37 timers uafbrudte forhandlinger skulle der til, førend et forlig for dagblads-journalisterne var i hus. Forliget gør det muligt at ansætte på deltid. »Et stort ligestillingsproblem,« lyder en kommentar.

OVERENSKOMSTER. »Journalist søges – 25 timer om ugen.«

Dansk Journalistforbunds (DJ) overenskomstforlig med udgiverne gør op med et mange-årigt forbud mod at ansætte dagblads-journalister på deltid.

Accepten af deltid er et af flere nye tiltag for cirka 3.000 dagblads-journalister. Forliget kom i hus natten til den 21. februar og skal nu godkendes i DJs hovedbestyrelse og i Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation, førend det kommer til urafstemning hos de berørte DJ-medlemmer. Ikke alle er dog tilfredse med resultatet.

Der er blandt andet kritik af, at forliget giver Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet, Ritzaus Bureau, Dagbladenes Bureau, ErhvervsBladet, Kristeligt Dagblad og aviserne i provinsen, der hører under Fællesoverenskomsten, lov til at ansætte på deltid.

Traditionelt har DJ været skeptiske over for deltid. Frygten har blandt andet været, at journalister blev låst fast på deltid uden mulighed for at komme tilbage på fuldtid. Derfor har DJ indtil nu skullet give dispensation, hvis en dagblads-journalist gik på deltid.

»Det ligger et stort ligestillingsproblem, hvis man åbner op for deltid. I de fag, hvor man har mulighed for deltid, vælger kvinder typisk deltid. Dermed får de ikke samme attraktive arbejdsvilkår og udviklingsmuligheder som mænd på fuldtid,« siger Finn Arne Hansen fra Fyns Amts Avis og medlem af DJs hovedbestyrelse.

Han frygter, at arbejdsgiverne af økonomiske årsager fremover vil slå deltids- frem for fuldtidsstillinger op.

»Arbejdsgiverne skønner måske, at de kan presse de deltidsansatte hårdere,« siger Finn Arne Hansen.

Deltid var et af udgivernes krav. Udgiverne havde et supergodt afsæt i en ny lov, der giver arbejdsgivere ret til uden om fagforeningen at aftale nedsat tid med en ansat.

»Vi kan være lige så meget modstandere af deltid, som vi har lyst til. Men lagde vi armene over kors, var vi totalt uden for indflydelse. Det ville være endnu værre for vores medlemmer,« siger Claus Iwersen, der var Journalistforbundets chefforhandler.

For at få indflydelse har forbundet givet udgiverne lov til at slå deltidsstillinger op – selv om det ikke er et lovkrav.

Til gengæld har DJ fået sat to fingeraftryk: Journalister på deltid må kun undtagelsesvis arbejde over, og de bør have lige så lange vagter som fuldtidsansatte. Skrækscenariet var, at aviser ansatte redaktionssekretærer, der skulle arbejde tre-fire timer hver aften.

Et grovmasket sikkerhedsnet har forliget spændt ud under freelancere og vikarer. DJ havde det mål at få aftaler, der sikrer freelancere og vikarer mod dårligere arbejdsvilkår end fastansatte.

Alle undtagen Berlingske Tidende, B.T. og Kristeligt Dagblad har nu aftaler, der blandt andet giver vikarer ret til en skriftlig aftale, som tillidsmanden får at se. Derudover står der nu, at vikarer ikke må få dårligere løn end sammenlignelige fastansatte.

Forliget giver desuden tillidsmænd på Fællesoverenskomstens aviser og Kristeligt Dagblad ret til at kende størrelsen på freelance-honorarerne og til at vide, hvor meget freelancestof avisen bruger.

Politiken og Ekstra Bladet har fået en mere forpligtende aftale. Her skal der regnes ud, hvad en journalist koster. Med udgangspunkt i dét regnestykke skal freelancerne aflønnes.

»Det afgørende for os var at få nogle konkrete håndtag, vi kan bruge. Vi havde ikke brug for smukke ord,« siger Lars-Bo Larsen, Politikens tillidsmand.

Fotograferende journalister får nu nemmere ved at få deres værker i spalterne. Forliget gør det muligt at indgå aftaler om, at skrivende journalister også kan arbejde med radio, tv, web eller et kamera.

Hidtil har DJs hovedbestyrelse godkendt aftaler om flerfunktionelt arbejde, men under forhandlingerne krævede udgiverne, at det skulle gøres nemmere at arbejde flerfunktionelt.

Formand for Pressefotografforbundet, Lars Lindskov, mener ikke, at fotografernes interesser er velplejet i forliget.

»Det truer jo vores arbejde, at andre begynder at fotografere,« siger han.

I forligsteksten står en række guidelines, som medarbejdere og chefer skal tage stilling til, inden de laver en aftale. De to parter skal for eksempel beslutte, om der skal være en »eventuel individuel honorering«. Lars Lindskov mener, at den formulering er alt for svag. Finn Arne Hansen er enig. Han ville gerne have haft en fast mindstebetaling.

»Det ville blandt andet forhindre, at arbejdsgiverne bare bruger løs af dårlige billeder,« siger Finn Arne Hansen.

Berlingske går selv

HJEMMEARBEJDE. Under de netop afsluttede overenskomstforhandlinger fik medarbejderne i Det Berlingske Hus udelukkende en aftale om penge. De øvrige emner var uinteressante, blandt andet fordi udgangspunktet for forhandlingerne var for lavt, siger fællestillidsmand i Det Berlingske Hus, Uffe Gardel.

»Vi var selvfølgelig ikke interesseret i nogle aftaler, der ville blive et tilbageskridt,« siger han.

 Den resterende del af overenskomsten aftales ved forhandlinger mellem ledelsen og medarbejderne.

»Vi begynder simpelthen forfra. Alt er i spil. Hele overenskomsten kan blive lavet grundlæggende om,« siger Uffe Gardel.

Medarbejderne har allerede tilbudt ledelsen at indgå aftale om en række forringelser i overenskomsten, mod at andre krav opfyldes.

De vigtigste krav er: Én overenskomst for alle, bedre beskyttelse af tillidsmænd og en aftale om freelancere og vikarer, der er mindst lige så god som de aftaler, der allerede eksisterer i Det Berlingske Hus.

»Målet er en fælles dækning for alle i Det Berlingske Officin, undtagen medarbejderne på Århus Stifts-tidende, JydskeVestkysten, Berlingske Lokalaviser, De Bergske Blade og de blade, der hører under disse fire virksomheder. De er nemlig alle omfattet af fællesoverenskomsten,« siger Uffe Gardel.

Medarbejderne i Det Berlingske Hus ønsker en bedre beskyttelse af tillidsrepræsentanter end den, der er aftalt på de andre overenskomster. I efteråret blev to tillidsmænd fyret på B.T., godt et år efter at de var fratrådt deres tillidshverv. Derfor ønsker Berlingske en endnu bedre beskyttelse.

Lønstigning til praktikanter

LØNHOP. De kommende tre år får praktikanter hvert år en lønstigning på godt fire procent, alt i alt 12,1 procent. Det betyder, at den nuværende praktikløn på 11.800 kroner om tre år er steget til 13.228 kroner. Det sikrer den nye uddannelsesaftale, som blev forhandlet sammen med dagblads-overenskomsterne.

Et andet punkt var ferie. Ifølge den nye ferielov fra 2001 skal feriepenge optjenes for at blive udbetalt året efter. Arbejdsgiverne og DJ er dog enige om at fortsætte en gamle aftale, der går ud på, at praktikanter kan holde ferie med løn – selv om de ikke har optjent feriepenge.

Får en praktikant den idé at holde ferie med løn og bagefter kræve feriepenge af sit praktiksted, så er der ingen støtte i DJ. 

»Det ville være et kæmpe tilbageslag, hvis praktikanter skulle følge ferieloven. De har ikke mulighed for at optjene feriepenge, mens de går på skolen,« siger Anders Langballe, der er bestyrelsesmedlem i KaJ, Kredsen af Journaliststuderende på Journalisthøjskolen i Århus. Han har været de studerendes repræsentant under forhandlingerne.

Pengene i forliget:

• Tre procent ekstra i løn over de næste tre år til journalister på Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet, Berlingske Tidende, B.T., Ritzaus Bureau, Dagbladenes Bureau, Kristeligt Dagblad og ErhvervsBladet.
• Journalisterne på Fællesoverenskomsten, der dækker de fleste aviser og distriktsblade i provinsen, får fire procent ekstra i løn over de næste tre år.
• Alle dagblads-journalister har de næste tre år ret til lokale lønforhandlinger hvert år.
• Der er blevet forhandlet på vegne af de ansatte på Berlingske Tidende, B.T., Politiken, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, ErhvervsBladet, Radio-tv-overenskomsten samt Uddannelsesaftalen, der gælder for journaliststuderende i praktik. Derudover er der forhandlet en ny Fællesoverenskomst, der dækker de fleste provins- og distriktsaviser.
• Læs mere på www.journalistforbundet.dk