search

Et fiaskoår for den kulegravende dokumentar

DR, TV 2 og Nyhedsavisen er blandt de medier, som har meldt ambitiøst ud om kulegravende journalistik. Men de leverede ikke, konstaterer formanden for de gravende journalister. Den klassiske, undersøgende journalistik på især tv har måttet vige pladsen for sensationspræget brug af skjult kamera.

DR, TV 2 og Nyhedsavisen er blandt de medier, som har meldt ambitiøst ud om kulegravende journalistik. Men de leverede ikke, konstaterer formanden for de gravende journalister. Den klassiske, undersøgende journalistik på især tv har måttet vige pladsen for sensationspræget brug af skjult kamera.

 

DROPPET. DR har i ellevte time måttet droppe en ambitiøst anlagt serie på i alt seks dokumentarprogrammer. Der var ellers lagt an til en stor satsning. Programmerne skulle have taget konkurrencen op med Operation X og Morten Spiegelhauer. Værten skulle have været TV-Avisens nye vært Line Gertsen, og titlen skulle have været Gertsen APS – Afslørende Public Service.

Line Gertsen og hendes medtilrettelægger havde fået til opgave at udvikle et dokumentarprogram, hvor samtlige programmer byggede på skjult kamera og undercover-journalistik.

Men nu er programmet droppet.

Historierne havde ikke en karakter, der gjorde, at brugen af skjult kamera og undercoverjournalistik kunne forsvares i samtlige seks afsnit af en halv times varighed hver, forklarer DRs dokumentarchef, Steen Jensen.

»Hver enkelt historie i sådan en programserie skal kunne bære, at man bruger skjult kamera og undercover-journalistik. Det har vi vurderet, at de ikke kunne. Der har været vældigt fine historier, men det er ikke lykkedes redaktionen at finde historier, som kunne bære så tunge skyts som skjult kamera og undercover journalistik,« siger dokumentarchef i DR Steen Jensen.

 

DRS FORSØG PÅ at lave en hel programserie, hvor skjult kamera er hovedingrediensen, ser medieprofessor Ib Bondebjerg som et symptom på, at tv-stationerne satser på sensationer frem for at producere klassiske, velresearchede dokumentarprogrammer.

»Det er jo en sindssyg satsning. Det er virkelig et eksempel på, at man har misforstået, hvad undersøgende journalistik er. Hvis man har forsøgt alle andre måder, kan skjult kamera blive den sidste løsning, men det må ikke være udgangspunktet,« siger professoren fra Institut for Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet. Han mener dog, at det er prisværdigt, at DR har lagt programmet ned.

Det er ikke kun DR, der har haft problemer med at leve op til ambitionerne om dagsordensættende undersøgende journalistik.

 

DET SENESTE ÅR har budt på flere fallerede satsninger. På TV 2 skulle der have været 20 mand i en gravegruppe. Reelt blev der kun ansat omkring 10, og det lykkedes dem aldrig for alvor at lave det, som tidligere TV 2 direktør Per Mikael Jensen kaldte en holy shit-historie. Den type historie, som erobrer nyhedsdagsordenen, og som folk husker.

Trods enkelte udmærkede projekter har det sidste år været et tilbageslag for den undersøgende journalistik. Det mener Jacob Mollerup, der ud over at være seernes og lytternes redaktør i DR også er formand for Foreningen for Undersøgende Journalistik.

»For et år siden var der en række optimistiske og ambitiøse udmeldinger fra flere medier. Nyhedsavisen ansatte 100 journalister, ville lave undersøgende journalistik og vinde Cavling-priser. De har indimellem lavet fine ting, men at de skulle have hævet niveauet er svært at få øje på. Der var også andre ambitiøse planer om at lave særlige programmer og nedsætte særlige redaktioner for at lave dybdeborende journalistik. Men hverken på DR eller TV 2 er det gået som planlagt,« konstaterer han.

På flere aviser er der stadig mindre graveredaktioner, og der er eksempler på god, prisværdig, undersøgende journalistik – også i flere tv-magasiner – vurderer Jacob Mollerup.

»Men der bliver sat færre ressourcer af til den undersøgende journalistik, når man ser på det samlede mediebillede. Og vi mangler de store stærke redaktioner, hvor erfaringerne kan samles. Det er sådan med den slags journalistik, at den kan være svær at sætte på samlebånd. Nogle gange skal man have lidt tålmodighed. Det kniber det med under de gældende økonomiske vilkår,« siger han.

Fra chefredaktørens stol på Nyhedsavisen mener Simon Andersen, at Jacob Mollerups kritik af Nyhedsavisen tyder på, at Jacob Mollerup ikke læser avisen:

»På trods af at Nyhedsavisen har en tiendedel af det antal journalister, der er ansat i DR, leverer vi hver dag flere unikke og spændende historier, end DR har på samtlige platforme,« siger Simon Andersen.

Det er ikke kun det seneste år, at det har knebet med satsningen på den undersøgende, klassiske journalistik. Siden 2000 er der ifølge Ib Bondebjerg sket en dramatisk nedgang i antallet af undersøgende tv-dokumentarer. Og de dokumentarer, der bliver produceret i dag, har skiftet karakter.

Det er konklusionen i hans netop udkomne bog ”Virkelighedens fortællinger – den danske tv-dokumentarismes historie”.

»Der er sket en drejning mod emner, der er mere tabloide, hvor man fokuserer mere på enkeltsager. Ofte bliver der tænkt mere i stærke billeder end i væsentligheden,« siger Ib Bondebjerg.

 

OGSÅ BLANDT DOKUMENTARISTER, der har mange års erfaring i branchen, er der en oplevelse af, at det er blevet meget sværere i dag at få lov til at lave dokumentarer, der tager væsentlige samfundsproblemer op.

Både Cavling-vinder Alex Frank Larsen, der har lavet ”Blodets Bånd”, som førte til gennembruddet i Tamil-sagen, og Jørgen Flindt Pedersen, tidligere TV 2-direktør og Cavling-vinder, fortæller, at de bruger langt mere tid i dag på at søge fonde og overtale tv-stationer til at satse på deres programmer. Mellem en tredjedel og halvdelen af deres tid går med at søge penge i stedet for at lave film.

»Jeg synes, at der er meget langt imellem, at tv-stationerne satser på en dokumentar, der har tyngde og samfundsrelevans. Hvis de turde satse mere, ville de få historier, som de ikke drømte om eksisterede,« siger Alex Frank Larsen. Han mener, at de velresearchede, undersøgende dokumentarer i dag hovedsageligt bliver lavet af selvstændige produktionsselskaber og enmandshære.

»Se for eksempel de fremragende dokumentarer, som mine naboer her på Axeltorv har præsteret – Tom Heinemann med ”Når tilbud dræber” og Michael Christoffersen og Mette Heide med internationale film om Milosevic og Saddam Hussein.«

Jørgen Flindt Pedersen mener, at man skal være forsigtig med at foretage en alt for firkantet skelnen mellem den klassiske, undersøgende dokumentar og de nye dokumentarprogrammer, hvor der ofte indgår skjult kamera.

»Da Erik Stephensen og jeg lavede klassisk dokumentar, sagde vi til os selv, at det også skulle være underholdende, for selv om der kun var én dansk kanal, skulle vi hele tiden huske på, at der blev vist ”Dallas” på både svensk og tysk tv,« siger Jørgen Flindt Pedersen fra Johannesburg, hvor han er nede for at interviewe flygtninge fra Zimbabwe, der er blevet udsat for tortur.

De, der i dag laver den samfundskritiske dokumentar, skal være indstillede på at få gransket deres metoder i detaljen og udsat for en omfattende kritik. Jørgen Flindt Pedersen nævner Christoffer Guldbrandsens ”Den Hemmelige Krig” som eksempel på, at magthavere gør, hvad de kan for at finde selv den mindste fejl og blæse den op til, at filmen ingen troværdighed eller relevans har.

 

PÅ BASTARD FILM SIDDER de netop tilbage med oplevelsen af, at det lykkedes spindoktorerne i FOA og Københavns Kommune at flytte fokus fra substans til metode i kølvandet på Bastards dokumentar om plejecenteret Ringbo.

»Denne gang har det taget røven på mig, at det hele har handlet om metoder, og at ingen er gået videre med historien om, at der bliver fejl- og overmedicineret. Jeg har en mistanke om, at det er, fordi det ikke er så spektakulært at høre nogen tale om overmedicinering, som det er at diskutere skjult kamera. Journalisterne er ikke blevet ramt i maven på samme måde, som når det har handlet om manglende personlig hygiejne og rengøring,« siger administrerende direktør i Bastard Film Søren Steen Jespersen.

Han oplever, at der fra tv-stationerne er større vilje til at medfinansiere et program, men han efterlyser større risikovillighed.

»Man må også være villig til at investere i noget, der ikke bliver til noget,« siger Søren Steen Jespersen.

 

INTERNT I DR har de efter den mislykkede satsning på Gertsen APS nu lært sig den lektie, at udgangspunktet altid må være indholdet af historien og ikke en metode som skjult kamera.

»Det er svært at udvikle et koncept, hvor brugen af skjult kamera er udgangspunktet. Det er ikke en vej, vi vil gå fremover,« siger dokumentarchef Steen Jensen.

I stedet for at vise historierne i en program-serie bliver de historier, som gruppen har gravet frem, vist drypvist i forskellige programmer som ”21 Søndag”. Der har blandt andet været en historie om asylansøgere, der arbejder sort. Derudover har der været en historie om forkert brug af astma-medicin, og der kommer et selvstændigt program om det kriminelle undergrundsmiljø i København.

Steen Jensen er derudover træt af at høre på eksperter, der aldrig selv har været i tv-dokumentar-miljøet, og den samme gruppe af gamle journalister udtale sig om, at tv-dokumentaren er blevet enkeltsags- og personorienteret.

»Det passer jo ganske enkelt ikke, hvilket vores liste af tunge, undersøgende dokumentarer, der har sat dagsorden, vidner om. ”CIAs danske forbindelse” er bare det seneste eksempel,« siger Steen Jensen.

 

ET ANDET AFSLØRENDE format, der kommer senere på året, er under udvikling i DR. Det oplyser divisionschef i DR Ralf Andersson. Han var med til at træffe beslutningen om, at Gertsen APS skulle lukke. Men han vil ikke løfte sløret for, hvad konceptet bliver for det nye format.

Han vil heller ikke oplyse, hvad budgettet var på satsningen Gertsen APS, eller hvad der bliver brugt i alt på undersøgende tv-dokumentar i DR.

»Det er en type udsendelser, som stort set kun DR og TV 2 er i stand til at lave og vil putte penge i. Det er meget ressourcekrævende. Det tager lang tid, og det er dyre sendeminutter. Vi har ikke sparet på tv-dokumentar. Mængden af afslørende udsendelser er den samme som før besparelserne,« siger Ralf Andersson.

Han medgiver dog, at det i dag er blevet sværere som journalist at få lov til at arbejde i halve eller hele år, hvis ikke man har en case eller en klar historie fra begyndelsen.

»Der er ikke råd til, at folk sidder i halve eller hele år og arbejder ud fra en tese, hvor det så viser sig, at tesen ikke holder,« siger Ralf Andersson. /

 

 

Gravegrupper internt på flere medier

 

Berlingske Tidende

Fire journalister og en praktikant sidder i en gravegruppe, som arbejder sammen med journalister fra de øvrige redaktioner i projekter.

 

Politiken

Der er ingen fast gravegruppe. I stedet kan alle medarbejdere søge om at lave et undersøgende projekt. Målet er seks-otte projekter om året.

 

Jyllands-Posten

Fire journalister sidder fast i en gravegruppe, og der er en turnusplads i gruppen, som går på omgang mellem redaktionens andre journalister.

 

Ekstra Bladet

En gravegruppe på syv personer bliver snart udvidet med to ekstra. Gruppen er netop fusioneret med den politiske redaktion på seks journalister.

 

B.T.

Hidtil har der været en ordning, hvor journalisterne på skift graver i to måneder. Der sidder mindst to i gruppen normalt. Lige nu graver ingen.

 

Nyhedsavisen

Der er ikke længere en decideret gravegruppe, men en samlet indlandsredaktion.

 

DR tv

I gravegruppen i København er der en håndfuld journalister, og i Århus syv til otte. Derudover er der undersøgende grupper under nyhedsområdet.

 

TV 2

Per Mikael Jensen lovede 20 mand i en gravegruppe. Det seneste år har der dog maksimalt været 10 journalister i gruppen. Se forrige opslags faktaboks.

 

DR radio

Efter nedlæggelsen af programmet "Dokumentarzonen" er der ikke længere en undersøgende gravegruppe.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen