search

Et OK år

  Op mod halvdelen af Dansk Journalistforbunds medlemmer skal have ny overenskomst i år. Men hvad er der egentlig på forhandlernes og tillidsmændenes dagsordener? Journalisten har set på et par tendenser - eller problemer, om man vil - på mediearbejdsmarkedet anno 2004.  Du har børn, bil  og penge i banken - han har gæld

Op mod halvdelen af Dansk Journalistforbunds medlemmer skal have ny overenskomst i år. Men hvad er der egentlig på forhandlernes og tillidsmændenes dagsordener? Journalisten har set på et par tendenser – eller problemer, om man vil – på mediearbejdsmarkedet anno 2004.

Du har børn, bil  og penge i banken – han har gæld

INDIVIDUALITET. I Sverige dyrker de det i stor stil. Overenskomster, der er skræddersyet til den enkelte medarbejders behov. Det fortæller lektor Flemming Ibsen, der arbejder for Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

Ved hjælp af skræddersyede overenskomster kan børnefamilien få flere fridage, den unge med studiegæld og behov for at købe en bolig kan få flere penge, mens den ældre medarbejder kan få ekstra i pension.

Flemming Ibsen tror, at mere individuelle overenskomster bliver udbredte i fremtiden. Det tror Mogens Blicher Bjerregård, formand for Journalistforbundet, også.

»Det er en god ting med valgmuligheder. Vi skal bare sikre, at der på arbejdspladserne er opbakning til den type overenskomster. Det må for eksempel ikke være sådan, at nogle på grund af stemningen på arbejdspladsen føler sig presset til at holde mindre fri,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Dansk Journalistforbund har indgået de første overenskomster, der giver mulighed for, at medarbejdere selv bestemmer dele af deres vilkår.

På ncom publications, der udvikler it-blade og websider, forvalter medarbejderne selv op til 20 procent af lønnen. De kan for eksempel beslutte at veksle lønnen til nedsat arbejdstid, pension eller blot at få lønnen udbetalt.

På ncom publications og Aller Press – eksempelvis – er ferieuger desuden en handelsvare. Her har medarbejderne mulighed for at købe og sælge ferie.

Mogens Blicher Bjerregård siger, at tiden må vise, om årets forhandlinger ender med flere individuelle overenskomster.

»Jeg vil ikke sige noget om, hvilke krav jeg tror går igennem,« siger forbundsformanden.

Der er også tys-tys fra arbejdsgivernes side. 

Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation (DDFF) ønsker ikke at fortælle om arbejdsgivernes holdning til individuelle overenskomster. De kommende overenskomstforhandlinger vil DDDF heller ikke udtale sig om.

»Det, vi har af meninger om Journalistforbundets krav og egne krav, kommer vi med ved forhandlingsbordet og ikke i det offentlige rum,« siger Henrik Marstrand Dahl, der er direktør i DDFF.

Medarbejderne i DR står også over for at skulle forhandle overenskomst.

Carsten Lorenzen, næstformand for DRs tillidsmandsgruppe, siger, at han tror på, at DRs ledelse er parat til at drøfte individuelle overenskomster.

»Men det betyder jo ikke, at vi kan nå en aftale,« understreger Carsten Lorenzen.

I DR skal tillidsmænd og ledelse under forhandlingerne desuden evaluere et forsøg, der har kørt, siden de sidste gang underskrev en overenskomst. Forsøgsvis blev det dengang muligt at købe og sælge en uges ferie.  

Du får en lønseddel – han sender regninger

FREELANCERE. Overalt i Europa er tendensen,  at arbejdsgiverne satser på to typer arbejdskraft. Det siger lektor i arbejdsmarkedsforhold Flemming
Ibsen fra Aalborg Universitet.

Den ene er så fastansat og forkælet med efteruddannelse og høj løn. Den anden er løstansat eller freelancer – uden hverken betalt ferie eller løn under sygdom og barsel.

I Tyskland arbejder nu omkring hver tredje af landets journalister som freelancere. Freelancernes gennemsnitsløn ligger på 13.500 kroner om måneden før skat.

Herhjemme er gruppen af freelancere og løst-
ansatte også vokset.

I 1999 var hvert femte medlem af Journalistforbundet freelancer eller løstansat. Sidste år var det hvert fjerde medlem. 

»For fastansatte er det afgørende at sikre, at freelancere ikke underbyder dem – for det kan forringe de fastansattes vilkår. Desuden er det vigtigt for en fagforening som Journalistforbundet at vise solidaritet med freelancerne og de løstansatte, der også er medlemmer,« siger Flemming Ibsen.

Han peger på, at det gamle slagord »sammen er vi stærke« er helt up-to-date, når det gælder brugen af freelancere.

Journalistforbundets forbundsformand Mogens Blicher Bjerregård er enig i, at der også skal kæmpes for freelancere under overenskomstforhandlinger.

»Der er brug for begge typer arbejdskraft – og begge typer arbejdskraft skal honoreres ordentligt og have gode arbejdsvilkår,« siger forbundsformanden.

Freelancere er da også et centralt punkt for Dansk Journalistforbund ved de kommende overenskomstforhandlinger. 

I 2000, hvor Journalistforbundet sidst forhandlede overenskomst for dagbladsjournalisterne, var freelancerne også et hjertebarn. 

Dengang var kravet, at tillidsmændene skulle have lov til at se freelancernes kontrakter og blandt andet kunne være med til at forhandle honorarer for dem. Det bliver også kravene i år.

Derudover vil Journalistforbundet have fastlagt nogle kriterier, som redaktørerne og freelancerne beslutter honoraret ud fra.   

Tilbage i 2000 måtte Journalistforbundet nøjes med, at arbejdsgiverne forpligtede sig til at drøfte brugen af freelancerne indtil i år, hvor der igen forhandles overenskomst.

Allerede for et års tid siden fik nogle freelancerne dog en slags »mini-overenskomst«. Den aftale går blandt andet ud på, at freelancere, der leverer stof til Berlingske Tidende, har mulighed for at have tillidsmanden med, når de aftaler honorar med redaktøren.

I Journalistforbundet blev aftalen med Berlingske Tidende betegnet som historisk.

DR har også øje for freelancerne.

Under de kommende forhandlinger vil DRs freelancere have en helt særlig forhandlingsdelegation, der alene tager sig af at forhandle freelancernes overenskomst med DR.

»Hidtil er freelanceoverenskomsten blevet forhandlet sammen med de fastansattes overenskomst, men det har fået freelancerne til at føle sig mast,« fortæller Carsten Lorenzen, der er tillidsmand i DR.

For aviserne i provinsen er freelancerne ikke ligtornen. Det er derimod vikarerne – det vil sige journalister, der hu-hej hurtigt kaldes ind og får en lav løn i forhold til de fastansatte.  

Den trafik foregår for eksempel på JydskeVestkysten. Her tjener en vikar 1.200 kroner om dagen før skat. Ifølge Journalistforbundet er det godt 200 kroner mindre, end den daglige udgift til JydskeVestkystens billigste fastansatte medarbejder. 

Under overenskomstforhandlingerne vil Journalistforbundet kræve en aftale for vikarer.

Fremover skal der for eksempel ikke herske tvivl om, at vikaren har krav på ekstra penge for at have skæve arbejdstider. Derudover mener Journalistforbundet, at den faste vikar har krav på støtte fra tillidsmanden, ligesom arbejdsgiveren skal betale vikarens efteruddannelse.    

Du har en arbejdsgiver – han har et dagpengekort

ARBEJDSLØSHED. Man kan råbe, skrige, stampe i gulvet – og bande, men Journalistforbundets forhandlere og tillidsmændene står svagere ved overenskomstforhandlingerne, fordi faget er ramt af arbejdsløshed.

Det understreger lektor Flemming Ibsen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

De seneste tal viser, at 13,7 procent af medlemmerne af Journalisternes A-kasse var berørt af ledighed i oktober 2003. Det svarer til 1.437 personer. 

Fred Jacobsen, næstformand i Dansk Journalistforbund, mener dog, at krisen er et argument for, at arbejdsgiverne nu skal imødekomme lønmodtagernes krav.

»Krisen har betydet, at bemandingen på arbejdspladserne er blevet dårligere. Der bliver løbet rigtigt stærkt i dag. Det skal folk belønnes for,« siger han.

I 1999 var 2.355 medlemmer af Dansk Journalistforbund ansat på dagbladene. Sidste år var der omkring 300 færre.

Ud over at overtage de fyrede kollegers opgaver, skal journalister også belønnes for at have accepteret forringelser på grund af krisen, mener Fred Jacobsen.

I efteråret gik medarbejderne på Berlingske Tidende og B.T. for eksempel med til, at ti fridage, der var indskrevet i en husaftale, blev inddraget.

Derudover halter lønstigningerne i medierne for øjeblikket efter den almindelige lønudvikling.

Over de seneste fem år er reallønnen – det man rent faktisk kan købe for sine penge – for den kvarte million danske funktionærer steget 3,6 procent mere end den gennemsnitlige realløn for medlemmer af Journalistforbundet.

For øjeblikket ligger gennemsnitslønnen for Journalistforbundets medlemmer desuden kun 10 procent over lønnen for en gennemsnitlig funktionær. For 20 år siden fik journalister hele 30 procent mere i løn end funktionæren. 

Krisen i mediebranchen sætter sit kedelige aftryk på lønsedlen.

Flemming Ibsen forklarer, at mange af Journalistforbundets medlemmer er særligt udsatte i krisetider, fordi en stor del af deres løn er et personligt tillæg, der bliver forhandlet på arbejdspladserne. Og typisk er omfanget af de personlige tillæg ikke besluttet under overenskomstforhandlingerne.

»Når der så er lavkonjunktur, kan chefen virkelig tryne folk, når der forhandles personlige tillæg,« siger Flemming Ibsen.

Han siger, at specielt de nyuddannedes løn er udsat under en lavkonjunktur.

Det kender tillidsmand i DR Carsten Lorenzen alt til.

»Det er tre-fire år siden, at DR for alvor begyndte at sænke startlønningerne. Det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, og vi har svært ved at lave om på markedsmekanismerne,« siger han.

Claus Iwersen, der over for DDFF er Journalistbundets chefforhandler, kender også til problemet med at få forhandlet personlige tillæg i en krisetid.

»Mange af provinsens journalister har – siden de i 2000 fik deres seneste overenskomst – oplevet, at det var virkelig svært at få penge ud af cheferne. Ved de her overenskomstforhandlinger vil journalisterne i provinsen have lønstigninger,« siger Claus Iwersen.

På DR vil medarbejderne også først og fremmest kræve flere penge.

»Vi har aldrig tidligere leveret så mange minutters radio og tv som i dag. Det vil vi belønnes for. Overskuddet skal ikke kun i arbejdsgiverens kasse,« siger Carsten Lorenzen.

Du er chefens darling – han er lavtlønnet

KONFLIKT. Hvis kiv og strid under forhandlingerne ender med en konflikt, har Dansk Journalistforbund et problem, mener lektor i arbejdsmarkedsforhold Flemming Ibsen.

Han siger, at der er ulogisk, at alle medlemmer af Dansk Journalistforbund – uanset indtægt – får fuld lønkompensation under en strejke, fordi bidraget til strejkekassen på det nærmeste ikke er indtægts-reguleret.

Som udgangspunkt betaler alle beskæftigede, der tjener mere end 16.000 kroner om måneden, 70 kroner i kontingent til strejkekassen om måneden – også selv om der er store lønforskelle.

På en arbejdsplads som Ekstra Bladet ligger grundlønnen for eksempel mellem små 18.000 kroner og godt 21.000 kroner – derudover kommer et personligt tillæg, der varierer fra cirka 9.000 kroner om måneden til godt 28.000 kroner.

På DR får alle en grundløn på godt 22.000 kroner om måneden, dertil kommer de personlige tillæg, der varierer fra 1.300 kroner til 23.400 kroner.

De to eksempler er tillæg for at have skæve arbejdstider og andre tillæg. 

»Med det system sætter Journalistforbundet sig mellem to stole, og det er ikke solidarisk,« siger Flemming Ibsen.

I Journalistforbundet arbejdes der med modeller for, hvordan kontingentet og bidraget til strejkekassen kan gradueres, alt afhængigt af hvor meget medlemmet tjener.

Senest har hovedbestyrelsen dog diskuteret et forslag om, at medlemmerne under en konflikt kun skal have 90 procent af lønnen i strejkestøtte.

»Kollegerne skal kunne gå i konflikt uden at komme i økonomisk uføre – men man behøver ikke få 100 procents strejkeunderstøttelse. Det er fornuftigt at se på, om man kan regulere på udbetalingerne fra strejkekassen,« siger forbundsformand Mogens Blicher Bjerregård.

Carsten Lorenzen tillidsmand i DR er ikke vild med tanken om at ende med en strejke ligesom i 2002. Dengang strejkede DR-journalisterne i en lille måneds tid.

 »Vi vil gøre vores til at undgå en konflikt. En konflikt vil ikke være heldig for samarbejdet med DRs ledelse,« siger Carsten Lorenzen.

Han er dog ikke i tvivl om, at kollegerne på DR vil have nogle lønstigninger, der er til at mærke – ellers stemmer de nej.

Ud over internt i DR kan et nej give andre problemer. 

»En ny strejke vil desuden sætte solidariteten mellem Journalistforbundets medlemmer på en voldsom prøve,« forudser Carsten Lorenzen.

Sidste gang DR-journalisterne strejkede, følte nogle af Journalistforbundets lavtlønnede medlemmer sig voldsomt forurettet over, at DR-journalister med eksempelvis en månedsløn i omegnen af 60.000 kroner fik fuld lønkompensation.

Om forhandlingerne om dagbladsoverenskomsterne ender med en konflikt er ikke Journalistforbundets helt egen afgørelse.

Journalistforbundets modpart – DDFF – er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening. Derfor kan det ske, at Journalistforbundets overenskomster med DDFF bliver sendt til afstemming sammen med LO-overenskomsterne.

I en sådan afstemning syner 3.000 dagblads-journalister ikke af meget i selskab med 650.000 andre danske lønmodtagere.

Fredag den 6. marts klokken 11.00 sætter forhandlerne fra DDFF og Journalistforbundet sig til bordet for at forhandle. De rejser sig ikke, førend de er enige – eller enige om at være uenige.

Er de uenige, tager forligsmanden over.

Læs også Ved bordet & i kosteskabet

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen