Protestbevægelsen Bæredygtigt Landbrug tager kampen op mod ruinerende miljøkrav. Seneste udspil er at hyre eget kommunikationsbureau, efter anklager om rockermetoder.
Medielandskab.
Hvor meget ejer du af jorden heromkring
»Altså, det er mit alt det her.«
Vi står med ryggen til en nybygget lade og kigger rundt på 180 graders nordjysk horisont med vindmøller og grønne marker. Vi er 20 kilometer nord for Aabybro. Landmand Flemming Fuglede Jørgensen står og nikker.
Okay. Lad mig spørge på en anden måde – kan du pege på noget, der ikke er dit?
Flemming Fuglede Jørgensen spejder rundt. Så kniber han øjnene sammen og peger ud mod horisonten.
»Kan du se den gule stribe, den der rapsmark? Ja, den er ikke min.«
Når man ser Flemming Fuglede Jørgensens gård ved Løkken i Nordjylland, kan man ikke lade være med at tænke: "Står det mon virkelig så skidt til med dansk landbrug?" Gruset i indkørslen er revet i så fine streger, at man har det dårligt med at køre hen over det. Fra terrassen bag de hvidkalkede bygninger kan man se ud over en veltrimmet græsplæne og en lille, oval sø. Hans lade blev i 1997 kåret som landets næstflotteste landbrugsbygning.
Det hvide grus gør det nemmere at låne penge, plejer han at forklare.
»Det er vigtigt, at det ser så pænt ud som muligt,« fortæller han.
Men det står skidt til hos landmændene – og det er der ingen, der forstår. Dansk landbrug bliver igen og igen mistænkeliggjort og udnævnt til miljøsyndebukke i pressen.
»Man kan jo nærmest ikke åbne en avis uden at se en negativ historie. Det hele er kanonjournalistik, der er aldrig positive historier. Fakta sælger åbenbart ikke,« siger Flemming Fuglede Jørgensen.
Vi drikker kaffe sammen med landmand Poul Erik Bjerg på terrassen på Borupgård. De to landmænd – der hellere vil hedde fødevareproducenter – er begge en del af protestforeningen Bæredygtigt Landbrug, hvor Flemming Fuglede Jørgensen er både medstifter og næstformand.
Foreningen kæmper for økonomisk bæredygtigt landbrug og har i snart halvandet år udfordret landbrugets etablerede interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer.
Landbrug & Fødevarer har kørt kampagnen "En ny fortælling", der skal udbrede budskabet "Fremtiden er ikke så sort, som den har været". Her fortæller organisationen om, hvordan danske spinatfrø hjælper Skipper Skræk, at fodboldhold over hele Europa spiller på danskproduceret græs, og at man bruger kolort til at lave biobrændsel. Men kampagnen har tabt landmændene fuldstændigt, mener Bæredygtigt Landbrug.
»Jeg forstår det ikke,« siger Poul Erik Bjerg og ryster på hovedet.
»Hvorfor markedsfører vi os på biobrændsel? Det er en forretning, der ikke kan køre rundt. Kampagnen siger jo, at det går så godt, men samtidig med at landmanden læser de positive annoncer, så ringer telefonen – det er banken, der siger, at gården er en måned fra tvangsauktion. Det hænger ikke sammen,« siger Flemming Fuglede Jørgensen.
Mens Landbrug & Fødevarer har søgt kompromiser, kommet miljøorganisationer og politikere i møde, kæmper Bæredygtigt Landbrug for at udbrede budskabet: Det ser kulsort ud for landbruget. Samlet set skylder de danske landmænd 350 milliarder kroner væk, og mange lever på lånt tid fra bankerne. Landbruget kan ikke overleve, hvis regeringen bliver ved med at drysse miljøkrav ud over gårdene, mener Bæredygtigt Landbrug.
»Vi er sat i verden, fordi Landbrug & Fødevarer ikke har gjort det godt nok. De har ikke kommunikeret godt nok til jer,« siger Flemming Fuglede Jørgensen og peger på Journalistens udsendte. Han overdøver en af sine prisvindende Pointer-hunde, der ligger og snorker under terrassebordet.
»Hvis man spørger danskerne om, hvor de reneste fødevarer kommer fra, siger de ikke Danmark. Men de er fra Danmark. Det samme med dyrevelfærd – Danmark er bedst. Men det hører man ikke i medierne. Det er forkvaklet,« siger Poul Erik Bjerg.
Men indtil videre er det ikke budskabet om de rene varer og de urimelige miljøkrav, der slår igennem i pressen. Bæredygtigt Landbrug er derimod blevet kendt for sine metoder. Foreningens støtter har afholdt traktordemonstrationer i blandt andet Aalborg, Horsens og København, ledelsen har anlagt injuriesag mod Danmarks Naturfredningsforenings præsident, René la Cour Sell, og direktør Vagn Lundsteen har leget med tanken om retssager mod forskerne i Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
»Man skal vide, at det får konsekvenser, hvis man taler usandt om landbruget og ikke vil dementere det. Landbruget har ikke formået at kæmpe den kamp i pressen – derfor kører vi injuriesager,« opsummerer Flemming Fuglede Jørgensen.
I maj blev Bæredygtigt Landbrug centrum for en mindre mediestorm, da foreningens direktør, Vagn Lundsteen, kritiserede en af modstanderne – journalist, forfatter og deltidslandmand Kjeld Hansen. I et internt oplæg fortalte Vagn Lundsteen, hvor nemt det ville være at "vende Kjeld Hansens liv i pressen". I det medfølgende PowerPoint-show havde Lundsteen udpenslet Kjeld Hansens personlige oplysninger: Hans adresse, gårdens størrelse, hvor meget han fik i landbrugsstøtte og så videre.
Historien vakte ramaskrig, og metoden blev kaldt rocker-agtig.
»Nogle af de ting, jeg sagde, fortryder jeg, for det skulle ikke lyde som en trussel. Men historien gav gennemslagskraft og opmærksomhed,« siger Vagn Lundsteen, da Journalisten fanger ham over telefonen.
Han er på vej til Nordjylland for at holde et oplæg for den lokale aktionsgruppe, der skal skabe debat i de lokale medier.
Og den hårde stil har konsekvenser. Foreningens ledelse har svært ved at få trykt læserbreve. Og en selverkendelse breder sig.
»Vi ved, vi har ret, men man bliver nødt til at tage tingene i små bidder, så folk kan følge med. Vores pointer omkring vandmiljøet og vækstplanerne står i skærende kontrast til det, folk har hørt om landbruget i medierne gennem de seneste 25 år. Det gør det svært at trænge igennem med budskabet,« siger Vagn Lundsteen.
Bæredygtigt Landbrug har på meget kort tid skaffet sig 3.000 medlemmer i landbruget og opruster nu kraftigt på kommunikationsfronten. Det københavnske kommunikationsbureau JKL skal hjælpe med at trænge igennem medierne.
»Vi har hyret JKL, fordi vi er meget ambitiøse. Vi repræsenterer op mod halvdelen af den samlede fødevareproduktion i Danmark, og vi skal kommunikere professionelt og ikke amatøragtigt. JKL skal hjælpe os med at tale på den rigtige måde til både presse og offentlighed, så vi slår igennem med vores budskab og får ændret landbrugets image,« siger Flemming Fuglede Jørgensen.
Inden direktør Vagn Lundsteen hopper i bilen for at køre til Nordjylland med en peptalk i tasken, vil Journalisten lige vende ideen til overskriften med ham.
»Et kommunikativt bondeoprør? Tjo, det kan du da godt kalde det. Det er jo en kombination af to verdener, du putter sammen i de ord,« siger Vagn Lundsteen.
»Når du siger bondeoprør, så forestiller jeg mig noget med høtyve og den slags. Jeg vil jo hellere kaldes fødevareproducent, men det giver nok ikke en lige så sælgende overskrift. Så hvis det andet er mere forståeligt, så kald du det bare det.«
9 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
»»Vi har hyret JKL, fordi vi er meget ambitiøse....()....og vi skal kommunikere professionelt og ikke amatøragtigt. JKL skal hjælpe os med at tale på den rigtige måde til både presse og offentlighed, så vi slår igennem med vores budskab og får ændret landbrugets image,« siger Flemming Fuglede Jørgensen.
Professionelt og ikke amatøragtigt? Eller måske bare vildledende og manipulerende?
http://www.aabenhedstinget.dk/?p=2160#comments
http://mobil.maskinbladet.dk/artikel/lundsteen-var-ikke-vores-konklusioner
@ Birgitte Damm
Sådan set er artiklen ikke så underlig. Der sker nemlig de mest forunderlige ting, når Københavnerne bevæger sig udenfor City.
Enten er det beretninger ala 'Se her - sådan er der altså mennekser der lever og bor.' eller så er det historier, der nu pludseligt er kommet til storbyen, aktuelt fattigdom, hvor man så kan tage mere grundigt og nuanceret fat om problemstillingen.
I artiklen tager den nye forening afstand fra biobrændsel, der er et meget godt eksempel på, at journalisten bare gafler alle informationer råt. (Det er selvsagt lidt træls for disse landmænd, når de ikke har disse produkter -:) )
http://www.b.dk/nationalt/udbryderlandmaend-staerkt-upopulaere
Kære Morten,
Selv om magasinets medarbejdere er gået på ferie, så skal du ikke snydes for et svar.
Kigger du i kolofonen i printudgaven (side 4), så står der tydeligt, at Klaus Holsting er manden bag forsidefotoet.
Videre til siden, der introducerer hele Aabybro-temaet (side 5), så oplyses det her, at Klaus Holsting er fotografen bag hele temaet i magasinet.
mvh Jens Jørgen Madsen, webredaktør
Det står så sandelig ikke i papirudgaven af Journalisten. Ikke et eneste sted i hele jeres Aabybro-tema er der en foto-byline. Det synes jeg, er ret meget for dårligt.
Flere