HK rationaliserer. Tidligere fik HK-medlemmerne utallige blade. Fremover får de hver et specielt sammensat blad, der matcher lige netop deres profil.

JOURNALISTØNSKE. Ét HK-blad, men i 200 forskellige udgaver. Den 26. august udkommer det nye blad i et oplag på 360.000. De gamle blade er blevet skrottet: Et landsblad, fire sektorblade – nogle i flere versioner – og en snes afdelingsblade.

Det er chokket efter portostøttens bortfald og Post Danmarks portostigninger, der har sat gang i blad-rationaliseringen. Men det er en udvikling, som journalisterne i HK længe har ønsket.

De har flere gange foreslået, at forbundets sektorblade fik en fælles redaktion, som kunne udnytte ressourcerne på tværs. Det var der tidligere ikke den store interesse for i ledelsen, men på forbundskongressen i 2001 blev det besluttet, at medlemmerne skulle have et enhedsblad. Den udvikling blev speedet op, da portostøtten bortfaldt, og nu er det nye blad på vej ud med fælles landsstof, sektorsider og tillæg fra lokalafdelingerne.

»Det er ikke den model, vi foreslog. Men vi er glade for at få et enhedsblad,« siger Ole Sønderby Petersen, webjournalist og informationsmedarbejder i HK/ Danmark.

Han er formand for Journalistklubben i HK og tillidsrepræsentant for de 25 journalistiske medarbejdere i HK/Danmark og de fire sektorer Privat, Kommunal, Stat og Handel.

Det nye blad får ikke ét navn, men fire forskellige navne – svarende til sektorerne. Det er HK/ Kommunals sektorblad, der danner skabelon for de nye navne. Kommunalbladet, som sektorbladet har heddet i mange år, kommer 21 gange om året og er delvist finansieret via annoncer. Derfor var det vigtigt at beholde brandet, og det er forklaringen på, at navnene nu bliver HK Privatbladet, HK Statbladet, HK Handelsbladet og HK Kommunalbladet.

Bladplanlægningen har Ole Sønderby Petersen ikke været involveret i. Den er foregået i en styregruppe, som har bestået af sektorernes kommunikationschefer og redaktørerne fra de to største afdelingsblade – dem i Odense og Ålborg. Tillidsrepræsentanten blev ikke bedt om at deltage og bad heller ikke selv om lov.

»Jeg så ingen grund til at blande mig, da projektet ikke ville ændre ressourceforholdene på det redaktionelle område,« siger han.

Med enhedsbladet bliver der frigjort ressourcer. Dels aflastes redaktionerne for det administrative arbejde i forbindelse med bladdistributionen, som i stedet samles i en central enhed uden for redaktionerne. Dels er der en synergieffekt i den journalistiske udveksling, der skal foregå mellem den fælles HK/Danmark-redaktion og sektor-redaktionerne.

»Det giver mulighed for en kraftig udvikling af journalistikken. Blandt andet kan vi i fællesskab lave store temaer og mere dybdeborende journalistik samt flere gode case-stories,« siger Ole Sønderby Petersen.

Etblads-modellen giver HK en årlig besparelse på seks-syv millioner kroner. Det skyldes, at der bliver brugt fire-fem millioner kroner mindre på trykning og cirka tre millioner mindre på portoen. Til gengæld er der en merudgift på en million kroner til sampak og foliering af lokalbladene.

Det har været op til landets 31 HK-afdelinger, om de ville lade deres blade indgå i enhedsbladet. Foreløbig har 20 afdelingsblade sagt ja tak. Dermed sparer de penge og får en større platform at kommunikere fra, og de kan støtte sig til sektorredaktionerne. Omvendt er det i høj grad afdelingerne, der leverer historierne til sektorerne og enhedsbladet.

Med enhedsbladet satser HK på en sammenhængende linje i journalistikken. For eksempel kan en afdelingshistorie udbygges på sektor- og landssiderne. Eller et emne leveret af HK/Danmark kan udbygges og eksemplificeres på sektor- og afdelingssiderne.

Forventningerne er også, at der bliver et større afkast til HKs hjemmesider, som fortsat skal styres suverænt af henholdsvis HK/Danmark og sektor-redaktionerne.

»Med de arbejdsgange, der bliver opbygget, kommer forbundets journalister til at arbejde tættere sammen,« mener Ole Sønderby Petersen.

Der bliver dog ikke tale om en fælles redaktion, som journalisterne oprindelig havde ønsket.

Opdelte redaktioner

LOGISTIK. HK-bladenes i alt 20 bladjournalister og fem webjournalister beholder deres job.

Det er meldingen fra HK/Danmarks kommunikationschef, Poul Damgård. Han er også formand for den styregruppe, der har lavet etblads-modellen.

Det nye blad får 12 sider fællesstof fra HK/Danmark, mens sektorsiderne skal bringe den samme type stof, som bladene fra sektorerne Privat, Kommunal, Stat og Handel hidtil har gjort. Afdelingsbladene vil komme med ud seks gange om året.

Landsforeningsblade som Lægesekretær Nyt udkommer som hidtil. Det var for kompliceret også at få dem til at passe ind i den meget indviklede blad-logistik.

De fire sektorredaktioner og HK/Danmarks redaktion forbliver fysisk adskilt. Men der vil blive holdt fælles redaktionsmøder i forbindelse med forberedelsen af hvert blad. Her vil blandt andet HK/Danmarks fællesstof blive fremlagt, og sektor-redaktionerne kan komme med idéer. Der vil også komme en fælles evaluering af bladene.

»Det var den model, vi kunne blive enige om i styregruppen. Det har været en lang proces med et spændende resultat, selv om det på nogle felter lidt er blevet efter laveste fællesnævner,« siger Poul Damgård.

Han henviser her blandt andet til uenighed om bladets titel. Nogle af styregruppens medlemmer havde gerne set, at det kom til at hedde HK-Bladet, men det blev til, at sektornavnene skulle indgå i bladnavnet.

Processen er foregået uden fokusgrupper. Men de vil formentlig blive inddraget, når bladet skal evalueres inden udgangen af 2006. Undervejs skal der også laves læseundersøgelser.

Selv om der ikke bliver fyret journalister ved omlægningen, så vil Poul Damgård ikke love, at det ikke kan ske senere. Ifølge ham kan redaktionen risikere besparelser, fordi de fleste fagforbund i større eller mindre grad har økonomiske problemer.

»Den positive side af besparelserne er, at man bliver meget bevidst om at lave en bedre og endnu mere medlemsrettet kommunikation uden nødvendigvis at bruge flere penge på det. Måske endda færre,« siger han.

HK/Privat er den største sektor. Den dækker 230 hovedarbejdsområder og flere hundrede jobtyper. Ikke mindst her har det været en kompliceret affære at få bladlogistikken til at gå op. Hidtil har HK/Privats syv journalistiske medarbejdere og freelancere skrevet for HK Privats seks brancheblade, sektorens 15 forskellige hjemmesider og lavet kommunikationsafdelingens pressearbejde. Fremover kommer branchebladene til at indgå som indstik i det nye HK Privatbladet. Desuden skal det redaktionelle stof nærmest skræddersys, så hvert enkelt medlem kan finde lige netop sine egne lands- eller lokaloplysninger om for eksempel løn.

Det er Aage Lundgaard, der er tidligere faglig sekretær i Dansk Journalistforbund, chefredaktør på Århus Stiftstidende, chef for de tre Stiftstidender og JydskeVestkysten i København og siden 2003 kommunikationschef i HK/Privat, der leder sektorens journalistik-udvikling.

»Vi kommer kun 11 gange om året, så det skal være med et meget præcist miks hver gang. Vi har ikke råd til at tabe et stort tema på gulvet, fordi ingen gider læse det,« siger han.

Planen er, at flere historier fra HK Privatbladet skal bruges i kommunikationsafdelingens presse-arbejde og lægges ud på branchesektionernes hjemmesider. At der også er interesse for det faglige stof på nettet, tyder et månedligt besøgstal på godt 400.000 på HK/Privats hjemmeside på.

• Hidtil har HKerne fået:
  
  Et landsdækkende blad, HK-magasinet Delta. Det nedlægges nu i forbindelse med fusionen.

  Et sektorblad fra HK/Privat, HK/Kommunal, HK/Stat og HK/Handel.

  De fleste har også fået et lokalt afdelingsblad.

  En del har fået et landsforeningsblad som for eksempel Lægesekretær Nyt.

  Fremover får hvert medlem et enhedsblad med fælles landsstof – leveret af HK/Danmark – samt versioneret sektorstof og afdelingsstof. Der bliver tale om 200 forskellige versioner af det nye blad.

• Stor læserinteresse

  90 procent af HK Privats 160.000 medlemmer læser i følge den seneste læserundersøgelse deres fagblad.

  De fleste bruger mellem 15 og 45 minutter på det.

  De foretrukne stofområder er løn, uddannelse, arbejdsmiljø, hjemmearbejdspladser, fagretslige sager og globalisering.

• HKs bladhistorie
  
  1897-1991: HK-bladet er HK-forbundets blad.

  1987: HK-kongres vedtager at dele forbundet op i sektorer.

  1991-92: HK/Handel, HK/Service og HK/Industri begynder at udgive egne blade (de to sidstnævnte i dag slået sammen til HK/Privat). HK/Stat og HK/Kommunal udgiver i forvejen egne blade.

  1991-95: HK-bladet nedlægges, og HK/Danmark udgiver i stedet et 16 siders indstik, HK-magasinet, i sektorbladene.

  1995-2005: HK/Danmark udgiver HK-Magasinet Delta, som udkommer fire gange om året.

  2001-05: En række HK-afdelinger udgiver deres blade som indstik i HK-magasinet Delta.

  2005: HK-magasinet Delta og de fire sektorblade fusioneres og udgiver sammen med de fleste lokalafdelinger en bladpakke målrettet det enkelte medlem.

  Kilde: HK-Magasinet Delta nummer 2/2005