search

Erik Refner: »Det bliver aldrig hverdag«

Verdens bedste. Sådan lød dommen fra World Press Photo i fredags. Men selv om han har prøvet det før, så har det stor betydning at få det internationale skulderklap igen. Pressefotograf Erik Refner: »Det er som at vinde en Oscar«.

Verdens bedste. Sådan lød dommen fra World Press Photo i fredags. Men selv om han har prøvet det før, så har det stor betydning at få det internationale skulderklap igen. Pressefotograf Erik Refner: »Det er som at vinde en Oscar«.

Han kalder det livsbekræftende, herligt og dejligt. Og selv om han allerede som fotojournalistelev tilbage i 2002 vandt konkurrencens ultimative førstepris – 'World Press Photo of the Year' – så er han på ingen måde blevet blasert med tiden.

»Det er altid en overraskelse. Det bliver aldrig hverdag. Og det er dejligt at få et skulderklap fra topkyndige juryfolk. Det er som at vinde en Oscar… eller en Pulitzerpris som journalist,« fortæller Erik Refner, der i fredags atter fik besked fra World Press Photo om, at han har vundet. Denne gang dog ikke den øverste pris, men prisen i kategorien 'Sports Features Stories' med en portrætserie fra Copenhagen Marathon.
»Rent karrieremæssigt betyder det ikke så meget mere mere, som det har gjort. Men det betyder stadig meget for mig rent personligt. Det at få bekræftet, at den retning, jeg har valgt, er jeg ikke den eneste, som mener, er vigtig,« siger Erik Refner til Journalisten.dk
»Da jeg vandt første gang var jeg jo elev. Det gav mig et spark 10 år frem. Jeg mødte alle de rigtige billedredaktører fra Time, Newsweek og Stern. Nu er jeg fastansat på Berlingske, men jeg har stadig kontakt til de folk.
Og hvad er så drømmen i dag ?
»At fortsætte i samme spor. Det vil sige mit arbejde på avisen, lave god avisfotografi og fortsætte ud af det spor, jeg har kørt. Jeg har ikke planer om de store forandringer,« siger han.

Da Journalisten.dk får fat i Refner er han i Sverige og har endnu ikke haft tid til ordentligt at studere dette års øvrige vindere af World Press Photo.
Han har dog bemærket, at der har været kommentarer om, at der er mange fotos af krig, død og ødelæggelse.
»Det er ikke noget nyt, at folk bringer de emner op. Det har man gjort siden konkurrencen startede. Hvert år er der mange, der siger, der er meget død og ødelæggelse. Men når man ser på de andre år, så er der også meget livsbekræftende.«

Erik Refner mener i øvrigt, man skal passe på med at ophøje fotografering til videnskab.
»Fotografi er ikke en videnskab. Det handler om følelser og stemninger,« siger han.

Da han tilbage som elev vandt førsteprisen i World Press Photo udtalte han dog:

"Man får ikke gode billeder ved at tage trashfotografier. Det handler mere om, at der er en
journalistisk idé bag, så historie, komposition og lys sidder lige i øjet. Så er man i hvert fald
på rette vej til at lave et godt billede."

Til det siger han i dag:
»Det var vist en ung fotograf, der sagde det.«
Herefter griner Erik Refner et øjeblik og fortsætter:
»Men et godt fotografi kan faktisk også godt være et trashfotografi, hvis det har noget, der rammer eller sætter følelser i gang. Tag bare fotografiet fra Vietnam-krigen med pigen, der flygter fra napalm-angrebet. Det var hverken perfekt lys eller komposition, men skabte identifikation og satte en masse følelser i gang,« siger Erik Refner.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen