Det må gerne blive en permanent (s)tilstand, gav vi hinanden ”high five” på.

For uanset om vi fusionerer eller ej, er vi nødt til at skabe et nyt stærkt, funktionsdygtigt forbund. En fagforening, der taler journalisternes sag og kæmper for deres rettigheder til at stille spørgsmålstegn ved magthavernes ageren i et demokratisk samfund.

Der er forskel på kritisk journalistisk og betalt information. Vi er alle historiefortællere, lød et gentaget omkvæd. Men skulle vi så ikke organisere alle pædagogerne, der læser højt på blå stue for de små? Der er forskel på at forsøge at beskrive virkeligheden, at finde sandheden og genfortælle ’Rødhætte og ulven’ for de små.

Hverdagen for journalister byder igen og igen på sammenstød med kommunikationsrådgivere, pressechefer med videre i diverse institutioner, ministerier og firmaer.

Igen og igen skal vi via email og telefonsamtaler forhandle med informationschefer, kommunikatører og marketingsfolk. Det udarter tit til opslidende slagsmål nede på kommaniveau med krav om at ændre bestemte ord, som de finder værdiladede og utilstedelige. En ganske nærgående måde at forhindre, sinke eller direkte obstruere den frie journalistik.

De vil have et bestemt budskab ud, de vil have deres version, eller de vil direkte forhindre, at bestemte oplysninger bliver offentliggjort.

Derfor giver det ikke mening, at vi er i samme fagforening.

DJ har på nuværende tidspunkt ikke nogen fagpolitisk vision med fusionen. Vi skal være større, for ellers organiserer nogle andre bare alle de der kommunikationsfolk.

Jamen, lad dem da gøre det. Det er vigtigere, at vi som forbund har en klar profil og en holdning til etik, offentlighedslov med videre, end at vi organiserer danskstuderende ved Københavns Universitet.

Det gælder om at styrke forbundet – at få lavet klare handlingsplaner for de to store grupper, som forbundet organiserer.

Kunne man forestille sig en struktur med to ligestillede ”grupper” i forbundet? Journalisterne og Kommunikatørerne. Skal vi så arbejde for at få to ligestillede formænd, der tog sig af hver sin afdeling? Og de tilhørende politiske markeringer udadtil? Mens forbundshusets medarbejdere skulle fungere som serviceorgan og videnssupermarked for begge grupper.

Den diskussion kunne det være interessant at få taget ordentligt hul på – også før delegeretmøde i april næste år. 

SVAR fra Mogens Blicher Bjerregård, formand for DJ:
”DERFOR giver det ikke mening, at vi er i samme fagforening,” skriver Bent Stenbakken om journalister og kommunikatører, der allerede i dag og de sidste mange år har delt fagforbund her i DJ.

Jeg synes, det giver god mening. For mediearbejdsmarkedet er ikke så enkelt, som det var engang. Engang havde uddannede journalister nærmest monopol på jobs i medierne, og en skomager blev som oftest ved sin læst. Sådan er det ikke længere. For andre faggrupper med andre uddannelsesbaggrunde byder sig til og opnår nogle af de kompetencer, som vi plejer at sidde med alene. Og DJ’s medlemmer skifter ofte mellem jobs og i stigende omfang mellem journalistik og kommunikation. Derfor er det for mig at se afgørende, at vi som fagforening kan hjælpe folk hele karrieren med løn og ansættelsesvilkår og være der for medlemmet, når det brænder på.

Nu har hovedbestyrelsen valgt at udskyde beslutningen om fusion, og delegeretmødet kommer til at diskutere det også. Men selv om vi har taget dette valg, vil vi stadig have fokus rettet mod at udvikle DJ for fremtiden. Og her bakker medlemmer heldigvis i stor stil op om, at vi organiserer både journalister og kommunikatører og alle dem, der kombinerer de to fagligheder. Det viser vores store medlemsundersøgelse, hvor mere end 4.000 medlemmer har taget sig tid til at svare. 

Vi skal bruge de næste år på at lave god fagforening for medlemmerne, hvor vi tager hånd om medlemmernes faglige identitet og strukturerer os, så alle bliver set og godt hjulpet. Og med den klare forståelse, at journalistik og kommunikation er to forskellige fag, hvor udøverne kan komme i stridigheder, lige så vel som to journalister kan det.

Vi skal og vil altid være en stærk stemme i debatten om mediernes forhold. Men vi skal også udvikle DJ til at kunne rumme alle de nye faggrupper i medierne og blive stærkere i kommunikationsbranchen, så vi kan favne hele den medievirkelighed, vi kun har set begyndelsen på. Der er nok at tage fat på.