Et råb om refleksion

23.05.2001 · 12:00

Peter Wivel har danset med Tanten i tre år. Det tog så meget på kræfterne, at han for nylig sagde op som chefredaktør. JOURNALISTEN besøgte ham en søndag morgen, hvor han slog fast, at man skal tænke på læserne - ikke aktionærerne. Og så sagde han undskyld.

Vi er i et soveværelse. Til højre står dobbeltsengen, hvor der ligger en stak store puder. Puderne er beregnet til at stoppe ind under ryggen, når man skal læse. Og det sker ofte.

Rummet er fyldt med bøger. På en hjemmebygget træreol står lige rækker med værker på græsk og latin. De fleste er filosofiske bøger om etik, moral og samfund. På et lille bord i midten af værelset ligger nogle numre af Weekendavisen.

Det er ikke til at se. Men vi står i chefredaktør Peter Wivels skatkammer. Mange års tjeneste i en flygtig avisbranche har aldrig svækket hans intellektuelle jeg.

"Hvis du ikke ved noget om historie og samfundsforhold, så bliver den journalistiske reportage uden hukommelse og uden retning. Strittende i alle retninger."

"Aviser er til refleksion. De er ikke beregnet til nyheder," siger han.

Peter Wivel har i over 25 år tjent danske dagblade. Først Information, derefter Week-endavisen og senest Berlingske Tidende. Størstedelen af tiden som øverste chef. Men den 16. maj stoppede det hele lige pludselig. Han sagde op som chefredaktør på Berlingske Tidende. "Jeg vil give plads til yngre kræfter," hed begrundelsen.

Det var en tynd forklaring, mente de fleste. Side 2-redaktionen i Ekstra-Bladet skrev blandt andet:

"Vi er rystede over tabet af en af vores flittigste leverandører til denne side. I skrivende stund er kun tomheden tilbage. Tomheden sammen med afskyen for Berlingskes ejere, de norske chipsfabrikanter, der kynisk har gjort det af med vores afghanerpelsklædte ven..."

Peter Wivel afviser, at den norske chipsfabrikant Orkla, som han bare kalder "nordmændene", skulle have noget med opsigelsen at gøre. Han understreger også, at han ikke er uvenner med nogen i Det Berlingske Hus. Hverken medarbejdere, koncernchef Joachim Malling eller andre.

"Jeg står i taknemmelighedsgæld til Berlingske Tidende. Men det er et trættende arbejde. Jeg har aldrig nogensinde arbejdet så hårdt som i de tre år på Berlingske."

Peter Wivels kone, Anne-Marie Wivel, fortæller om arbejdsdage fra klokken seks om morgenen til klokken otte om aftenen.

"Når man stopper som 57-årig," begynder Peter Wivel, "så er der lige præcis et lille liv tilbage. Men hvis man først stopper som 60-årig eller 62-årig, så er der måske ikke mere tilbage."

Måske er redaktøren blevet træt. Men med til historien hører, at Berlingske Tidende i disse måneder er ved at udstikke kursen for fremtidens avis. Chefredaktionen er ikke enig, og Peter Wivel stod af arbejdet, cirka en måned før han sagde op.

Den 57-årige redaktør ryster på hovedet. Der er ikke nogen forbindelse mellem hans opsigelse og arbejdet med fremtidens avis, siger han. Nærmere vil han ikke kommentere sin opsigelse.
Og dog.

For han vil godt indvie JOURNALISTEN i sit urokkelige syn på fremtidens avis.

 

Dødeligt truet
Døren til soveværelset bliver lukket. Det lille eksklusive træhus emmer af søndag morgen. Bil- og boligtillæg ligger som sørgelige rester fra Politikens og Berlingskes søndagsaviser. Kaffeduften fra en italiensk trykkoger strømmer ud fra det åbne køkken.

Peter Wivel sætter sig ved et rundt mahognispisebord i stuen. Stolen er rykket lidt ud, så man kan se hans slidte cowboybukser. Og langsomt lander han alle sine fingre på bordet. Akkurat som en pianist, der sætter i gang.

"Selve nyhedsformidlingen. Altså jordskælv, to lande, der går i krig, eller skibe, der er sunket, et parti, der kommer med en udmelding. Det er fællesnyheder, og de er mere eller mindre gratis efterhånden. De er tilgængelige alle mulige steder. Derfor skal aviserne ikke koncentrere sig om dem."

"Det er tankeprocessen, der finder sted bag ved, efter eller før nyhederne, der er avisernes område."

Og så gentager manden, der ikke har en egentlig journalistisk uddannelse, men otte år på universitet bag sig, sin yndlingssætning:

"Aviser skal være til refleksion."

"Mere og mere af avisernes indhold er ideindhold. Når vi skriver om atomkraft, så er det folk, der har en mening om det. Det er godt, for aviserne skal være et debatforum."

Tre dage før Peter Wivel sagde op, skrev han en bemærkelsesværdig kommentar i sin egen avis. Under overskriften "Ræk mig venligst saltet", advarede han mod, at aviserne bliver nyhedsfabrikker:

"I moderne tid har avisen været dødeligt truet af tre nye medier. Først kom radioen, som langsomt, men sikkert undergravede værdien af avisernes almene nyhedsformidling. Radioen var bare hurtigere og billigere. Så stjal tv billedet, og nu lurer internettet med sine myriader af frie valg og ubegrænsede nyhedsstrøm. Tilsammen har de elektroniske medier etableret et nyhedsindustrielt kompleks, der vil ende med at tage livet af aviserne, hvis de tror, de skal efterligne det."

Han indrømmer, at Berlingske Tidende også har været meget fokuseret på at være et nyhedsmedium. Peter Wivels fingre begynder at bevæge sig hurtigere rundt over mahognibordet.

"Og det tror jeg ikke, der er den store fremtid i. Aviser skal være tænksomme produkter. De skal være steder, hvor der udveksles tanker, og aviser skal have lang hukommelse. De skal kunne holde fast i noget. Ritzaus Bureau sender hele tiden nyheder ud. Jeg skal ikke sige noget ondt om Ritzau. Men en avis skal have en personlighed."

Peter Wivel ser internettet som et individuelt medie, mens avisen er et kollektivt medie.

"Og det skal forblive et kollektivt medie. Noget vi er fælles om," siger han.

Mens øjnene fokuserer på et træ eller en bakke mellem Gl. Holte og Søllerød, begynder Wivel på noget vigtigt. "Det er bare et eksempel," siger han to gange. Og dermed er opmærksomheden fanget.

 

Kerneavisen
"Man kunne forestille sig, at nogen synes, at Berlingske Tidende er for stor. Og at vi ville dele den op i mindre dele. Vores kultursektion, som vi har arbejdet på i 15 år, interesserer måske ikke alle, så vi fjerner den fra den daglige avis og laver i stedet en særlig sektion, som folk kan abonnere på. Så kan vi spare nogle penge på det. Vi fyrer for fuglene ved at have en stor avis."

Wivel vender blikket tilbage i stuen.

"Jeg vil godt sige, at det skal vi ikke gøre. Der er noget, som altid vil være Berlingske Tidende. Første sektion, kultursektionen og erhvervssektionen kan aldrig skilles ud fra Berlingske Tidende. Det er noget, vi tilbyder for fællesskabet."

Peter Wivel mener derimod, at det hav af sektioner, som følger med de tre faste sektioner, er "rare at have, men ikke nødvendige".

"Dem udgiver vi kun, hvis det er forretningsmæssigt sundt."

Flere kommentatorer, blandt andet i Wivels gamle avis Information, har spekuleret i, at Peter Wivels opsigelse hænger tæt sammen med en uenighed med blandt andre koncernchef Joachim Malling. Stridens kerne skulle netop handle om, at Wivel vil satse på Berlingskes tre hovedsektioner, kerneavisen, mens andre i koncerntoppen vil lægge kræfterne i nye tillæg og andre side-aktiviteter.

"Det farlige er, hvis aviserne glemmer den offentlige funktion, de har. En avis er både en forretning og et instrument i offentlighedens tjeneste. Det samme kan man ikke sige om sæbepulver. Det er kun forretning."

Ser du tegn på, at nogle aviser glemmer det?

"Nej, men jeg frygter det."

Hvad kommer den frygt af?

"Det er en frygt, jeg har haft hele mit liv."

Wivel flytter på benene, så de slidte hvide kondisko stikker ud under bordkanten. Han begynder på en forklaring om "shareholdervalue". Det er ikke første gang, han svarer in-direkte. Det virker som om, den gamle filolog skifter tema. Men pludselig bliver det interessant igen.

"Shareholdervalue er, at man sørger for, at aktionærerne får noget for deres investering. Og stakeholdervalue handler om dem, der har interesse i produktet. Læserne. Begge parter skal betjenes. Men min pointe er, at hvis vi ikke betjener læserne, så mister aktionærerne alle deres penge. Læserne først."

Derfor mener Peter Wivel, at A.P. Møller gjorde helt ret i at sælge sin aktiepost i Berlingske Tidende, hvis koncernen havde regnet med at få særbehandling.

"Aktionærerne har en berettiget interesse i avisens drift. Men det vil være en katastrofal misforståelse, hvis de føler sig berettiget til at påvirke det redaktionelle produkt," siger chefredaktøren.

Det ligner til forveksling en advarsel mod avisens norske ejere, der vil se kroner på bundlinjen. Men det vil Peter Wivel ikke høre tale om.

"Jeg er helt enig med vores norske ejere. Vi skal tjene penge."

 

Almindelig anstændighed
Vejen til penge går, ifølge Wivel, via læsernes hjerter, og chefredaktøren mener det helt bogstaveligt, når han siger, at læserne skal betjenes.

"Journalister skal være ydmyge over for deres erhverv og de ting, de har med at gøre. Nyheden skal bringes, hvis der er en nyhed, der kan vælte den danske regering. Men det er ikke os, der vælter den danske regering."

"Mange journalister opfatter sig som agenter for forand-ring i samfundet. Nogle aviser fører ligefrem kampagne. Nu skal vi lukke Barsebäck.

Det mener jeg er en forkert opfattelse af en avis' rolle."

Peter Wivel leverer en historisk udredning om den "vidunderlige engelske forfatter George Orwell". Pointen er, at George Orwell talte om "almindelig anstændighed". Det begreb kan Peter Wivel godt lide.

"Medarbejderne på Berlingske Tidende har den beherskelse, der skal til. Andre steder fører journalister sig nogle gange frem. På Berlingske Tidende glædede jeg mig meget over den respekt for faget, de har."

Samtalen over det runde bord tager pludselig en drejning. Peter Wivel holder normalt en intellektuel distance til tingene. Ikke for meget selvros. Men det er som om, noget af beherskelsen svigter, når han omtaler journalisterne på Berlingske.

Peter Wivel har noget at gøre godt igen.

 

A.P. Møller-konflikten
For et par år siden sagde han nej til et oplæg til en kritisk artikel om A.P. Møller, avisens hovedaktionær. Det fik avisens journalister til at sende ham et mistillidsvotum. Historien blev bragt, og i dag er Peter Wivel generelt en respekteret chef på Berlingske Tidende, selv om journalisterne ikke har glemt sagen.

Det har Peter Wivel heller ikke denne søndag morgen.

Da han skal svare på, hvad han ikke har fået gjort på Berlingske Tidende, siger han:

"Tjaaa. Min oprindelige plan var at bruge fire år på at reformere avisen og senest gå af, når jeg fylder 62. For det er vigtigt at have et tillidsforhold mellem redaktør og medarbejdere ... så medarbejderne kan vove det yderste, så de tør noget. Jeg ville gerne have haft, at medarbejderne havde stolet på mig. At de betragtede mig som en, der stod bag dem."

Stoler de ikke på dig?

"Der mangler måske noget," siger Wivel forsigtigt og beklager atter engang, at han ikke havde tillid til de tre journali-ster, der skrev A.P. Møller-historierne.

"Jeg vil da gerne sige undskyld. Igen."

Rousseau-eksperten får måske chancen for at vinde journalisternes tillid. Men ikke som chef. Så snart hans afløser er fundet, skal han være skrivende på Berlingske Tidende, i første omgang indtil opsigelsesperioden udløber om halvandet år.

Det glæder han sig til. Han siger, at han på en måde er lettet over at have sagt op. Han vil gerne lave noget med bøger. Vil også gerne skrive flere bøger selv. Han ser frem til at få mere tid.

Tid til refleksion.

 

BLå BOG

- Peter Wivel er født 19/11 1943 i København.

- 1962-70: læste klassisk filologi på Københavns Universitet, men nåede aldrig at afslutte studierne.

- 1969-76: skrev og redigerede Studenterbladet.

- 1976: Ansat som skrivende medarbejder på Informations udlandsredaktion.

- 1979-80: Korrespondent i London.

- 1984-85: Korrespondent i Paris.

- 1987-1990: Medarbejdervalgt chefredaktør på Information.

- 1990: Udenrigsredaktør på Berlingske Tidende. Kort efter optaget i chefredaktionen.

- 1992: Chefredaktør på Weekendavisen.

- 1998-2001: Chefredaktør på Berlingske Tidende.

- Peter Wivel har skrevet flere bøger. Senest Rousseau. Fantasien til magten, og Tvesind. En bog om Benjamin Constant.

- Peter Wivel bor mellem Søllerød og Gl. Holte, nord for København, med sin kone Anne-Marie Wivel. Har tre børn fra et tidligere ægteskab.

WIVELS EFTERFØLGER?

Det er endnu ikke offentliggjort, hvem der skal afløse Peter Wivel som chefredaktør på Berlingske Tidende. Men flere kandidater er foreslået:

Ekstra-Bladet, 17/5, John Mynderup: Wivels afgang kan gå hen og blive den helt store chance for B.T.s nuværende chefredaktør Kristian Lund, der gennem sin mediemæssige opdragelse uden tvivl har større evne til at lave en rigtig morgenavis frem for en tabloid som B.T.

Information, 17/5, Ole Nyeng: I en intern sweepstake (væddemål, red.), administreret af "Hanne på erhverv", står to medlemmer af chefredaktionen, Søren Østergaard Sørensen og Niels Lunde, stærkt. Branchekilder nævner Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjerager som kandidat.

Politiken 17/5, Nina Kragh og Trine Marie Ilsøe: "Allerede i går blev der spekuleret i Wivels afløser. De mest nærliggende kandidater synes at være to nuværende medlemmer af chefredaktionen, nemlig Søren Østergaard og Niels Lunde. Østergaard karakteriseres som koncerndirektør Joachim Mallings mand, mens Niels Lunde ser ud til at have den største journalistiske gennemslagskraft."

 

Magasin: 

Kommentar

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder til Bibliotekerne

Hillerød Kommune
Ansøgningsfrist: 20.02

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Kommunikationsmedarbejder

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 20.02

DR søger to erhvervsjournalister i Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 18.02

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02

Rådgiver søges til Dansk Journalistforbund – Individuel Rådgivning

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 19.02