search

Et spørgsmål om tid – Fra journalistik til kommunikation

Journalister forlader journalistikken og kaster sig over kommunikation. Deres erfaring er, at de får bedre tid, og nu kan planlægge arbejde og liv   

Journalisten har talt med tre DJ-medlemmer om deres oplevelse af at skifte fra journalistik til kommunikation. Mød dem her.

 

 

Cathrine Reinert – Fra livereporter på TV 2 News til kommunikationskonsulent i Kolding Kommune

Foto: Michael Drost-Hansen

 

Hvad var det sidste stykke journalistik, du lavede, inden du skiftede til kommuni­kation?

»Min sidste livevagt var fra Storebælt, hvor jeg berettede om, at alt forløb normalt.«

Hvorfor er du gået fra journalistik til kommunikation?

»Jeg tog en efteruddannelse og blev merkonom i kommunikation og formidling i januar 2013. Derefter arbejdede jeg fortsat et par år som live-reporter for TV 2 News. Det var et fantastisk arbejde, men også meget hårdt. Jeg trængte til at få lidt mere ro på hjemmefronten og være sammen med mine børn. Og da stillingen i kommunikationsafdelingen i Kolding Kommune blev slået op, tænkte jeg, at det var nu, inden kommunikationsteorien rustede.«

Hvad er anderledes i jobbet?

»Det er helt klart arbejdstiderne og den fleksible mødetid. Og så at det ikke hele tiden er dag til dag-levering. Jeg har opgaver, der skal laves både i morgen og om et år. Lige nu har jeg for eksempel gang i intern kommunikation via iPads i institutionerne. Alle institutioner i Kolding Kommune har iPads, som forældrene skal tjekke deres børn ind og ud på. Men der er også et beskedfelt, og her er kommunikationen meget svingende. Jeg arbejder på, at pædagogerne bliver bedre til at kommunikere, hvad børnene har lavet og lært. En besked som ”vi har været på en dejlig tur i skoven. Vi spiste madpakker, og det var hyggeligt” kunne i stedet kvalificeres til ”vi har i dag været i skoven, og vi har talt om træernes blade, så dit barn nu kan kende forskel på bøg og elm”. Så viser pædagogerne, at de bruger deres pædagogik, og det er vigtigt, at den gode læring kan ses af forældrene.         Det er et langstrakt projekt, som først er indfaset om et år eller to. Men hvor jeg bruger min kommunikations- og journalistviden til at kvalificere kommunens dygtige ansatte over for forældrene.«

 

 

Hvad kan du bruge din journalistiske baggrund til, når du laver kommunikation?

»Jeg er stadig journalist. Jeg laver journalistisk research på vegne af andre journalister. Jeg finder tal og cases frem, inden jeg forsøger at "sælge" en historie til medierne. Så i bund og grund laver jeg det samme. Jeg interviewer bare ikke selv og klipper det sammen. Men derudover har jeg også rådgivning. Der er hele tiden politiske sager, der påvirker erhvervslivet eller børn- og unge-området, som er de områder, jeg sidder med. Her rådgiver jeg om, hvorvidt vi skal handle på nogle tiltag eller lade det ligge. Jeg laver også meget forarbejde inden en potentiel ”møgsag”, så vi kan argumentere med tal og fakta for, hvorfor en sag er endt, som den er. 

Jeg opfordrer aldrig nogen til at lyve, for sandheden kommer altid frem. Jeg har haft sager, hvor mit eneste råd har været ”læg dig fladt ned og sig undskyld”. Det er vigtigt for borgerne, at man erkender, hvis der er sket fejl fremfor at forsøge at trække tiden med forbehold.« 

Det lyder, som om dit råd er, at man altid skal lægge alt frem. Men inden for presserådgivning er det vel også en fordel nogle gange at tilbageholde informationer. Anbefaler du aldrig det?

»Nej. For der kan søges aktindsigt i alt. Journalister er ikke dumme. Vi skal stå ved, hvis der er begået fejl.«

Hvad er der sket med arbejdsglæden?

»Min arbejdsglæde har altid været der. Det var værre, hvis jeg ikke havde noget at lave. Men jeg kan mærke et større personligt overskud, ved at jeg får samlet min nattesøvn. Når man er morgenreporter, møder man klokken 04, og så sover man to gange i døgnet. Det kan man godt blive lidt bims af. Min arbejdsglæde er steget, fordi mit bagland fungerer. Jeg er sammen med mine børn, og jeg skal ikke give afkald på noget for at tage på arbejde.«

Hvordan har din omgangskreds reageret på, at du har skiftet branche?

»Mange ønskede mig ironisk tillykke med, at jeg nu skulle på pension i kommunen. Men de fordomme er gjort til skamme. Min hverdag er travl, og jeg er hver dag involveret i alt muligt lige fra pressemøder, rådgivning og udviklingsworkshops. Sidste sommer lejede jeg en SNG-vogn, så vi kunne sende live fra Bonn, hvor beslutningen om Christianfelds udnævnelse til UNESCOs Verdensarv blev afgjort. Det mødte lidt skepsis i starten, men i dag tror jeg, Kolding Kommune er glad for mine skøre idéer, og jeg er glad for mit arbejde.«

Hvad har skiftet betydet for din hverdag og dit liv i det hele taget?

»Jeg ser mine børn hver dag. Det er helt klart det vigtigste. Jeg har prøvet at have et barn grædende i øret, fem minutter før jeg skulle live igennem i 19 nyhederne. "Hvorfor er det ikke dig, der skal læse for mig?" Sætningen er som en kniv i hjertet. Dengang havde vi au pair på grund af de skiftende arbejdstider. I dag læser jeg selv for børnene, og jeg har fri hver weekend. Børnene er 12 og 6 år i dag, så det er nu, jeg skal være mor. Men jeg vil da ikke afvise, at jeg går tilbage til nyhedsjournalistikken en dag. Det er jo det fede ved at kunne begge dele – at man kan hoppe rundt. Jeg tror faktisk, at man bliver en skarpere journalist af at have prøvet "the dark side", som mange vælger at kalde det. Men herfra, hvor jeg sidder, ser det nu ret lyst ud.«

 

–––

 

Allan Boye Thulstrup – Fra Herning Folkeblad til kommunikationskonsulent i Herning Kommune

Foto: Michael Drost-Hansen

 

Hvad var det sidste stykke journalistik, du lavede, inden du skiftede til kommunikation?

»Det sidste, der blev trykt i Herning Folkeblad med min byline, var en nyhed om, at Pet World åbnede i Herning.«

Hvorfor er du gået fra journalistik til kommunikation?

»Efter ni år med det samme job trængte jeg til en ny udfordring. Kommunikation har interesseret mig, siden jeg gik på Journalisthøjskolen, og da jeg så min nuværende stilling opslået, vidste jeg med det samme, at det var det job, jeg skulle have.«

Hvad er anderledes i jobbet?

»Før mødte jeg på job for at lave en avis, der skulle udkomme samme eftermiddag, og det sad ligesom på rygraden. Nu skal jeg som en del af arbejdet gøre mig nogle strategiske overvejelser i forhold til, hvilke kanaler jeg skal bruge hvornår. Samtidig er der konsulentdelen af arbejdet, hvor jeg skal rådgive andre fagligheder om, hvordan de kan kommunikere. Jeg er blevet en del af en arbejdsplads, hvor min faglighed er en sjældenhed – og ikke virksomhedens eksistensgrundlag, som det er på en avis. Det betyder, at jeg hele tiden bliver nødt til at kunne argumentere for mine beslutninger og forklare, hvorfor det er vigtigt at kommunikere på en bestemt måde eller via en bestemt kanal. Det er enormt lærerigt.«

 

 

Hvad kan du bruge din journalistiske baggrund til, når du laver kommunikation? 

»En lang række af de helt grundlæggende journalistiske værktøjer kan bruges fuldstændigt en til en: Eksempelvis at kunne vinkle en nyhed eller at have en grundlæggende forståelse for modtageren af budskabet. Og så er den hastighed, vi lærer at skrive med som journalister, bare enormt praktisk.

Før dækkede jeg det politiske liv i Herning Kommune og har fulgt tæt med i lokalpolitik i ni år. Det gør, at jeg har rigtig meget baggrundsviden, som det ikke nødvendigvis er alle medarbejdere, der har. Det betyder, at jeg i nogle sammenhænge kan komme med gode input på tværs af de forskellige kommunale afdelinger.«

Hvordan har din omgangskreds reageret på, at du har skiftet branche?

»Jeg ser stadig mange af mine gamle kolleger, og de giver mig indimellem lidt røg. Men det er mit indtryk, at de respekterer mit jobskift, og at de er glade for, at der sidder en, der forstår de vilkår, som medierne arbejder under, som de kan ringe til, når det haster.«

Hvordan føles det, når du har tidligere journalistkolleger i røret?

»Lige i starten krævede det lidt tilvænning, og jeg kom vist til at bruge min gamle titel et par gange, når jeg kunne genkende nummeret på telefonen. Men jeg synes, det er rart at kunne hjælpe journalister med at finde vej til den rigtige person, der ved noget om det, de spørger om. Og det er mit indtryk, at der er gensidig respekt for de forskellige roller, vi har.«

Hvad er der sket med arbejdsglæden?

»Jeg har altid været glad for at gå på arbejde. Både i mit gamle job og i mit nuværende. Jeg har været heldig at have gode kolleger begge steder, og det er for mig det, der påvirker arbejdsglæden allermest.«

Hvad har skiftet betydet for din hverdag og dit liv i det hele taget?

»I hverdagen har det den betydning, at jeg har fået faste arbejdstider. Før havde jeg en del aften- og weekendarbejde, og det er der meget lidt af i mit nye job – selv om det selvfølgelig også hænder. Balancen mellem arbejde og fritid er blevet mere klar.«

Hvilket stykke kommunikation er det seneste, du har lavet?

»I dag har jeg lavet en mindre nyhed om, at der åbner en ny kabelbane til vandski og wakeboard i Herning i weekenden.«

Overvejer du at vende tilbage til journalistikken på et senere tidspunkt?

»Jeg vil ikke udelukke noget som helst. Jeg er 37 år gammel og kan med tilbagetrækningsreformen forvente, at min pensionsalder bliver minimum 72 år. Foreløbig koncentrerer jeg mig om at blive en rigtig god kommunikatør. Så må vi se, om journalistikken en dag kalder igen.« 

 

–––

 

Lykke Wiborg Christensen – Fra BT til kommunikationskonsulent ved Dansk Industri (DI) 

Foto: Michael Drost-Hansen

 

Hvad var det sidste stykke journalistik, du lavede, inden du skiftede til kommunikation, og hvad var effekten?

»Min sidste artikel på BT handlede om en mand, hvis iPhone-oplader pludselig begyndte at smelte. Jeg skrev om sagen og nogle gode råd til brug og håndtering af opladere. En lille og meget enkel nyheds- og forbrugerhistorie. Effekten har forhåbentlig været, at nogle er holdt op med at lægge deres iPhone til opladning på brændbare materialer som en sofa.«

Hvorfor er du gået fra journalistik til kommunikation?

»Fordi jeg har været journalist i 13 år og trængte til en udfordring, der var større end bare at skifte redaktion eller medie. Jeg gik og overvejede at lave dette skift, da BT pludselig åbnede for frivillige fratrædelser. Jeg valgte kommunikation, fordi det giver mulighed for at bruge mit fag på en ny måde.«

 

 

Hvad er anderledes i jobbet?

»Jeg har altid været skrivende journalist. Nu er jeg redaktør på et nyhedsbrev, der skriver nyheder om personalejura. Det er sjovt, fordi jeg har flere roller, end jeg havde som journalist. Jeg skal skrive artikler, redigere andres artikler, skrive debatindlæg for andre og være med til at udvikle nyhedsbrevet, så vi hele tiden gør det bedre. Jeg skal også administrere en LinkedIn-gruppe.

Det er meget anderledes at arbejde i en politisk organisation, hvor der skal tages hensyn til mange forskellige medlemmer, interesser og politiske dagsordener. Man skal passe på, at man, når man forsøger at hjælpe et medlem, ikke kommer til at gøre eller skrive noget, der går imod et andet medlems interesser – eller går imod en mere overordnet politisk strategi i huset. Der kan også være strategiske hensyn at tage, som gør, at der er oplysninger, man vil vente med at gå ud med, måske fordi man er i gang med nogle forhandlinger, eller fordi der endnu ikke er enighed i baglandet. Derfor skal alt cleares med de faglige konsulenter i husets og ens chef, så man sikrer sig, at alle, der kan have en aktie i en sag, er informeret.«

Hvad kan du bruge din journalistiske baggrund til, når du laver kommunikation?

»Alt. Der er ingen opgaver, hvor min journalistiske baggrund ikke har været en fordel. I bund og grund handler det hele jo stadig om at lave tekster, som folk har lyst til at læse, og som de forstår. Den kerneopgave er jo stadig den samme.«

Hvad er der sket med arbejdsglæden?

»Den er helt klart vokset. Det giver en masse energi at skulle starte forfra og lære en masse nyt på en ny arbejdsplads. Ens optjente goodwill på den gamle arbejdsplads er væk, og man skal gøre sig fortjent til den en gang til. Min chef læser alle artikler, inden nyhedsbrevet sendes ud, og han er god til at rose og komme med input.«

Hvad har skiftet betydet for din hverdag og dit liv i det hele taget?

»Nu har jeg stadig kun været i DI i to måneder. Men arbejdet er almindelig kontortid mandag til fredag. Der er ingen morgenvagter klokken 6 eller aftenvagter til klokken 24. Der er ikke weekendvagter. Man kan lave en biografaftale en mandag aften og være sikker på, at man rent faktisk kan holde den. Det er rigtig fedt.«

Overvejer du at vende tilbage til journalistikken på et senere tidspunkt?

»Ikke på nuværende tidspunkt. Jeg sidder i et fire måneders vikariat, og jeg ved ikke, hvor jeg er den 1. juli. Men jeg vil søge kommunikationsstillinger. Jeg kommer ikke til at søge journalistiske stillinger. Men det kan være, at jeg får lyst til at vende tilbage om fem år.«

Hvilket stykke kommunikation er det seneste, du har lavet, og hvad var effekten?

»Nyhedsbrevet er lige blevet sendt ud, og jeg har skrevet et interview med den advokat i Dansk Industri, der er ekspert i forskels- og ligebehandlingssager. Det er svært at vurdere effekten. Forhåbentlig bliver nogle ledere og HR-medarbejdere hver uge lidt klogere på, hvordan de skal håndtere forskellige typer sager med deres medarbejdere.« 

 

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen