Kaj Øgaard Sørensen er selvlært journalist, trykker, typograf og redaktør. I 60 år har han egenhændigt udgivet Hareskov-Værløse Avis. Uden at spørge om lov.

UNIK. De kom stavrende ind med rollatorer og gangstativer. En stor del af Værløses seniorborgere er stimlet sammen mellem Egnsmuseets stråtækte længer.

At se redaktør og bladejer Kaj Øgaard Sørensen stå ved indgangen – høj, benet og foroverbøjet – og give hånd til alle, er at få øje på en sjældenhed.

Det er ikke en hvilken som helst lokalredaktør, der i anledning af sin avis' 60 års jubilæum stiller sig op på en gammel trækasse for at skue ud over den skare af mennesker, der igennem et helt liv har været hans kilder og læsere.

Kaj Øgaard Sørensen er hverken uddannet journalist eller trykker. Alligevel har han egenhændigt skrevet, trykt og udgivet Hareskov-Værløse Avis hver uge i tres år, stort set uden afbrydelser. Kaj Øgaard Sørensen er uden for opdræt, et vildskud af en redaktør. Hans avis er lige så meget et naturprodukt af Værløse som de egetræer, der er egnens varetegn.

Derfor – og fordi Kaj Øgaard Sørensen har lovet gratis pølser og fadøl til alle – er det meste af byens seniorgeneration mødt op for at fejre Hareskov- Værløse Avis' 60 års jubilæum. I 60 år har han på diverse trykmaskiner mejslet deres liv ned i det tynde avispapir. I 60 år har hans avis været en ubestikkelig kilde til information om de politiske forhold i Værløse. I 60 år har han brugt alle sin vågne timer på at udgive avisen, et foretagende der ifølge redaktøren kun har kunnet løbe rundt, fordi han ikke har stiftet familie.

Selv om Kaj Øgaard Sørensen efterhånden er gået hen og blevet 82 år og folkepensionist, laver han stadig avisen efter de samme principper.

»Jeg laver ingen ludderjournalistik. Hvis butikkerne vil have positiv omtale, må de indrykke en annonce,« siger han.

Hver dag læser han seks aviser, folk ringer til ham med små historier, og han arrangerer stadig små sammentræf med det kildenetværk, der holder ham opdateret om begivenhederne i kommunen. Alle kilder får lov at være anonyme, for som han siger »folk vil gerne udtrykke sig, men ingen vil lægge navn til«. Alt står for den ansvarshavende redaktørs egen regning.

Hver uge producerer han 120 små notitser og sentenser. De fleste har et skær af ironi, og redaktøren er ikke bange for at lade sine egne synspunkter komme til udtryk mellem linjerne.

Han svigter da heller ikke sit publikum, da han ser ud på den tætte menneskemængde omkring trækassen.

»Jeg siger jer mange tak. Det har været en fræk oplevelse at sende noget ud på skrift til så mange mennesker uden at spørge, om jeg måtte«, siger han ud over forsamlingen med en stemme, der er slidt tynd efter 60 år i sprogets tjeneste.

Og talerne, hurraråbene og lykønskningerne vil ingen ende tage. I vinter faldt Kaj Øgaard Sørensen og knuste sin albue. I syv uger måtte Værløse for første gang undvære avisen, og pludselig gik det op for mange, at de en dag vil komme til at undvære den avis, de i så mange år har taget for givet.

Værløse Egnsmuseum har dedikeret en længe af de gamle bindingsværkshuse til at udstille Kajs gamle trykkemaskiner: Trykdiglen, der kørte ved trædekraft, den mere avancerede Linotype sættemaskine og den fuldautomatiske König & Bauer hurtigpresse med Rotary pålægningsapparat.