Et løft til praktikken

»Uanset hvordan man vender og drejer spørgsmålet, så er praktik en nyttig blanding af uddannelse og arbejde. Parterne giver, parterne tager. Og for mig er det grundlæggende, at praktikstederne skal betale for det, de får.«

»Uanset hvordan man vender og drejer spørgsmålet, så er praktik en nyttig blanding af uddannelse og arbejde.
Parterne giver, parterne tager. Og for mig er det grundlæggende, at praktikstederne skal betale for det, de får.«

Det vakte en vis opstandelse, da kongehuset i foråret slog en stilling op som praktikant i hoffets kommunikationsafdeling. Hoffet ville gerne i en periode på seks måneder knytte en studerende fra en akademisk uddannelse til sig. Ifølge jobbeskrivelsen skal praktikanten deltage i aktiviteter vedr. håndtering af henvendelser fra pressen og offentligheden, udarbejde pressemeddelelser og anden skriftlig kommunikation, opdatere hjemmesiden, deltage i møder og planlægning og påtage sig øvrigt forefaldende opgaver. Opgaver, som en række praktikanter fra landets tre journalistuddannelser vil kunne nikke genkendende til: De ville kunne stå i nogle af de praktikopslag, man ser i forbindelse med journaliststuderendes årlige praktiksøgning.

Den lille opstandelse gik ikke på indholdet, men på vilkårene: Praktikopholdet på Majestætens kommunikationshold er uden løn. Kan det virkelig være rigtigt, at kongehuset ikke vil betale for de folk, de sætter i arbejde, lød spørgsmålet. Underforstået: Det er for groft, at dronningen så groft udnytter unge menneskers arbejdskraft og sideløbende udnytter en stigende arbejdsløshed blandt DJ's medlemmer.

Af andre reaktioner noterede jeg mig, at Pia Færing, praktikkoordinator på landets største journalistuddannelse, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJH), meldte hus forbi: "Det her er ikke vores område, så de skal være velkomne. De søger en fra de akademiske uddannelser, og hvis de ringede til mig for at blive praktikgodkendt, så ville jeg sige, at de slet ikke skal have en journalist," sagde Færing til Journalisten.dk den 16. marts. DJ mente, at praktikopholdet er fuldt ud sammenligneligt med journalistpraktikken og opfordrede derfor kongehuset til at søge godkendelse som praktiksted.

Historien om praktikopholdet i kongehuset illustrerer de udfordringer, som DJ, uddannelsesinstitutionerne og arbejdsgivere i medie- og kommunikationsbranchen står med. Set fra mit bord er den at give praktikområdet et tiltrængt løft, der gør, at der fremover hersker mindre uklarhed og mindre vilkårlighed end det, vi ser lige nu.
Nøgternt set er der intet nyt i, at en offentlig institution søger en ulønnet praktikant. Både offentlige og private virksomheder har tradition for at knytte ulønnede praktikanter til sig fra forskellige akademiske uddannelser. Når opslaget, som man kan finde lignende af fra mindre eksponerede institutioner og virksomheder end kongehuset, alligevel sætter gang i en debat, er det, fordi antallet af DJ-medlemmer, der arbejder med kommunikation, stiger støt.

Vi får også flere kommunikationsstuderende. Og selv om praktikkoordinatoren fra DMJH forsøger at lukke øjnene for virkeligheden, kan man sikkert finde virksomheder med lignende stillingsbeskrivelser, der allerede er godkendt som praktiksted for journaliststuderende.

Derfor er det kun såre forståeligt, at medlemmer undrer sig over, at der er løn ét sted og kun SU et andet sted, når nu de opgaver, der skal laves, ligner hinanden. Og det er også forståeligt, at kravet til DJ er, at det må forbundet da gøre noget ved!

Det er jeg enig i. Jo mere forskellige områder lapper over hinanden, desto mere er der brug for, at der er klare beskrivelser og differentiering af, hvad vilkår og krav er. For selvfølgelig er der forskel på, om et praktiksted har den fulde rådighed over praktikanten (som i journalistpraktikken), eller om uddannelsesinstitutionen stiller så store krav, at arbejdsgiverens udsigt til at få reel arbejdskraft ud af praktikanten reduceres så kraftigt, at en fuld praktikantløn ikke giver mening.

Uanset hvordan man vender og drejer spørgsmålet, så er praktik en nyttig blanding af uddannelse og arbejde. Parterne giver, parterne tager. Og for mig er det grundlæggende, at praktikstederne skal betale for det, de får. Derfor har vi brug for fornuftige, muligvis forskellige aftaler for at give alle praktikanter på DJ's interesseområde et løft.
Princippet er, at der skal betales. Aftalerne bestemmer hvor meget.

0 Kommentarer