Et liv som grotesk forbillede

ANMELDELSE. ”Bogen er grundigt researchet, velskrevet og underholdende,” skriver Lars Pryds, som anmelder 'Never Use Futura'
04.05.2018 · 13:30

Af: Lars Pryds

Bog: Never Use Futura
Forfatter: Douglas Thomas
Forlag: Princeton Architectural Press, New York (208 sider, 230 kroner)

Anmelder: Lars Pryds, grafisk designer MD

I 2007 vakte dokumentarfilmen ’Helvetica’ opsigt – kunne man virkelig lave en hel film om én skrift? 

Nu har Douglas Thomas skabt et tilsvarende portræt, dog i bogform, af Futura – en skrift, der var 30 år forud for Helvetica og stadig er den målestok, geometriske groteskskrifter vurderes op imod.

Bogen er grundigt researchet, velskrevet og underholdende. Selv om titlen og de otte kapitlers overskrifter indeholder enkelte lidt søgte ordspil (som for eksempel “Back to the Futura” og “Past, Present, Futura”), er indholdet seriøst, og konklusionen er, at naturligvis skal man bruge Futura – men efter at have læst bogen gør man det med en større forståelse og omhu.

Paul Renners (1878-1956) første skitser til Futura fra 1924 indeholdt langt mere ekstreme former end dem, der endte i den endelige skrift, blandt andet inspireret af eksperimenter fra Bauhaus. Bogens første kapitler omhandler tilblivelsen og forklarer i detaljer, hvordan skriften er bygget op – så der er høj nørd-faktor fra begyndelsen.

Derefter fortælles om skriftens vej til succes, og der gives eksempler på brugen af den – i alt fra kommunistiske valgplakater til globale kommercielle brands som NIKE, avisen USA TODAY og (fra 1959 til 2015) Volkswagen i det 20. århundredes måske mest lovpriste annoncekampagne. 

Der er mange kuriøse historier at berette. For eksempel er Futura formentlig den eneste skrift, der har overlevet to kampagner mod sig. Først en med politisk sigte i 1939, hvor amerikanske trykkerier og udgivere på plakater opfordrede: “Boycott Nazi Type!” – brug i stedet amerikanske alternativer. I 1992 protesterede designere mod overdreven brug af ét snit af skriften og indrykkede helsidesannoncer med teksten “Art Directors Against Futura Extra Bold Condensed”.

Et kapitel omhandler det officielle valg af Futura som skrift til NASA’s rejser til månen, både på instruktionerne til astronauterne (selv de komplicerede Hasselblad-kameraer fik påklistret papirlapper med forenklede manualer sat i – ja: Futura) og på den plakette, Neil Armstrong efterlod på månen i 1969 som en hilsen til fremtiden.

En af bogens pointer er, at ingen af os nogensinde har brugt den RIGTIGE Futura men blot efterligninger. I kapitlet “Futura by any other name” beskrives nogle af de mange kopier, der også i nyere tid er opstået i kølvandet af originalen, og de nytegnede varianter, udgivet på licens. Og selv om jagten på den ‘perfekte geometriske sans serif’ aldrig stopper, er Futura stadig en kulturel kraft. Dét er ’Never Use Futura’ et vigtigt bevis på. 

Kommentar

30/05/2018 - 20:23

Henrik Birkvig

Det skæmmer bogens design noget at dokumentariske gengivelser af eksempler er trykt monokromt, i én farve i stedet for fuld (4)farve. Det ville der nok have været råd til. Alternativt skulle de fremstå i sort/hvid (neutralt).

Og så kunne jeg ikke umiddelbart se oplysningen om at Freda Sack og David Quay har designet og produceret en version med de oprindelige udkast til visse af bogstaverne. Den kan anskaffes, hvis man har lyst til at afprøve de oprindelige alternativer.

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Kommunikatør søges til Holbæk Kommune

Holbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 25.11

Navneredaktør

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 23.11

Erfaren formidler til Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 27.11

Videoproducent til markedsføring af kurser og uddannelser

Teknologisk Institut
Ansøgningsfrist: 21.11

Redaktør for livsstilsindhold til stort dansk brand

BrandMovers
Ansøgningsfrist: 28.11

Medarbejder til kommunikation og markedsføring

Krabbesholm Højskole
Ansøgningsfrist: 07.12

Prorektor for uddannelse og viden ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 07.12

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 26.11

Kommunikationsmedarbejder

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 19.11

Pressechef til Dansk Metal

Dansk Metal
Ansøgningsfrist: 22.11

Er du en rutineret webmaster? Og digital til fingerspidserne?

Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 28.11

Pressekonsulent

3F
Ansøgningsfrist: 22.11

Dygtig og effektiv økonomimedarbejder til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 04.12

Kommunikationsrådgiver med presseerfaring til HK

HK Danmark
Ansøgningsfrist: 22.11

Journalist

Politiken
Ansøgningsfrist: 19.11

Presse- og videojournalist til ZBC

ZBC
Ansøgningsfrist: 21.11

Webkonsulent til Strategi og Kommunikation

Horsens Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 18.11

Barselsvikar til koordinerende markedsførings- og kommunikationsopgaver

EUC Nordvestsjælland
Ansøgningsfrist: 19.11

Historie-reporter søges

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 19.11

Er du vores nye forlagsredaktør?

Forlaget Columbus
Ansøgningsfrist: 01.12

Digital marketingspecialist

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 22.11