search

Et nyt pausekomma er galimatias

DEBAT: "Desværre er det næppe politisk fremkommeligt at afskaffe startkommaet. Det næstbedste er da at lade det valgfrie startkomma være i fred"

Nu troede jeg lige at kommaerne var faldet til ro, men så kom der en udmelding i Politiken, 23. april 2015, fra Dansk Sprognævns formand, Jørn Lund. Her sætter han ord på hvad han gerne ser ændret ved de nuværende kommaregler. Den udmelding bekræfter hvad jeg for længe siden har forudset.

Sprognævnet har som bekendt besluttet at undersøge kommaerne mht. undervisning og praksis. Undersøgelsen skal vise om kommareglerne skal ændres. 

Det er mærkværdigt at Sprognævnets formand – før undersøgelsen – udtrykker et personligt ønske: Han ønsker at fastholde det gamle komma fra 1918 og erstatte det valgfrie komma med et såkaldt kraftfuldt alternativ som man kan sætte efter gehør. 

Siden 1996 har formanden som bekendt haft et horn i siden på det nye komma (= fravalgt startkomma). 

Får formandens opfyldt sit ønske efter undersøgelsen? Forhåbentlig ikke.

Undersøgelsen vil vise at langt de fleste underviser i det gamle komma fra 1918. Undersøgelsen vil også vise at gammelkommatisterne er der flest af. Den lette konklusion vil da være at vi skal bevare startkommaet.

Men undersøgelsen vil også vise at langt de fleste kommafejl er ”glemte” startkommaer som i ”En film man aldrig bliver færdig med”. En mere begavet konklusion ville da være at eftersom det ”myldrer” med glemte startkommaer – burde de udgå fra kommareglerne. 

Jørn Lund vil erstatte nyt komma med et kraftfuldt alternativ. Jeg kalder det letbenet. Rabler det for formanden?

Det giver ingen mening at foreslå et alternativ der til forveksling ligner det pausekomma vi havde på prøve fra 1918 til 1996. Pausekommaet udgik fordi der ingen faste regler var. Med et endnu friere komma vil det blive håbløst at rette andres tekster. Faren er også at mange vil hævde at når man kan sætte kommaer som man vil, kan man vel også skrive som man vil. Hvad så, lille komma?

Desværre er det næppe politisk fremkommeligt at afskaffe startkommaet. Det næstbedste er da at lade det valgfrie startkomma være i fred. Jeg anbefaler, at Sprognævnet bliver bedre til at informere om kommareglerne, og at dansklærerne generelt bliver bedre til at undervise i dem. •

Jane Hansen, Danske Sprogseminarer A/S, direktør, cand.mag.

SVAR

Det tjener ikke noget formål at blive ved med at korrigere Jane Hansens påstande, fejlagtige motivtilskrivninger og personangreb, som sendes enslydende til talrige medier, så jeg vil foreslå, at Journalisten bringer et citat fra Dansk Sprognævns hjemmeside: www.dsn.nyheder:

”Sprognævnets repræsentantskab har på sit møde den 24.4.2015 diskuteret hvordan kommareglerne fungerer i praksis.

Repræsentantskabet dækker det danske sprogsamfund bredt idet der er medlemmer som repræsenterer formidling, kommunikation, undervisning og offentlig administration.

Der var på mødet mulighed for at redegøre for hvilken praksis man har i de institutioner eller organisationer som det enkelte medlem repræsenterer, hvilke problemer der opstår i forbindelse med tegnsætningen, og hvordan man kan tilrettelægge undersøgelser af kommapraksis mere bredt i samfundet.

Det har været en åben diskussion, og der er blevet konkluderet følgende:

Siden 2004 har der kun været et sæt kommaregler som indeholder en enkelt valgfrihed, nemlig muligheden for at udelade det såkaldte startkomma. Alligevel tror mange danskere stadig at der er tale om to helt forskellige systemer.

Afhængig af institutionernes eller organisationernes art gør man i forskellig grad brug af muligheden for at udelade startkommaet. Til- eller fravalg af startkomma afhænger af forskellige faktorer, fx kan der være pædagogiske hensyn, hensynet til den måde tekster produceres på i organisationen, og hensynet til den stil den enkelte tekstforfatter ønsker at bruge.

Det er tydeligt at der hersker usikkerhed i brugen af kommaet flere steder, og denne usikkerhed gælder både dem der udelader startkomma, og dem der ikke gør det. 

Der blev peget på forskellige undersøgelser som nævnet kunne gennemføre for at belyse området nærmere, fx undersøgelser af hvordan kommaet sættes i tekster som produceres i undervisningen, i offentlige institutioner eller i medierne (…)

De mange bidrag fra repræsentantskabsmedlemmerne bearbejdes nu af fagrådet for retskrivning og indgår derefter i bestyrelsens videre arbejde.

Sprognævnets formand Jørn Lund udtaler: ”Jeg er glad for at der er bred opbakning til mit og den øvrige bestyrelses forslag om at undersøge brugen af kommaet. Der er mange meninger, men vi bliver nødt til at have et ordentligt grundlag før vi kan beslutte en eventuel ændring af reglerne.”” 

Jørn Lund, formand, Dansk Sprognævn 

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen