De studerende afleverer håndskrevne opgaver, fordi de ikke kan betjene en skrivemaskine eller slet ikke har én. Lærebøgerne er på kinesisk, russisk eller andre fremmede sprog.
Mens danske journaliststuderende kappes om praktikpladser, kæmper de studerende på Tanzanias School of Journalism (TSJ) for at skrabe de mellem 6.000 og 9.000 kroner sammen, de hvert år skal betale for overhovedet at få lov at gå på skolen. Nogle forsøger at skaffe sig sponsorer. En enkelt elev har for eksempel en dansk missionær som “rig onkel”. Andre arbejder eller låner til skoleopholdet, mens de, der ikke klarer at samle det efter østafrikanske forhold store beløb, ryger ud.
Men det er ikke kun de studerende, der har nærkontakt med vandskorpen. Skolen har også ført en omtumlet tilværelse, siden den blev etableret i 1960´erne.
Ganske vist har forskellige lande sendt en lind strøm af bistandsmidler til TSJ. Fra 1996 til 1999 har det danske udenrigsministerium for eksempel spyttet 2,8 millioner kroner i skolen. Pengene er blevet brugt til at hente bistand fra Danmarks Journalisthøjskole til Tanzania i form af lærerbistand. Desuden er en del af pengene blevet brugt til radio- og tv-udstyr og computere.

Bølgegang
Til gengæld kniber det med velvilligheden fra Tanzanias egne myndigheder. Skolen hører under premierministerens kontor, og her foregår udbetalingen af de midler, skolen er stillet i udsigt, efter tilfældighedens princip. Derfor er hverdagen på skolen præget af konstant økonomisk og politisk bølgegang.
“Der er ingen politisk interesse for at uddanne journalister. Holdningen i Tanzanias regering er, at støtte til uddannelse af journalister betyder risiko for flere kritiske røster i morgendagens medier,” konstaterer skolens studiekoordinator Ayub Rioba.
Han arbejder sammen med resten af skolens ledelse for at få flyttet skolen fra premierministerens kontor over under Tanzanias universitet.
TSJ vil gerne vriste sig løs af premierministerens indblanding i skolens drift. Samtidig vil en tilknytning til universitetet lette de studerendes hverdag.
“Universitetsstuderende har mulighed for at søge statslån, så mange af vores studerende vil få løst deres økonomiske bekymringer,” siger Ayub Rioba.

Danskere kræver højere standard
Flytningen over til universitetet afgør også, om der skydes flere danske kroner i skolen – om end begrundelsen er en anden. I Danmark er man ikke tilfreds med standarden af undervisningen på skolen.
“TSJ skal have et kvalitetsmæssigt løft, og det vil kunne ske ved at få knyttet den til universitetet, hvor der i forvejen er et frugtbart uddannelsesmæssigt miljø på et højt niveau,” siger Danmarks ambassadør i Tanzania, Peter Lysholt Hansen.
Han har personligt fremlagt de danske ønsker om at få journalistuddannelsen flyttet til universitetet for premierminister Frederic Sumaye, der var positivt stemt.
Fra dansk side håber man, at en forbedring af uddannelsen vil medføre bedre dialog mellem uddannelsesinstitutionen og de medier, der skal aftage journalisterne. I øjeblikket nyder skolen ikke ret stor anseelse i medierne.
En anden forudsætning for fremtidig dansk støtte er, at Tanzanias regering forpligter sig til at yde støtte til skolen.
“Danmark skal naturligvis ikke bestemme, hvordan Tanzania skruer sin journalistuddannelse sammen. På den anden side er det vigtigt for os, at der bliver skabt en bæredygtig model, så skolen på længere sigt vil kunne hvile i sig selv,” siger Peter Lysholt Hansen.

Dårlig journalistik
Fra alle sider er der enighed om, at der er hårdt brug for en god journalistisk uddannelse i Tanzania, hvor standarden er beskæmmende.
“Niveauet er katastrofalt lavt. De fleste nyheder skrives på baggrund af pressemeddelelser, og der er en næsten total mangel på analyserende og dybdeborende journalistik. Desuden er det også almindeligt kendt, at journalister gerne modtager bestikkelse,” siger Ayub Rioba, der lægger en del af skylden på de tanzanianske medie-arbejdsgivere.
“Arbejdsgiverne går gerne efter folk, der ikke har nogen uddannelse, hvis de på den måde kan spare lidt på lønkontoen,” siger Ayub Rioba.
I øjeblikket er det ikke lovligt at etablere fagforeninger i Tanzania. Derfor har det heller ikke ad denne vej været muligt at samle kræfter for at højne den journalistiske standard.

Entusiasme
Tanzania bekræfter på mange måder de fordomme, man kan have om journalisters arbejdsvilkår i et uland, men der er også positive momenter.
“Der er et stort potentiale i de journaliststuderende. Jeg har været overrasket over den enorme entusiasme og diskus-sionslyst, jeg har mødt blandt de studerende. De vil virkelig noget med deres uddannelse,” siger Pernille Siegumfeldt, der er udsendt af Mellemfolkeligt Samvirke og i øjeblikket det eneste danske islæt på TSJ. Hun er journalist og underviser på skolens nye tre-årige Advanced Diploma uddannelse.
“Det er absurd, at Danida i øjeblikket holder igen med støtten til TSJ og først vil hjælpe igen, når skolen kommer til at køre godt. Hvordan skal skolen kunne nå dertil uden hjælp,” spørger hun.
“Det er vigtigt, at Danmark støtter demokratiseringsprocessen, som hjælpen til TSJ i sin tid var udtryk for. Den dårlige journalistuddannelse er en væsentlig grund til, at civilsamfundet i Tanzania ikke er kommet længere, end tilfældet er,” siger Pernille Siegumfeldt.

l Tanzania har cirka 30 mill. indbyggere.
l TSJ har knap 100 elever fordelt på tre uddannelsesniveauer. Et et-årigt, et to-årigt og et tre-årigt.
l Tanzanias medier styres af tre store mediekoncerner. Den største, IPP, råder over to tv-stationer, to radiostationer og syv aviser.