Et nyt lovforslag vil gøre det ulovligt at dække over sine kilder i Estland. Journalister, der ikke vil afsløre sine kilder, vil kunne få fængselsstraffe på op til ét år.
Mens den danske retsplejelov står vagt om journalisters ret til at beskytte sine kilder, står det noget anderledes til i Estland. Her vil et nyt lovforslag betyde, at journalister kan ryge en tur i fængsel, hvis de nægter at afsløre deres kilder. Det skriver bloggen euobserver.com, der drives af den danske tidligere Cavling-nominerede journalist Brigitte Alfter.
Retten til at beskytte sine kilder er sikret i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som også Estland har underskrevet, men det holder altså ikke landets justitsminister Rein Lang tilbage.
Lovforslaget indeholder en liste over de halvtreds forbrydelser, der får betydning for journalister. Hvis din kilder er mistænkt for én af de 50 forbrydelser, og du ikke vil afsløre navnet på den, så vanker der op til 500 dagbøder eller et år i brummen.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.