search

ET FLADT, MEN FÆRDIGT FORLIG

Natten til fredag kom dagblads-overenskomsterne i hus. »Ikke et bragende godt resultat« og »man får hurtigt armene ned igen«, lyder kommentarer til forliget.
Natten til fredag kom dagblads-overenskomsterne i hus. »Ikke et bragende godt resultat« og »man får hurtigt armene ned igen«, lyder kommentarer til forliget.

 

• Fredag morgen klokken fem og efter sammenlagt 26 timers forhandlinger i Forligsinstitutionen indgik Journalistforbundet forlig med udgiverne om overenskomster for godt 2000 dagbladsjournalister.
»Det er ikke et bragende godt resultat, men i forhold til, at forhandlingerne er foregået i Forligsinstitutionen, så synes jeg, at resultatet er tilfredsstillende,« siger Christian Kierkegaard, næstformand i DJ.
Jens Langergaard, fællestillidsmand og journalist på Berlingske Tidende, sammenligner overenskomstforhandlingerne med defensivt fodboldspil. Fem timer efter at forliget er i hus, siger han om resultatet:
»Man får hurtigt armene ned igen. Men skal man se nøgternt på det, så har forhandlingerne været en meget, meget svær proces. Vi har været nødt til en stor del af tiden at stå alle mand i målet for at hindre, at nogle af udgivernes bolde røg ind. Og så bliver det naturligvis et smalt forlig. Når vi ikke lader nogle af deres bolde komme ind, så får vi heller ikke selv så meget opfyldt,« siger han.
Forliget er fire-årigt og giver de ansatte på Fællesoverenskomsten – det er hovedsageligt provinsavisernes journalister – fem feriefridage fordelt, så der er to dage i år, to dage næste år og en dag i 2002.
Fra i år og de kommende tre år får dagbladsjournalisternes skalaløn desuden et løft. Hvert år kommer der en stigning, så når overenskomstperioden udløber, så er skalalønnen for journalisterne i Det Berlingske Hus, i Politikens Hus samt på Den Liberale Presse og Ritzaus Bureau steget med i alt 1150 kroner, mens ansatte under Fællesoverenskomsten derimod kun får 525 kroner. De har måttet betale for deres feriefridage.
Morten Ravn, der er formand for tillidsmandsgruppen på Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis og Dagbladet Djursland vurderer, at hans medlemmer vil synes, at provinsens skalalønsstigning er utilfredsstillende sammenlignet med københavnernes skalaløn.
»Helt konkret, hvis du tager vilkårene for medarbejderne på Århus Stiftstidende, så er det for eksempel nøjagtigt lige så dyrt og måske endda dyrere at bo i Århus sammenlignet med at bo i København. Det er bare en ting. Giv mig så én god forklaring på, at vi skal halte bagefter københavnerne lønmæssigt. Jeg kan ikke finde forklaringen. Det tror jeg heller ikke, at mine medlemmer kan,« siger Morten Ravn.
Dansk Journalistforbund er ikke kommet igennem med kravet om, at avisernes tillidsmænd skal have lov til at se freelancernes kontrakter og forhandle honorarer for dem.
»Jeg havde gerne set nogle mere markante ændringer især på freelanceområdet. Det er jeg ked af, at vi ikke har fået igennem,« siger Christian Kierkegaard.
Han trøster sig dog ved, at de to parter har forpligtet sig til i overenskomstperioden at drøfte freelancespørgsmålet ligesom et nyt lønsystem også skal diskuteres.
Et nyt lønsystem har været et af arbejdsgivernes hovedkrav under de netop overståede forhandlinger. Arbejdsgiverne ville gerne have haft, at nyansatte ikke fremover per automatik stiger i løn på grund af anciennitet, men i stedet fik en minimumsløn, og så skulle hive resten af lønnen og lønforhøjelser hjem gennem personlige forhandlinger.
Resultatet sendes til urafstemning blandt de godt 2000 dagbladsansatte. Det ventes, at urafstemningen bliver kædet sammen med afstemningerne på det øvrige arbejdsmarked.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen