search

Èt fedt

De tre journalist-uddannelser er forskellige, men derfor er det ikke sikkert, journalistikken bliver det.

De tre journalist-uddannelser er forskellige, men derfor er det ikke sikkert, journalistikken bliver det.

Søren Kjørup, professor på Roskilde Universitetscenter, røg ikke pibe. Det gjorde både professor Jørn Henrik Petersen fra Odense Universitet og Torben Krogh, bestyrelsesformand for Danmarks Journalisthøjskole. Det er én forskel.
Og den iagttagelse om forskellighed er lige så god som så mange andre. For ingen af de tre paneldeltagere på FagFestivalen kunne sige noget sikkert om, hvorvidt konkurrencen mellem journalistuddannelserne vil betyde, at fremtidens journalistik bliver bedre, mere mangfoldig – eller bare anderledes.
»Selve udøvelsen af faget journalistik bliver ikke i særlig høj grad anderledes, da det kun i mindre grad er uddannelserne, der styrer, hvordan faget udøves. Vi har tre forskellige uddannelser, men vi vil fortsat kun være ét fag,« sagde Torben Krogh.

RUC vil bide skeer
De tre repræsentanter var rørende enige om, at noget er galt i dansk journalistik. Jørn Henrik Petersen havde til lejligheden forfattet en liste over 20 klassiske fejl og mangler ved journalistikken – en liste, som de to øvrige paneldeltagere nikkede bekræftende til.
Et kritikpunkt var, at journalister i for høj grad falder på halen for diverse mere eller mindre velunderbyggede ekspertudsagn og ledsagende rapporter, der serveres i forhold til en planlagt rundsending i mediemanegen. Dagens journalister er ganske enkelt ikke vidende nok, ikke ihærdige nok, ikke journalistiske nok – kilderne bestemmer for meget.
Søren Kjørup mente, at netop den RUCske model, hvor de studerende skal gennemgå en seks år lang uddannelse og får ét fag ud over journalistikken, vil give journalisten mulighed for at give ekspertvældet ordentligt modspil.
»Vi vil uddanne fagjournalister, der ud over en grundig indføring i journalistikken også får så god indsigt i et andet fagligt område, at journalisterne kan bide skeer med eksperterne. For at kunne stille de rigtige spørgsmål skal journalister have en stor viden, kun på den måde kan vi undgå den megen mikrofonholderi,« sagde Søren Kjørup.
Og dermed lykkedes det ham for en kort stund at skabe debat i det tre mand store panel, der formiddagen igennem ellers var nærmest lammet af enighed.

Ekspert i journalistik
Jørn Henrik Petersen mente bestemt ikke, at det var noget ideal at uddanne journalister, der kan bide skeer med eksperterne.
»Jeg er selv blevet ekspert i hvad som helst. Det er jeg, fordi jeg taler i slagord, det kan journalister godt lide. Men vi kan ikke uddanne folk, der kan bide skeer med de sande eksperter. Ingen journalist kan matche min faglighed. Men det er selvfølgelig vigtigt, at journalisterne lærer at forstå ekspertens sprog.«
Også Torben Krogh var kritisk over for journalisters brug af eksperter.
»Alt for mange journalister spænder sig efter en ekspertvogn. Men løsningen er ikke, at journalisten skal blive ekspert selv. Det eneste, en journalist skal være ekspert i, er i at være journalist.«
Og dermed sad Søren Kjørup og RUC ganske symptomatisk en smule isoleret i diskussionen om de nye uddannelser. Og mens de to andre bakkede på deres piber, besteg han atter talerstolen, og dementerede nærmest det, der ellers lignede en forskellighed.
»Hidtil er vi ikke gået efter hinanden i dagens diskussion. Og jeg ved ikke, om det er det, Torben Krogh gør nu. Men det jeg mener er, at journalister skal blive bedre til at stille de dumme spørgsmål. Men de skal også blive bedre til at stille de rigtige spørgsmål – og det sidste kræver faglig indsigt.«
Mens den konsensus-søgende forsoning blev afleveret sad Torben Krogh og Jørn Henrik Petersen og hvisketiskede. Og det er måske den vigtigste forskel lige nu og i fremtiden. Odense og DJH ligner et godt par, mens RUC måske må lege med sig selv.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen