Discovery Networks laver en ny dokumentarserie om fodboldholdet AGF med titlen: ”AGF – mellem håb og håbløshed”. Det blev offentliggjort i sidste uge. 

Dokumentaren skal fortælle historien om relationen mellem det aarhusianske hold og byen Aarhus. En relation, AGF’s kommunikationschef, Søren Højlund Carlsen, igennem forskellige tiltag har prøvet at styrke, siden han for knap to år siden tiltrådte stillingen. 

”Vi har fire nedskrevne værdier, som alle i klubben arbejder efter. Et af dem er, at vi er aarhusianere. Derfor er det vigtigt, at det er tydeligt, at vi sender det signal,” siger Søren Højlund Carlsen.

Journalisten har bedt ham udpege to succeser og en svipser i hans arbejde med at styrke tilhørsforholdet mellem byen Aarhus og AGF.  

Første succes: ”Aarhus i ryggen”

For et par uger siden blev AGF’s nye udebanetrøje offentliggjort. På ryggen af trøjen står Aarhus med store bogstaver på den plads, der normalt er reserveret til navnet på spilleren.

Det er den tredje i rækken af fodboldtrøjer hos det aarhusianske hold, der hylder byen frem for spilleren. Holdet gjorde det første gang i 2016 med en udebanetrøje og igen året efter med en hjemmebanetrøje.

AGF's forrige udebanetrøje. Foto: AGF

Søren Højlund Carlsen beskriver det som en stor succes, selv om det kan provokere nogle fodboldfans.

”Mange fodboldfans er traditionalister. Der skal helst stå nr. 1-11, og hvis der skal spillernavn på, skal det være over nummeret,” siger han.

Hvorfor går I så imod den tradition i AGF?

”For os er byen det vigtigste. Aarhus er større end det enkelte individ. Vi elsker vores spillere, men vi må også erkende, at mange spillere i professionel fodbold skifter klubber efter forholdsvist kort tid. Aarhus er til gengæld for altid og for evigt en del af os,” siger han.

”Aarhus er en del af vores identitet, og rent grafisk og visuelt kommer det på denne her måde tydeligt til udtryk, at vi har Aarhus i ryggen.”

Er det for at tiltrække nogle lokale sponsorer?

”De er nok glade for, at vi er med til at brande byen. Men de ville nok hellere have deres eget logo på.”

Så der er ikke nogen kommerciel bagtanke?

”Tværtimod. Så havde vi nok brugt pladsen til en sponsor.”

Fodboldtrøjer fortæller historier

Kommunikationschefen fortæller, at trøjerne er et redskab til at fortælle byens og klubbens historie. Han nævner, at holdet i forbindelse med Aarhus’ rolle som kulturhovedstad spillede en kamp i en anderledes trøje.

”Der stod 2017 på vores trøje, og byens silhuet var vævet ind i stoffet,” siger han.

AGF fortæller byens historie igennem holdets trøjer. Her et eksempel på en trøje fra 2017, da Aarhus var kulturhovedstad. Foto: AGF

Foto: AGF

I en anden kamp hyldede de en af holdets afdøde stjerner, John Stampe Møller.

”Der spillede vi i en trøje, der lignede den, AGF spillede i, dengang han var aktiv,” siger kommunikationschefen.

”Der ligger en masse følelser, historier og myter i trøjerne.”

Anden succes: Aarhus-walk

Mens spillerne de seneste to år har løbet rundt på banen med Aarhus vævet i ryggen, har klubben forsøgt sig med andre tiltag.

Søren Højlund fremhæver Aarhus Walk som klubbens største succes for at nå sine fans og Aarhus' borgere. Med inspiration fra klubben Hammarby i Stockholm arrangerede klubben en fælles march for klubbens fans til denne sæsons første hjemmekamp.

”I al beskedenhed var det en kæmpe succes med 3.500 mennesker. En blanding af børn, unge, voksne, gamle, hardcore fans og hyggepublikummere. Alle gik i samlet flok op ad Stadion Allé,” siger han.

Hvorfor er sådan en walk et tegn på vellykket kommunikations- og brandingarbejde?

”Den helt konkrete bundlinje er jo, hvor mange der kommer. Og der kom mange. Derudover kan vi se, at de efterfølgende henvendelser har været fede. Andre fans og medierne begyndte at rose vores fans. Rent logistisk var det en succes, men også i forhold til kommunikation og marketing,” siger han.

Da Søren Højlund tiltrådte stillingen som kommunikationschef i december 2016, sagde han til Journalisten:

”Jeg glæder mig til at hjælpe med at styrke den stærke samhørighed, der i forvejen er mellem byen og klubben. At styrke klubbens relation til byen, fansene og sponsorerne, så vi kan sætte en tyk streg under, at AGF er byens hold.”

Er det lykkes?

”Vi er godt på vej, fordi alle i klubben arbejder stenhårdt med det, og jeg har rigtig dygtige kolleger og chefer. Og jeg synes, Aarhus walk er en kraftig understregning af den gode udvikling. Men det er selvfølgelig svært at få hele byen med, for fodbold er også en sport, der deler vandene. Vi får nok ikke alle 320.000 århusianere til at interessere sig for AGF,” siger han.

Han hæfter sig dog ved, at klubbens store opbakning fra fansene er et tegn på den stærke samhørighed.

”De sidste par år har vi kunnet se en tendens i, at vi har mange fans med, når vi er på udebane. Som et eksempel havde vi til vejlekampen i mandags udsolgt i vores udebaneafsnit. Det, tror jeg, er tegn på det her tilhørsforhold til byen og holdet,” siger han.

Svipseren: To kedelige heste i regnvejr

Kommunikationschefen fortæller, at klubben har en såkaldt tilskuerstrategi.

”Vi kigger individuelt på hver kamp og udvælger de kampe, hvor vi tror, at vi med forskellige tiltag kan løfte interessen, så vi får så mange tilskuere som muligt,” siger han. 

Det lykkes dog ikke hver gang. Og det er her, Søren Højlund Carlsen selv mener, han har lavet det største flop. Randers har en hest i deres logo, og derfor ville AGF lave en gimmick, hvor to heste skulle løbe rundt på løbebanen i Ceres Park, AGF's hjemmebane.

”Vi havde en tanke om, at det skulle være ligesom i en gammel westernfilm med store hvide flag i højt tempo. Det endte med to kedelige heste, der blev trukket rundt i regnvejr, mens vi var bagud på banen. Det blev akavet og underligt. Så nogle gange rammer man jo en skævert,” siger han.

Journalisten har før beskrevet, at AGF ofte af fodboldinteresserede danskere betegnes som et galehus, hvor der er kort mellem trænerfyringer og udskiftninger af både den sportslige og administrative ledelse. 

Har der været et behov for en ny fortælling om AGF?

”I de helt gamle dage blev der begået nogle fejl i klubben, der bidrog til en fortælling om, at vi har været et galehus. Men vi har ikke sat os ned og sagt, at vi skulle have en ny fortælling. Vi agerer bare professionelt, og hvis man bliver ved med at gøre det, kommer man forhåbentligt af med det ry, man før har haft. Og jeg føler, det er mange år siden, at nogen har forbundet AGF med et galehus, på den negative måde i hvert fald,” siger han.