De skrivende journalister har stemt anderledes end ansatte på det øvrige arbejdsmarked ved urafstemningen. På det samlede arbejsmarked har 80 procent af de, der stemte, sagt ja til den nye overenskomstaftale. Blandt dagbladsjournalister er kun knap 65 procent af de afgivne stemmer et ja.

“Folk er frustrerede over, at afstemningen var kædet sammen med det øvrige arbejdsmarked. Medlem-merne har følt, at det er en meget begrænset indflydelse, de har haft på det her resultat,” vurderer Christian Kierkegaard, næstformand i Journalistforbundet.

Fra de ansatte på Ritzaus Bureau kom der flere nej-stemmer end ja-stemmer.

“Medarbejderne på Ritzaus Bureau havde et meget stort ønske om at få løst et problem med gene-tillæg om morgenen, og det blev ikke løst. Jeg tror, at man har brugt stemmesedlen til at markere, at det er man utilfredshed med,” si-ger Christian Kierkegaard om de 19 ja-stemmer og de 21 nej-stemmer fra Ritzaus Bureau.

Han har derimod svært ved at tolke, hvad der har fået et flertal af journalisterne under tiltrædelses-overenskomsten – det er blandt andet ansatte på distriktsbladene – til at stemme nej. Her stemte 25 nej og 19 ja.

“Netop fordi det er små arbejdspladser, så er medlemmerne mindre involveret i selve forhandlingsforløbet, fordi de ikke har tillidsrepræsentanter, der har været med. Den gruppe må føle sig endnu mere frustreret, for her kender man heller ikke baggrunden for, at vi har måttet slutte med en magert resultat,” siger Christian Kierkegaard.

Journalisteleverne i praktik har deltaget i en vejledende afstemning, hvor 120 stemte ja og syv stemte nej til en aftale, der blandt andet betyder, at de nye journalistuddannelser i Roskilde og Odense nu er garanteret samme vilkår som de studerende fra DJH.