Et nyt liv

Kate Abild blev arbejdsløs efter 13 år som journalist. Hun besluttede at droppe faget, fik job som socialpædagog - og trives godt: »Her er ingen konkurrence. Vi er fælles om at ville give folk et bedre liv.«

Kate Abild blev arbejdsløs efter 13 år som journalist. Hun besluttede at droppe faget, fik job som socialpædagog – og trives godt: »Her er ingen konkurrence. Vi er fælles om at ville give folk et bedre liv.«

Det var nærmest en tilfældighed, der tændte den interesse for journalistik, der skulle føre Kate Abild gennem en lang række elektroniske medier. Midt i 80'erne hørte hun et smittende foredrag om lokal-tv og følte sig stærkt splittet. På den ene side var der rigeligt tv i folks hverdag, mente hun. Og omvendt måtte hun erkende, at tv var en oplagt mulighed for at påvirke meningsdannelsen.
»Tv var jo kommet for at blive, så det sidste blev afgørende,« fortæller Kate Abild, der kastede sig ud i faget, uden at runde DJH. Efter en kort visit som aktivist på et lokalt tv-projekt under Fyns Stiftstidende, fik hun professionel ansættelse ved arbejderbevægelsens station TV-Odense og blev medlem af Dansk Journalistforbund.
»Jeg havde ansvaret for sendefladen, redigerede og var også studievært. Det var spændende, vi var pionerer,« fortæller Kate Abild, der i dag er 49 år.
Efter to et halvt år begyndte Kate Abild at føle sig stresset. Hun troede, det skyldes jobbet på tv-stationen. Sagde op og fik et halvtidsjob som pressechef på et børneteater.
»Men det viste sig, at jeg var syg,« fortæller Kate Abild. Hun blev opereret i den ene lunge, der var klappet sammen. Kom til hægterne igen og fik fuldtidsarbejde på en lokalradio i Odense.
»En dag jeg kom tilbage fra interview, stod pantefogeden der. Stationen var lukket, nøglen drejet rundt, og jeg var uden job,« siger Kate Abild.

Den snigende tomhed
Fra sommeren 1989 var Kate Abild arbejdsløs.
»Sådan set gik det meget godt. Jeg tog en række kurser, og følte, jeg støttede min daværende mand, der havde fuld gang i sin egen mediekarriere, ved at gå hjemme. Men i virkeligheden var det utroligt utilfredsstillende. Som arbejdsløs bliver du frustreret, fordi de ting du gerne vil, dem kan du ikke. Det er måske svært at forstå, men det er stressende at være ledig. Jeg mistede troen på mig selv, men så det først bagefter.«
Kate Abild søgte flere job. Fik afslag. Og havde egentlig ikke lyst til journalistikken længere.
»For mig handler journalistik om at formidle oplysninger. Men i dag er faget jo enormt selvpromoverende,« siger hun, holder en lille pause – og fastslår med overbevisning:
»I dag har jeg det virkelig godt. Jeg ser solen stå op og gå ned. Det lyder måske underligt, men det er vigtigt.«

Det fælles mål
I efteråret 1995 tog Kate Abild en stor beslutning. Hun ville skifte løbebane, og søgte en stilling som pædagog for psykisk udviklingshæmmede.
»Det var et stort skifte. Ganske vist havde jeg for næsten 15 år siden været pædagog, men det var for raske børn. Nu var det for unge og voksne med store psykiske problemer« fortæller Kate Abild – der ikke har fortrudt beslutningen.
»Det er kanonfedt. Dét at opleve, at du ikke konkurrerer med kollegerne, men arbejder sammen om et fælles mål – at give disse mennesker en værdig tilværelse.«
Kate Abild har taget nogle af de journalistiske dyder med over i det nye fag. Hun redigerer blandt andet en intern avis, som de udviklingshæmmede laver interview til.
»Jeg kan ikke lade være med at få ideer, og jeg tænker stadig journalistisk. Når jeg ser et indslag, hidser jeg mig op, hvis det er dårligt klippet. Men jeg er 49 år, og medierne – især de elektroniske – er jo de unges. Men hvis jeg for alvor er i tvivl, så må jeg jo skifte igen. Hvis man ikke kan nå længere, hvor man er, så må man jo lave noget andet, synes jeg.«

DJ og A-kassen i tal

Dansk Journalistforbund har 9020 medlemmer.

Journalisternes Arbejdsløshedskasse har 7683 medlemmer.

6861 er både medlemmer af DJ og A-kassen.

2159 er medlem af DJ, men ikke af A-kassen – det gælder for eksempel elever, pensionister og selvstændige (freelancere).

822 er medlem af A-kassen, men ikke af DJ. Det gælder for eksempel folk, som ikke har uddannelsen, men som arbejder i medieverdenen – og som ikke opfylder indtægtskriteriet for at blive optaget i DJ.

(opgjort i marts 1998)
Eksempler på aktivering af DJ-medlemmer

Offentlig jobtræning:

Informationsmedarbejder Skibby Kommune

Historisk museum

Filmmuseet

Industrimuseet

Radio Solskin

Radio Gladsaxe

Underviser Mediehøjskole

Åben båndværksted

Privat jobtræning:

Brd. Jensens Møbeltransport

Sjællandske dagblade

Dansk Magasin Produktion

Advice Medie & Marketing

Puljejob:

Fotograf på sygehus

Stop AIDS-kampagnen

Frontløberne

Lokalhistorisk Arkiv

Pedelmedhjælper

Fotograf, bibliotek

Projektkoordinator Odsherreds Kulturråd

Turistkontor

ANTV, Århus

0 Kommentarer