelse.«