Kære journalister 

Kom ved et tilfælde ind på denne hjemmeside. Man må ikke håbe at alt for mange hrogfrudanmark gør det samme. Det virker som, at her nærmest er farligt at være. 

Tillad mig at knytte en kommentar her i dette - forstår man - meget fine og super følsomme selskab.

Et klik fik mig nemlig ind på et indslag, hvor den meget kendte spindoktor - og Danmarks aller bedste målt med resultatstokken - Søren Espersen sammen med den afgående redaktør af Journalisten var helt enige om, at den person som med den journalistik der nu lå for hånden (lige nu bag mig kører Operation X i Tv - vist nok på 5-6 eller er det 7-8 sæson?) valgte at afsløre en af Danmarks mægtigste mænd, fordi at han (ikke på grund af at han var mægtig, men fordi han angiveligt og efter alt at dømme - og altså ikke kun jf. denne bog) ikke var sin vældige stilling hverken voksen eller værdig. Dermed afsløres ikke alene manden, men også det system der ansatte ham, mv.

E & E - Elkjær og Espersen er arm i arm i billedet og helt enig om, at forfatteren bag Plummers spring ud i intetheden straks burde ophøre med at være journalist. Espersen siger, at det handler om 'liv eller død' og han fortsætter lidt uforståeligt med - om end at der hverken er tvivl om patos og alvor - at det er 'helt oppe i atombombe ...' Hvad nu dét måtte betyde. 

Søren Espersen er ikke en hvem som helst. Han er en af hovedarkitekterne bag Dansk Folkepartis succes - intet mindre. I de omkring 10 år fra partiets etablering til dets solide repræsentation og magtbase i Folketinget og medfølgende afgørende indflydelse på dansk politik op gennem 00erne var han som pressechef den store mastermind bag partiets mange landevindinger - først i medierne og siden i befolkningen.

Lige fra at sende forfatter mv. Ulla Dahlerup ud på reportager fulde af løgn og bevidst udnyttelse af medienaive danskere fra det såkaldte tavse flertal til de utallige af plantede historier om snydagtige flygtninge - både med rette og urette. Men altid entydigt.

Disse historier havde sin gang dér i slutningen af 1990erne ind over de gode kontakter på Ekstra Bladet og derefter videre til en først måbende og let afvisende borgerlig og eftertænksom presse. Til sidst gav man efter og siden har det kørt dag efter dag. Senest samledes kampen omkring støtten til Sverigesdemokraterne og det helt nye pointsystem. Igen med kæmpe succes overalt - ikke mindst i medierne. 

Resultaterne kender vi nu og her. Kun Dansk Folkepartis megasucces' højdepunkt kender vi endnu ikke.

Disse bedrifter kan altså for en meget stor part tilskrives Søren Espersen. Han er en mand af ære - og han er da heller ikke kendt for at holde sig for god til at prale med sine metoder, succes og landevindinger, hvis nogen gider/tør spørge ham.

Men - Søren Espersen havde vel ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at han en dag ville komme til at skulle stille sig som dommer over, hvad ordentlig journalistik er.

Og så sammen med fagbladets afgående redaktør.

Sikike en forsamling. Lad være at sige det til nogen, for så gider ingen vel sige noget til journalister igen.

Måske bortset fra til - den stakkels og fortabte - Kurt.

Nå, nej - han er jo ikke længere journalist.

Mvh

Allan Nagel.