I den lettere anarkistiske medie-fodboldturnering Hyperligaen er tonen ikke bare præget af godmodige drillerier. Den kan også være rå, når en af ‘Hadets kampe' spilles. JOURNALISTEN var med på sidelinien ved et af de mere bløde bundopgør.

»Hold kæft, hvor er det koldt! Her bliver sgu da aldrig folk nok til en gang bold.«
Fotografen er ikke særlig optimistisk, da vi mødes på Østerbro i København foran Parken – Danmarks nationalstadion.
Det er en råkold tirsdag morgen sidst i oktober. Vintersolen skinner skarpt, men uden varme. I dag skal en af de sidste fodboldkampe i Hyperligaen – fodboldturneringen, hvor ni mediehold kæmper mod hinanden – afvikles, men det ser skralt ud med fremmødet.
Kampen skal starte klokken halv ti, men her – ti minutter over ni – er der kun kommet to fra Berlingeren og fire fra Levende Billeder. De står nu og fryser foran det fornemme stadion, som dog kun lægger omklædningsrum til – selve kampen spilles på en af banerne i den åbne Fælledpark.
»Vi skal nok komme til at spille,« siger tegneren Roald Als og tager det helt roligt. Han er koordinator for Levende Billeder United – holdet, han var med til at starte for 16 år siden. Det spiller han stadig på, selvom han i dag arbejder på Politiken. Og han får ret.
Da de to hold mødes på den tunge, våde bane, står der 14 af de grøn-hvide fra Berlingske Tidende over for ni spillere med lilla bluser og sorte shorts fra LB United.
»Hvor mange er I? Ska' I låne?« spørger de fra Berlingeren, og LB får generøst lov til selv at vælge to mand.
»Så tager vi Steen og ham der.« Steen Ankerdal og Michael Poulsen fra Berlingeren skifter hurtigt bluser – og et minitaktikmøde afgør, hvor på banen de skal spille. De er nu klar til at kæmpe for Levende Billeder.
»Så rykker vi! Gå til den!« Kampen er – kun lidt forsinket – sat i gang på en godt mudret bane.

Hadets kampe
Hyperligaen blev skabt i 1991. I dag kæmper ni hold om hovedstadens presse-fodboldære. Det er Aktuelt, Berlingske Tidende, B.T., Ekstra Bladet, Information, Politiken, Danmarks Radio, Levende Billeder – og så har Jyllands-Posten, Ritzaus Bureau og TV 2 slået sig sammen og dannet ét hold.
Turneringen – som sæsonen igennem dræner de københavnske redaktioner for mandlige kræfter et par timer om ugen – har efterhånden skabt flere legendariske opgør, der hver især bliver udnævnt til at være ‘Hadets kamp'.
Der er klassikeren ‘Ekstra Bladet mod B.T.' Men også de lokale opgør: ‘Politiken mod Ekstra Bladet' og ‘Berlingeren mod B.T.' kan få sindene i kog. Ligesom DR får mange af holdene til at ruste sig ekstra – fordi de er så seriøse, at de især sætter unge, gerne tidligere divisionsspillere på holdet. Endelig florerer det vedvarende rygte blandt holdlederne, at det første Ekstra Bladet spørger om, når de skal have nye praktikanter, er, om de spiller fodbold.
»Det er derfor, de har vundet pokalen hele tre gange,« lyder det.
Hyperligaen blev dannet på initiativ fra det nu hedengangne tidsskrift Levende Billeder. Roald Als fortæller med et skævt smil om baggrunden:
»Vi var jo et musik- og billedblad og spillede i en anden turnering, Fodrock-turneringen, hvor vi kæmpede mod folk fra musik-branchen – såsom spillestedet Montmartre, pladeselskabet Medley og tidsskriftet MM.«
»Men vi tabte sgu for meget. Så satte vi os for at finde nogen, vi kunne slå. Derfor skrev vi til alle aviserne, om de ville være med. I forvejen havde vi jo kontakt til de fleste bladhuse, fordi mange af dem, der skrev i Levende Billeder, var ansat på aviser ved siden af.«
Fra start af var der positiv tilbagemelding fra en håndfuld aviser. Nu er man oppe på ni hold, men det har ikke skabt en stor administration. Helt i ånden fra ‘aktivistbladet' Levende Billeder er organiseringen af turneringen uddelegeret til en stribe kontaktpersoner på de enkelte blade.
Systemet er ganske enkelt. Når turneringen starter, får alle holdlederne en plan over hvilken uge, de skal møde hvem. Så er det op til holdene selv at aftale dato, reservere baner, omklædningsrum og bestille dommer. Og huske selv at rapportere resultaterne til Ekstra Bladets sekretariat, hvor der holdes styr på den indbyrdes stilling – og hvilket medie, der ved sæsonens slutning overtager ‘Hyperligaens Pressekrigspokal'.
»Det selvstyrende er noget af det rigtig gode ved den her turnering. Hvor meget i denne verden er efterhånden det,« siger Steen Ankerdal. Han blev slæbt med af Lasse Ellegaard, dengang Levende Billeder startede turneringen og startede med at spille for LB United.

Gå til stålet
I årenes løb har han flittigt skiftet arbejdsplads – og fodboldhold – så han har også spillet for Information og Ekstra Bladet. Nu er han sportschef på Berlingske Tidende og spiller på deres hold – når han altså ikke bliver lånt ud som i dag, hvor han har spillet for sit gamle hold. Han er begejstret for turneringen:
»For det første er fodbold verdens bedste afslapning – og på grund af vores latterlige arbejdstider har vi svært ved at spille på almindelige hold. Men det er også en god måde at komme ind på livet af folk på de andre medier på,« siger Steen Ankerdal, som nyder spillets blanding af skæg og ballade – og en anledning til at få nogle aggressioner ud.
»Det er jo skægt for os på Berlingeren at slå B.T. – til daglig kæmper vi jo om oplagstallet. Det er det samme med kampen mellem Politiken og Ekstra Bladet.«
»Og så husker jeg dengang, Ekstra Bladet havde lavet den første kampagne om ‘De fremmede', som Politiken tog kraftigt afstand fra. Der var der ondt blod mellem de to aviser – og så går man virkelig til stålet.«
»Der blev hvislet: ‘I er nogle svin' ud mellem sidebenene – og så er der lidt flere svinestreger i sådan en kamp. Grimme taklinger, som man lige ‘kommer til'.«
»Og jeg skal da selv indrømme, at første gang vi skulle møde Ekstra Bladet – efter jeg var gået derfra til Berlingske Tidende – så var der lunet godt op. De kom med den der, ‘Nu ska' du få'-indstilling, mens jeg gjorde det meget klart for mit hold, at ‘dem fra EB skal vi bare ikke tabe til',« siger Steen Ankerdal med et grin.

Mænd i mudder
»Av for Satan!«
En af spillerne fra Berlingeren fældes og bliver liggende og ømmer sig i mudderet. Han spiller uden benskinner og har fået et ordentligt hug over skinnebenet.
Berlingeren er kommet foran 1-0, og LB United kæmper lidt hårdere om boldene – selvom dette absolut ikke er et opgør om en af topplaceringerne. De to hold ligger henholdsvis nummer 7 og 8 i årets turnering.
Roald Als har – som en af de få aktive spillere – efterhånden passeret de 50. Han elsker stadig spillet:
»Jeg tænker nogen gange, når man skal møde nogen på 22, at man bliver til grin, når man går på banen. Men hva'! Når man nu gerne vil spille. Og her på holdet er der plads til de gode, de middelmådige og nogle, der aldrig har spillet. Man bliver kun sat af, hvis man er et røvhul,« siger holdleder Als, som aldrig har væ-ret fristet til at forlade LB United.
Han spiller også på Levende Billeders veteranhold, som ikke bare spiller i danske turneringer, men også gerne tager til udlandet. Han bliver helt blød i blikket, når han fortæller om veteranholdets forårstur til Amalfi i Italien.
»Og så er Levende Billeder den klub, der spiser og drikker bedst her i landet. Vores bestyrelsesmøder og generalforsamlinger – dem er der virkelig format over.«
Og selvom bladet er dødt for flere år siden, lever ånden videre i bedste velgående. Og den har bredt sig over i Hyperligaen.
»På Levende Billeder fik du ikke penge for at arbejde, men man kunne få et job. Sådan er det også med Hyperligaen,« forklarer Roald Als.
Han kender flere tilfælde, hvor folk har været til jobsamtale, og bemærkningen ‘kender jeg ikke dig et eller andet sted fra?' er faldet. Og så har det vist sig, at det var fra kampe i ligaen. Om det lige var det, der gjorde, at de fik jobbet, vides dog ikke.
»Jeg har da også selv fået tilbudt andet arbejde, når jeg har mødt folk til fodboldkampe,« siger Roald Als.
På denne dag er der dog ingen, der tilbyder Als noget som helst. Han er alvorligt impliceret i Berlingerens andet mål. For sent opdager han en lang aflevering med kurs mod målet, hvor målmanden er sat af. Als løber om kap med bolden, som i modsætning til ham får mere fart på af den våde bane. Lige før målet glider Roald Als på ryggen gennem mudderet med kurs mod den højre stolpe – akkurat for sent til at stoppe bolden, som går rent ind.
Roald Als lægger sig opgivende tilbage i mudderet.
»Havde det været i mine unge dage, så havde jeg nået den,« lyder hans forklaring til de andre, da der holdes 3. halvleg på værtshuset Elvira efter kampen.

Hyperligaen 1998

Antal kampe Mål Point
(vundet, uafgjort, tabt)
B.T. 16 (14 0 2) 44-17 42
DR 16 (13 0 3) 58-25 39
Politiken 16 ( 7 3 6) 55-41 24
Aktuelt 16 ( 8 0 8) 43-36 24
Ekstra Bladet 13 ( 6 1 6) 31-35 19
JP/Ritzau/TV 2 12 ( 6 0 6) 20-18 18
Levende Billeder 14 ( 5 1 8) 24-29 16
Berlingske Tidende 12 ( 5 0 7) 22-36 15
Information 16 ( 0 0 16) 7-61 0

Mestre i Hyperligaen:

1998: B.T.
1997: DR
1996: Ekstra Bladet
1995: Ekstra Bladet
1994: B.T.
1993: Ekstra Bladet
1992: B.T
1991: Levende Billeder

Indgraveret på

Hyperligaens

Pressekrigspokal