search

ET RØDT KABINET

Norske journalister stemmer langt længere til venstre end befolkningen. Samtidig mener seks ud af ti norske journalister, at de lader sig styre af deres egne holdninger. »Det kan munde ud i propaganda,« siger norsk forsker, der har fortolket undersøgelse om forskelle mellem journalister og befolkning.
Norske journalister stemmer langt længere til venstre end befolkningen. Samtidig mener seks ud af ti norske journalister, at de lader sig styre af deres egne holdninger. »Det kan munde ud i propaganda,« siger norsk forsker, der har fortolket undersøgelse om forskelle mellem journalister og befolkning.

Mens nøjagtig halvdelen af de norske vælgere stemmer på venstrefløjen, gør hele 83 procent af de norske journalister det samme. Altså er venstrefløjen stærkt overrepræsenteret blandt de norske skriverkarle m/k, viser en ny undersøgelse blandt 1.000 journalister og 1.000 almindelige borgere, som en norsk fagfestival om journalistik står bag.
I sig selv er det faktum, at journalister er mere venstreorienterede måske ikke den store overraskelse. Men kombineret med et andet tal fra undersøgelsen har det skabt bekymring.
62 procentaf de adspurgte journalister har nemlig svaret, at deres personlige overbevisning er med til at farve deres journalistik.
»Det kan munde ud i propaganda,« siger Frank Aarebrot, der er valgforsker. Han fremlagde undersøgelsen på den norske fagfestival »Media 2000« i Bergen for nylig.
»Når så mange journalister har de samme holdninger til politik, og en stor del af dem oven i købet indrømmer, at de lader sig påvirke af deres egne meninger, så begynder det at blive farligt,« siger Frank Aarebrot.
Han mener,at journalistikken var nemmere at forholde sig til i gamle dage. Dengang var udgiverne nemlig tydeligt placeret i det politiske spektrum.
»Men i dag er udgiverne frie. Det er journalisterne, der selv farver artiklerne, og det gør det sværere for læserne at vide, hvordan de skal forholde sig til det, de læser,« siger Frank Aarebrot.
Han har dog svært ved at blive konkret, når han skal ind på, hvordan den røde journalisthorde giver sig udtryk i medierne.
»Det er jo mest indirekte, det fremgår. Men man kan da godt forestille sig, at der ikke bliver stillet helt så kritiske spørgsmåltil den side af det politiske liv, som man sympatiserer med,« siger Frank Aarebrot.
På fagfestivalen deltog også Grethe Fossum, der som medlem af det norske Storting for Arbeiderpartiet har de fleste journalister på sin side af Stortings-salen. Alligevel var hun ikke begejstret over resultatet.
»Vi skal være opmærksomme på det her. Medierne er med til at skabe fordomme og holdninger til livet i al almindelighed. Se bare hvor hurtigt hele befolkningens holdning til flygtninge er skiftet, efter Kosovo-krisen begyndte,« siger hun, uden dog at komme ind på, hvordan problemet skal imødegås.
En mand, der i hvert fald kan være bekymret, er leder af det norske Fremskridtsparti, Carl I. Hagen. Ikke én eneste af de adspurgte 1.000 norske journalister ville stemme på hans parti, hvilket er en markant forskel fra de næsten 20 procent af stemmerne, som partiet fik ved sidste valg.
»Jeg er ikke forbavset. Men det er jo altid rart med en bekræftelseaf éns fornemmelse,« siger han til det norske fagblad Journalisten.
»Jeg har dog oplevet både højre- og venstreorienterede journalisterhave en klar politisk hensigt. Så jeg mener nu ikke, at de venstreorienterede journalister er værre end andre,« siger han.

Tiltro til stoffet
Selvom undersøgelsen vakte en del panderynken i det politiske liv, så var den også opmuntrende læsning for andre.
Fire ud af fem nordmænd mener, at medierne beskæftiger sig med emner, der optager ham eller hende. Og hele 81 procent mener, at journalisterne er flinke ved deres kilder.
Undersøgelsen viste i øvrigt, at de norske journalisters syn på det stof, som de selv er med til at producere, ikke er helt i trit med den almindelige borger i Norge.
»Journalisterne vil have mindre om sport, ulykker og kendte mennesker. Dermed har de samme syn på journalistikken, som de ældre, veluddannede damer,« siger Frank Aarebrot.
Den almindelige befolkning er nemlig udbredt tilfreds med den prioriteringaf stoffet, som de norske medier har i øjeblikket.
»Journalister tilhører en kulturelite, der vil opprioritere kultur, politik og udenrigsstof, men befolkningen vil have noget andet. Det kunne udmønte sig i et problem, men som det er nu, så er det jo befolkningens ønsker, der imødekommes, og dermed er kløften mellem journalister og befolkning uden den store betydning,« siger Frank Aarebrot.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen