Et bud på en formand

Det er lykkedes JOURNALISTEN at trække lidt valggods ud af den eneste kandidat til DJs formandspost: »Hvis vi skulle skære noget væk, så er det da nok kredsene, man lettest kan skære væk uden at tabe det store,« siger Mogens Blicher Bjerregård, der også vil gøre det lettere, at blive optaget i forbundet. DJ-topfolk efterlyser flere kandidater.

Det er lykkedes JOURNALISTEN at trække lidt valggods ud af den eneste kandidat til DJs formandspost: »Hvis vi skulle skære noget væk, så er det da nok kredsene, man lettest kan skære væk uden at tabe det store,« siger Mogens Blicher Bjerregård, der også vil gøre det lettere, at blive optaget i forbundet. DJ-topfolk efterlyser flere kandidater.

Under interviewet pendler limstiften rundt i hænderne på manden, der i skrivende stund er solokandidat til at afløse Lars Poulsen som Dansk Journalistforbunds formand fra april. Limstiften bliver kun lagt, når Mogens Blicher Bjerregård skal understrege, at han virkelig mener noget. Det sker tre gange.
Første gang slår han fast, at Dansk Journalistforbund skal tættere på EU og kæmpe for øget åbenhed. Punktet står også øverst på DJs handlingsprogram – og Bjerregård ved godt, at han næppe kunne finde en mindre sexet mærkesag. »Der er ikke mange stemmer i det,« siger han.
Limstiften bliver lagt næste gang, da han bliver udfrittet om sine medievaner.
»Robinson – det gider jeg simpelthen ikke! Det er livet alt for kort til,« siger Bjerregård – og lader stiften hvile få sekunder på det runde mødebord i det kontor, hvor han siden 1997 har arbejdet som faglig sekretær i DJ.
»Jeg ved godt, hvorfor historierne om deltagerne i Robinson havner på avisernes forsider, men … men det undrer mig alligevel.«

Ros fra Bornholm
Bjerregård var fra 1985 og otte år frem journalist på Bornholm, først på Bornholmeren, derpå Bornholms Radio. Begge steder er han trådt i fodsporene efter journalist Jørgen Jensen som tillidsmand.
»Han er en rolig pragmatiker, der går efter resultaterne,« siger Jørgen Jensen.
»Han gik ekstremt meget op i trafik. Mens Mogens var på Bornholmeren fik vi indført et ordentligt kollektivt bussystem på øen. Nu var det ikke ligefrem Mogens, der kørte busserne, men flere har da ment, at han som journalist var vældigt indblandet – i hvert fald gennemførte han flere samtaler med øens trafikchef.«
Men selv den bornholmske varme har en grænse.
»Han er jo ikke den mest karismatiske. Derfor har jeg også haft mine betænkeligheder: Vil han blive en god formand? Men jeg var også i tvivl om, han ville blive en god formand for Journalistgruppen i DR, og det gik jo godt. Og alle skal ikke være frontkæmpere. Mogens kommer i anden bølge, det stiller så krav til den øvrige hovedbestyrelse,« siger Jørgen Jensen.
Søren Wolff, tidligere chefredaktør på Bornholmeren, husker Bjerregård som en dygtig, lidt underspillet forhandler.
»Han var så flink, at han fik mig til at give mere under forhandlingerne, end jeg havde tænkt mig. Et varmt menneske.«
Også tidligere programchef for Bornholms Radio, Leo Rix, bidrager til den glade mosaik:
»Han bliver fremragende,« mener Rix. »Han holder de rigtige pauser under forhandlingerne. Han er ingen spøgefugl, men hvad gør det? Alle arbejdspladser har en klovn, det er ikke Mogens. Han er seriøs.«

Makværk!
Ét spørgsmål kan altid udløse lidt debat på kredsenes generalforsamlinger – spørgsmålet om, hvorvidt kredsene egentlig har nogen berettigelse.
Bjerregård skal ikke have noget klinket. Umiddelbart.
»Jeg vil ikke gå til valg på strukturforandringer i Dansk Journalistforbund. Det vigtigste er, at medlemmerne har nogle steder, hvor de kan være aktive,« parerer Bjerregård. Men han ved godt, at aktivitetsniveauet halter i flere kredse, og hans totale forsvar for kredsene holder ikke længe.
»Enhver, der kigger på Dansk Journalistforbunds struktur, vil sige: »Det er noget makværk!« Det er også det første, jeg tænker: »Det er noget makværk!«. Vi har kredse, vi har elevkredse, vi har medarbejderforeninger, vi har specialgrupper. Hulter til bulter er det! Man kan tage en stor skovl og rydde op i det,« siger Bjerregård åbenhjertigt. Han tilføjer dog:
»Men hvis det ikke er noget problem, hvorfor skulle man så rydde op i det?«
– Hvis det er noget makværk, må den måske kommende formand da også mene noget om det?
»Problemet ligger mig ikke voldsomt på sinde, men hvis du vil aftvinge mig et svar, og hvis vi skulle skære noget væk, så er det da nok kredsene, man lettest kan skære væk uden at tabe det store. Så langt vil jeg godt gå.«

Mærkesager
I 1995 fik en praktikant på Bornholms Radio en bijob-bøde for at tage et årsvikariat. Mogens Blicher Bjerregård var som formand for Journalistgruppen i DR og medlem af DJs hovedbestyrelse – hvor han sad i årene 1995-1997 – imod bøden og luftede, at bijobreglerne skulle afskaffes. I dag er han tilhænger af dem af hensyn til de arbejdsløse.
Bjerregård:
»Det, jeg egentlig ville afskaffe dengang var bøderne og eksklusionen. Det klæder ikke et moderne forbund at uddele bøder eller at smide folk ud. Og desuden – hvis eksklusionen forhindrer et medlems fremtidige beskæftigelsesmuligheder, så kan vedkommende vinde en sag over DJ. Men både bøder og eksklusion er jo også afskaffet i dag …«.
Bjerregård bliver pludselig i tvivl. Og med god grund. For hverken bøder eller eksklusion er afskaffet i bijobsager. Det fremgår af DJs love § 27, stk. 1. Og dermed har den måske kommende formand fået foræret én konkret fremtidig mærkesag. Af andre nævner han spørgsmålet om ophavsrettigheder i en multimedietid, kildebeskyttelse og digitaliseringprocessen – og også DJs mærkesag gennem de seneste 10 år repeteres: DJ skal favne alle, der arbejder med indholdet i medierne.
»Alle, der arbejder på en arbejdsplads som DJ anerkender, skal kunne optages – også selv om de kun er ansat i kort tid. Og freelancerne skal kunne optages hurtigere, det gældende étårs-kriterium skal sættes ned,« siger han.

Røde negle og rygsæk
TV-avisens tillidsmand Helle Bygum kender blandt andet Bjerregård fra hans tid som formand i Journalistgruppen i DR i årene 1993-1997. Hun anbefaler ham varmt.
»Det, at hans naturtrang og Fjäldræv kunne fungere sammen med mine røde negle, siger vel meget om manden. Han har ikke fået røde negle – men fjeldräven har han smidt,« siger Bygum.
»Han ved, hvornår han skal søge kompromiset, og hvornår han skal stå fast. Og når han står fast, så står han. Manden er stædig og har temperament, men har lært at styre sin hidsighed.«
Sussi Castellani har som sekretær for Journalistgruppen i DR delt skrivebord med Bjerregård i tre år. »Han kan godt lide kager,« siger hun – og fremhæver desuden, at Bjerregård er god til at tøve med aftrækkeren: »Han stopper op og spørger: Hvor kan vi mødes?«.
»Mogens er helt upåvirket af magtmennesker. De kan ikke slå ham ud af kurs,« siger Castellani.
Fred Jacobsen, faglig sekretær i DJ i Århus, kender Bjerregård fra DR, og fremhæver ikke mindst hans indsats under fyringsrunderne.
»Da Mogens blev formand, opdagede DR-journalisterne, at de havde en journalistgruppe. Han er seriøs. Arbejdsom. Og utroligt optaget af medlemmerne.«
Kun én anke har Fred Jacobsen:
»Mogens har meget lange ben. Jeg må løbe for at følge med – han går pokkerme til. Og det tror man jo ikke lige – han ser jo lidt hjemmestrikket ud.«

Mangfoldighedens mand
Den 41-årige Bjerregård er født og opvokset i Gedved ved Horsens. Han elsker vandreture i de nordiske nabolande. »Overfyldte strande løber jeg flygtende langt væk fra, mens jeg ikke har så meget imod myg – dem kan man gardere sig mod,« som han siger.
For tiden læser Bjerregård fast tre aviser: Frederiksborg Amtsavis – »og så tager jeg Politiken med i købet« – og Aktuelt. »Den er god i S-toget.« Bjerregård prøver at få hørt P1s baggrundsnyheder på Orientering. »Men ikke det hele – det er umuligt i mit hjem. Men nogen gange under opvasken.«
Huset i Hillerød har haft problemer med antennen det seneste halve år. Den vil godt lukke DR-TV ind, men nægter TV 2 ordentlig adgang. De tre børn på 7, 5 og halvandet år er ligeglade, blot de kan se deres »Fjernsyn for dig« – så antennen er ikke blevet repareret. »Jeg ser altså ikke så meget tv.«
Blicher Bjerregårds liv med lokaljournalistikken fornægter sig ikke. Når talen falder på den, glemmes limstiften for tredje og sidste gang på bordet.
»Jeg så på Bornholm, hvor vigtigt det er, at flere aviser er i hård konkurrence. Det giver en sikkerhed for, at nyhederne bliver bragt,« siger Bjerregård. »Den konkurrence kan jeg godt savne nogle steder i dag. Jeg gruer for monopoliseringen, ægte mangfoldighed er vigtig for demokratiet. Det skal både de store aviser, og de aviser, der lader sig opkøbe, huske,« siger Bjerregård.

Ønske om kampvalg
Flere DJ-kilder mener, at valget af Bjerregård som formand vil være lige så pragmatisk som manden selv. Mange finder ham velegnet. Få taler direkte imod ham – flere efterlyser et alternativ.
»Det kunne være rart med et kampvalg, så der kom lidt mere gang i meldingerne. Vi har forsøgt at få Søren Wormslev (nuværende medlem af HB. Red.) til at stille op. Det ville han ikke. Som det ser ud nu, stemmer vi nok på Mogens Blicher Bjerregård.«
Sådan lyder der fra Carsten Lorentzen, journalist på Nordjyllands Radio, formand for Kreds 6 og observatør i hovedbestyrelsen.
Kate Bluhme, journalist på Ekstra Bladet, medlem af HB og forretningsudvalget, ønsker ikke at kommentere, om Bjerregård vil være en god formand.
»Det er op til de delegerede at vælge formanden,« siger hun – og tilføjer: »Men jeg så helst et regulært valg, hvor flere strides om formandsposten.«
Lene Sarup, journalist på Fyens Stiftstidende, medlem af HB:
»Mogens Blicher Bjerregård kan blive en udmærket formand. Det er ikke ringere at blive kåret som formand, end at vinde et kampvalg. Men i forhold til at få en engageret diskussion, ville det være godt med en modkandidat.«
Rene Simmel, journalist på Ekstra Bladet, formand for Kreds 1, »kunne godt finde på at stemme på Mogens«.
»Han kan blive en god formand. Han skal bare have nogle store v-udskæringer, så man kan se hårene på brystet, og lære at råbe i stedet for at mumle.«
Jutta Thuesen, formand for Kreds 4, freelance-journalist og observatør i HB kritiserer, at flere kandidater har prøvet deres mandat af over for centrale DJ-folk – uden at turde gå linen ud:
»Det tager magten fra de delegerede, at folk ikke tør tage et valg. Jeg så gerne, at flere kandidater var fremme med synspunkter og visioner. Hvad vil de med fagforeningen?,« siger Jutta Thuesen, der ikke mener, signalerne fra DJs top fremmer processen:
»Det er svært for nye kandidater at komme på banen, når næstformand Christian Kierkegaard har meddelt, at han støtter Mogens Blicher Bjerregård. Makkerparret kommer til at virke som en pakkeløsning.«
Jutta Thuesen har siddet i DJs beskæftigelsesudvalg med Mogens Blicher Bjerregård. Hun ønsker ikke at give en vurdering af hans formandspotentiale.
»Vi har i kredsbestyrelsen besluttet, at vi først vil se, om der kommer andre kandidater,« lyder det.

Ris fra Bornholm
Én mand går rundt og undrer sig på Bornholm.
»Det er vanvittigt, at et moderne medieforbund ikke har kampvalg om formandsposten,« siger journalist Kjeld Pedersen. Han var tillidsmand på Bornholms Radio, mens Bjerregård var formand for journalisterne i DR.
»Faglige sekretærer burde ikke kunne blive formænd. Det er en kloning. En faglig sekretær vil altid bare føre den politik videre, hovedbestyrelsen har gumlet på i årevis. Det er ikke DJ værdigt. Hovedbestyrelsen burde arbejde energisk på at få frisk luft ind i DJ.«
Kjeld Pedersen har i en årrække været kollega til Bjerregård på Bornholms Radio.
»Jeg synes Mogens er for påpasselig. Han er en udmærket person og et godt menneske, men ikke den, der skal stå i spidsen for et moderne medieforbund,« siger Kjeld Pedersen, der dermed, som den eneste, taler Bjerregård stik imod.
Og Bjerregård ved godt, at han ikke er den store folkeforfører. »Jeg er nok lidt jysk i det,« som han siger. Men kritikken af, at DJ lider af indavl, glider han af på.
»Det er jo ikke min skyld, at andre ikke stiller op.«

0 Kommentarer