search

Et sidespring på ni måneder

Efter 15 år på den journalistiske karrierestige tog Eva Jørgensen en kontroversiel beslutning. Hun valgte at tjene ledelsen i ISS i stedet for offentligheden. I dag er hun tilbage i nyhedsstrømmen.

Der var to grunde til, at Eva Jørgensen for tre år siden besluttede at forlade sit job på TV-Avisen og i stedet blive koncernkommunikationschef i ISS:

Nysgerrighed og penge.

"Jeg havde set kolleger gå den vej. De sagde, at det var vildt fedt. Og så bliver man jo enormt rig."

Det kendte ansigt med det krøllede lyse hår og arret på den højre kind smiler. Vi sætter os bagest i TV-Byens kantine.

Det handler om et sidespring. Eva Jørgensen slår fast, at hun kun har gjort det en gang, og hun fortryder ingenting. Tværtimod siger hun, at hun har lært meget af det.

39-årige Eva Jørgensen har i 15 år været tv-journalist. I langt størstedelen af tiden har Danmarks Radio været hendes faste partner. Men i julen 1999 opdagede hun et stillingsopslag, der efterspurgte en koncernkommunikationschef.

Det virkede spændende, men ligesom med sidespring var der mange grunde til at lade være.

"Jeg havde en masse fordomme om at arbejde for et privat firma: Jeg ville sælge min sjæl til djævelen! Mine kolleger skulle ikke længere være journalister, men pengedrenge. Arbejdstiden ville være nonstop!"

"Jeg tænkte også: Hvad nu, hvis der kommer en krise, og en direktør tvinger mig til at tale mod bedrevidende. Det vidste jeg, at jeg ikke kunne leve med."

Nysgerrigheden og pengene fik alligevel Eva Jørgensen til at søge jobbet, og forholdet blev indledt i marts 2000.

 

Den anden side
Eva Jørgensen tog afsked med kollegerne i Danmarks Radio. Nogle få var misundelige, flertallet syntes, at det var ok, og en lille gruppe lagde ikke skjul på deres foragt over, at en journalist, der tjener offentligheden, springer over "på den anden side" og pludselig arbejder for en stor privat koncern.

Hun løfter øjenbrynene og smiler.

"Det var sgu skægt at være der."

Det var ikke kontakten til journalister, som fyldte mest i det nye job, men den interne kommunikation med kommunikationscheferne rundt om i verden og opbygningen af ISS-news.

"Det var ikke hårdere, men meget anderledes. Døgnet stopper aldrig, for folk sidder over hele verden."

– Hvad med din sjæl?

"Den kom jeg aldrig til at sælge. ISS var heller ikke ude i kriser, men jeg havde luftet min bekymring vedrørende det at skulle tale usandt. De sagde, at de heller ikke ønskede en kommunikationschef, der kunne sælge sin sjæl. Men jeg ved, det ikke er alle firmaer, der har den holdning."

Eva Jørgensen blev oplært i alt det nye. Det hele gik godt. Men en dag fik hun "en føler" fra TV-Byen:

Nyhedsmagasinet skulle genoplives. DR ville gerne have hende som redaktør.

"Så fik jeg krise."

"Jeg talte med min mand og listede 50 gode grunde op til at blive i ISS. Han sagde: "Jaaah, men hvorfor sidder vi så her?" "Fordi, jeg ikke er med i nyhedsstrømmen," sagde jeg."

Eva Jørgensen løfter hovedet.

"Jeg havde det så mærkeligt med at tage hjem fra arbejde og se, hvad TV-Avisen skulle fortælle mig. Det plejede jeg jo at vide."

Efter ni måneder måtte Eva Jørgensen forklare sin chef i ISS, at det var slut.

"Når du er på en journalistisk arbejdsplads, så er hovedproduktet journalistik. Når du er kommunikationschef, så kommer det som femte punkt på dagsordenen. Journalistik er ikke målet, men midlet til at nå noget andet."

 

Loyaliteten deponeres
I december 2000 vendte hun tilbage til TV-Byen "med en følelse af coming home". Nu som redaktør af det ugentlige Nyhedsmagasinet.

"Det har været en kolossal gevinst at lære, hvordan det fungerer med fondsbørs, rentemarginaler og den slags. Jeg er blevet mere præcis. Man kan ikke lave fejl, når det handler om et børsnoteret selskab."

Eva Jørgensen er ikke stødt ind i historier, hun ikke kunne lave på grund af sin tid i ISS. Hun mener faktisk godt, hun kunne lave et indslag om ISS.

"Din loyalitet er deponeret der, hvor du er ansat."

– Kunne du interviewe din tidligere chef i ISS?

"Ja, det kunne jeg godt, ligesom jeg kan interviewe min nuværende chef i DR."

– Nogle mener, at troværdigheden falder, når man den ene dag kan arbejde for ISS og den næste for TV-Avisen?

"Når de siger, at troværdigheden falder, så tror jeg, det er fordi, de opfatter det som finere at arbejde på en journalistisk arbejdsplads. Det er en snobbet holdning."

– Det hænger vel også sammen med, at du går fra at være en uafhængig journalist til at arbejde for en privat virksomhed?

Eva Jørgensen løfter øjenbrynene og konstaterer, at der er nogle, som aldrig kommer ud af sin puppe.

"Det kræver høj moral og enorm gennemsigtighed, når journalister arbejder på "begge sider". Folk skal vide, hvem journalisterne arbejder for. Men jeg synes ikke, det giver et troværdighedsproblem," siger hun.

Redaktøren tøver med at svare på, om hun skal tilbage "på den anden side" igen.

"Det er svært …" Hun stopper sig selv. Hvis hun svarer ja til spørgsmålet, er hun nærmest på vej væk fra DR. Hvis hun svarer nej, vil hun kunne hænges op på det resten af sine dage. Hun har lært af sidespringet og giver følgende svar:

"Det er ikke aktuelt."

LÆS OGSÅ: Journalister er til salg, Kommunikatisten og "Medierne har problemet"

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen