Faglig revisor Carsten Lorenzen har ros til DJ's økonomi:
”6,2 mio. kr. i overskud. Et utroligt flot resultat, der selvfølgelig er hjulpet på vej af en arvet lejlighed og stort overskud på investeringerne. Men især er det flot, at udgifterne er holdt så meget i ave, at de faktisk er lavere end i 2010, selv om antallet af medlemmer er vokset voldsomt. Samtidig bidrager de mange nye medlemmer også positivt til indtægterne.”
Sådan lyder det i hans revision, der var punkt på dagens møde i hovedbestyrelsen.
Medlemmerne af hovedbestyrelsen besluttede, at mange af tankerne i revisionen er så centrale, at den kommende hovedbestyrelse skal se på dem.
Det blev også besluttet, at hele papiret skal offentliggøres for medlemmerne før delegeretmødet.
Carsten Lorenzen roser også, at DJ har fået gang i en rekrutteringskampagne:
”En offensiv kampagne for at rekruttere nye medlemmer var en stort set uprøvet arbejdsopgave for DJ, der for bare få år siden ville have skabt en del debat. Resultatet viser dog, at kampagnen ikke bare var fornuftig, men også nødvendig. En stigning på 2,8 % i medlemstallet – især studerende og tv-folk, men også en del fra overenskomstdækkede arbejdspladser – understreger, at der er mange, som ikke bare bør være, men også er interesserede i at blive medlem af DJ.”
Journalistens udgivelser
Carsten Lorenzen opfordrer til, at DJ tager højde for, at annonceindtjeningen for Journalisten er permanent og markant mindre end tidligere:
”Stort set alle trykte medier oplever jo samme tendens – og ingen har opfundet den dybe tallerken mht. at tjene penge på digitale medier i stedet. Jeg tror, man skal kigge lidt dybere i krystalkuglen og planlægge en strategi for Journalisten, der lægger linjerne for en fortsat udbygning på net, nyhedsbreve mv. – tilpasset medlemmernes behov og den økonomi, der realistisk set er til rådighed.”
Ny freelancestrategi
DJ har i 2012 og 2013 udarbejdet ny freelancestrategi. Carsten Lorenzen mener, at DJ kunne være gået videre:
”Der er lavet statistik for, hvordan freelancerne er ansat. Det er overraskende for mig, at kun 18 % af freelancerne er fuldtidslønmodtagere. 38 % er fuldtidsselvstændige – og 43 % har blandede indtægter. Samtidig er kun ca. en tredjedel ansat primært med aviser, blade og magasiner.”
Han konkluderer:
”Den klassiske, skrivende freelancejournalist eksisterer nok endnu, men blandt freelancerne i DJ er han/hun blevet en minoritet.”
"Mit gæt ud fra tallene er, at under halvdelen af de samlede indtægter til freelancerne kommer fra arbejdspladser med en DJ-overenskomst. Derfor rammer for eksempel rådet om at tale priser med tillidsmanden forbi de fleste af freelancerne.”
Carsten Lorenzen efterlyser en undersøgelse af, hvor freelancerne tjener deres penge:
”Over tid vil en sådan analyse også langt mere præcist kunne identificere vækstområder, hvor der måske er arbejde til en DJ'er.”
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Næste gang Carsten Lorenzen bliver brugt - eller misbrugt - som DJs nye orakel vedrørende journalistisk uddannede skrivende freelancere, så vil det være en god idè at udstyre ham med et par konkrete fakta.
F. eks. at skrivende freelancere ikke kun laver journalistik, men også kommunikationarbejde. Fælles for mange af dem er, at de har en journalistisk uddannelse, og at mange iøvrigt ikke bare laver begge dele, men også laver det ene i perioder, og det andet i andre perioder.
Det er fordelen ved en journalistisk uddannelse. At man kan begge dele.´
I dag har vi et DJ, som også omfatter folk med kommunikationsuddannelser, og vi har alle en klar faglig interesse i at være sammen i DJ.
Men som journalistisk uddannet og skrivende freelance-journalist virker det efterhånden, som om, at vi nærmest skal minoriseres ud af DJ.
Venlig hilsen
Bodil Rohde
Hej Jeppe, det her handler ikke om visioner, men udgiftspolitik og konkurrenceevne. Og støtten til mit synspunkt vokser faktisk. Kreds 3 og distriktsbladsgruppen støtter nu også. Bare at lade udgifterne stige ud over alle grænser er ikke visionært. Det kan skade os voldsomt, hvis strejkekassen en dag tømmes, for så skal vi både betale de 70 kr., som fejlagtigt bruges på drift plus måske 100 eller 200 kr. for at få fyldt kassen op igen. Og denne gang kan de penge ikke trækkes fra som efter DR- konflikten. Dengang gav det voldsom ballade og førte til en del udmeldelser. Næste gang får vi en katastrofal udmeldelsesbølge. Er det visionært?
Også vi på Berlingske vil gerne have kontingentet ned, for også her begynder vi faktisk at have medlemmer som synes de har svært ved at få råd til DJ-kontingentet.
Reallønnen falder, startlønningerne for unge journalister styrtdykker, og fradragsretten for faglige kontingenter er voldsomt beskåret. Alt dette bliver DJ nødt til at reagere på.
Bedste hilsner, Uffe Gardel, tillidsmand på Berlingske
Du har et noget statisk syn på det at være fagforening. Er det et problem, at driftsudgifterne er steget langt mere end medlemstallet? Måske - måske ikke. Hvis det er det, der skal til, for at fastholde eller udbygge medlemstallet, så er det fornuftigt. Konkurrencen fra gule fagforeninger er steget voldsomt de seneste 10 år. Skal de slås på pris eller kvalitet?
Jeg er glad for, at du står nogenlunde alene med dine visioner for DJ.
Overskuddet kommer kun, fordi der bruges af strejkekassen i stedet for at sætte opkrævningerne til sikringsfonden/strejkekassen på pause. Det ville sænke kontingentet med 70 kr. Dette overflow er godkendt af et delegeretmøde, men det gør det ikke til en god praksis i tider, hvor der er konkurrence om nye medlemmer og alt over 3.000 kr. ikke kan trækkes fra. Jeg tror og håber på mere fornuft efter fusionen med KS. Ser man 10 år tilbage vil man se, at driftsudgifterne er steget langt mere end medlemstallet. De grafer burde redaktionen vise.
Flere