Redaktørerne på JP Erhverv og Berlingske Business går sammen om at dæmpe den blog-begejstring, der har spredt sig efter Dorte Tofts blog om IT Factory. Det erstatter ikke journalistikken, lyder budskabet.
Til dagligt ligger de i hård konkurrence om de attraktive erhvervslæsere, men nu har Steen Rosenbak, erhvervsredaktør på JP, og Jens Christian Hansen, redaktør på Berlingske Business, slået pjalterne sammen om et indlæg i debatten om brugen af blogs.
I indlægget gør de flere gange opmærksom på, at blogs ikke kan bruges som dokumentation og derfor ikke erstatter den klassiske kilde-bårne journalistik.
På baggrund af den seneste tids begejstring for Dorte Tofts IT-blog, virker indlægget som et lille træk i håndbremsen.
»Ja, det kan du godt sige. Jeg blogger selv og er begejstret for formen. Det er bare vigtigt at skelne mellem blog og journalistik, og jeg synes måske den seneste debat gør for lidt ud af den skelen,« siger Jens Christian Hansen, blandt andet med henvisning til et debatmøde i Foreningen for undersøgende journalistik.
Dorte Tofts blog var det nærmeste, noget dansk medie kom på en afsløring af skandalen, før IT Factory selv annoncerede historien. Men Jens Christian Hansen påpeger, at bloggen trods alt heller ikke kunne levere de rygende pistoler, der skulle til for at afsløre Stein Bagger.
»I tilfældet med IT Factory endte det ”lykkeligt”, fordi antydningerne viste sig at være rigtige. Men det endegyldige bevis manglede stadig, og jeg tvivler på, at man kunne være kommet det nærmere, heller ikke selvom vi havde sat 4-5 mand på sagen, med mindre man havde fået en intern kilde,« siger han.
Jens Christian Hansen er dog sikker på, at fokus på blog-genren vil blive endnu større i de kommende år, både hos medierne, men også i de virksomheder, der som IT Factory kan blive taget op og diskuteret af bloggere og deres læsere. Og det kan hurtigt få store konsekvenser for en virksomhed.
»Hvis nogle pludselig siger, at Daniscos nye produkt er faldet til jorden og ikke kommer ud, så kan kursen styrtdykke. Journalister er jo omfattet af lovgivning omkring kurs-manipulation, men når det gælder blog-indlæg … det ved jeg faktisk ikke.«
En konsekvens og lære af Dorte Tofts blog om IT Factory, er at man tage det alvorligt i ressourcemæssig forstand.
»Det er et godt værktøj til at involvere brugerne, men man må ikke undervurdere, hvad det kræver at vedligeholde en blog. Nu, hvor Dorte Toft er blevet kendt, kan hun få 2-300 indlæg. Som det er nu, er det op til bloggerne selv at styre deres blog. Men hvad når de sover og skal på ferie …der er nogle juridiske gråzoner,« siger Jens Christian Hansen.
Læs Steen Rosenbak og Jens Christian Hansens indlæg her:
Blogs som værktøj – ikke som dokumentation
Bloggen som fænomen er kommet for at blive. Det er godt. Formen har meget at byde på i demokratiets, ytringsfrihedens og borgerinddragelsens navn. Ingen ytring eller holdning er længere begrænset af debatredaktørens lyst til at trykke udsagnet. Der er frit slag på alle hylder.
Men er det journalistik, der bedrives i blogosfæren?
Den debat har raset i USA i årevis. Nu når den også til Danmark. Skandalen om IT Factory blev i månedsvis mere end antydet i Dorte Tofts blog på Business.dk. Stor ros til Dorte for den journalistiske næse og for vedholdenheden. Men de mange spørgsmål på bloggen nåede aldrig til de traditionelle skrevne og elektroniske medier. Hvorfor? Sov erhvervsjournalisterne i timen? Ignorerede de alle højtbimlende alarmklokker? Lå den ikke lige til højrebenet? Sagen er efter vores opfattelse mere kompliceret end som så, og den sætter den aktuelle forskel på blog-universet og den klassiske journalistik i relief.
Beskyldninger om storsvindel i en dansk virksomhed er en alvorlig sag for enhver journalist og redaktør. Vi ville alle elske at lægge avispapir til den historie. Men på den klare og ufravigelige betingelse, at den opfyldte de grundlæggende kriterier for en god journalistisk historie. Som bl.a. er: Varsom omgang med anonyme kilder, en udstrakt grad af dokumentation for påståede ulovligheder og en klar konklusion/vinkel på historien. Kriterier, som bloguniverset med sin meget personlige og holdningsprægede fortællestil ikke tager så nøje som den klassiske journalistik.
Bloggen kan i nogle sammenhænge ligestilles med den korridorsnak, der finder sted på de fleste avisredaktioner. Historier og ideer vendes og drejes, men når aldrig frem til læseren, fordi teser og rygter ikke kan bekræftes af brugbar dokumentation. Forskellen er, at på nogle blogs bliver teser og rygter – fremsat under ansvar for injurielovgivningen – lagt åbent frem og kalder på reaktioner fra omverdenen. Den positive side af den sag er, at bloggen i bedste fald bliver et effektivt researchværktøj, der lokker kilder frem, som ellers aldrig ville have kendt til, at netop denne journalist interesserede sig for netop denne problemstilling. Den negative side er, at bloggen i værste fald bliver forum for udokumenterede og ødelæggende beskyldninger mod navngivne og muligvis uskyldige mennesker.
I sagen IT Factory har flere af de klassiske mediers erhvervsjournalister faktisk forsøgt at løfte bevisbyrden. Tydeligvis lykkedes det dem ikke. Ingen fandt den rygende pistol, der kunne bevise storsvindel i en virksomhed, hvor hverken bestyrelsen, den øvrige direktion, revisionen eller rådgiverne tilsyneladende på noget tidspunkt har haft mistanke om, at noget var helt galt.
Her mødte den traditionelle journalistik sin begrænsning, her manglede dokumentationen.
Denne begrænsning har bloggen ikke, og derfor var den langt mere effektiv, fordi den netop ikke var bundet af den samme journalistiske grundlov som de klassiske mediers reportere måtte indordne sig under. Bloggen skal finde sin plads i medieuniverset. Men man må aldrig forveksle blogging med journalistik. Gør vi det, som tendensen har været i IT Factory-sagen, er vi godt i gang med at begrave alle de dyder og dogmer, som har gjort faget journalistik til verdens bedste af slagsen. Blogging er ikke journalistik. Blogging er et værktøj – et supplement til journalistikken. Og det skal vi givetvis blive dygtigere til at bruge.
Med venlig hilsen
Steen Rosenbak, Erhvervsredaktør Jyllands-Posten
Jens Chr. Hansen, redaktør, Berlingske Business
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Nu blogger jeg om klimaet, og jeg ville personligt aldrig trykke noget af Jyllands-Postens journalistik på min blog - dertil er standarden simpelthen for ringe.
Og det er ikke debat- og opinionsstoffet jeg mener. Den er gal med formidlingen af observerede data, indsigten i de elementære dele af klimafysikken, kildekritik og grundresearch.
Jeg siger blot dette for at advare andre bloggere og læsere om i hvert fald ikke at tage (den del af) JP's journalistisk for gode varer. Og så selvfølgelig i forlængelse af afskedssalutten i Jens og Steens debatindlæg om ikke at forveksle blogging med journalistik; jeg kunne ikke være mere enig, for hvis man vil tages seriøst som blogger, kan man ikke tillade sig at slække på standarderne for troværdig og transparent kommunikationi i lige så høj grad som de etablerede medier af og til slipper afsted med.
Her er et forsøg på at dokumentere mine påstande efter blogging-standard, ikke dagblads-standard: "Mere klimavås fra Jylands-Posten" http://klimabrev.dk/?p=386
Jeg blogger om halskræft på www.halskraeft.blogspot.dk der er 'kroppen' på sitet www.halskraeft.dk.
Da jeg startede for 4 år siden (da jeg selv fik kræft) blev jeg mødt med ord som: "det er godt du får luft". Tiden gik, og jeg fik ord med på vejen, "du skal holde dig fra behandlinger, hvad der hjælper og vurderinger." I dag har jeg lige haft en snak med en af mine vigtige kilder, der sagde: "Du har været medvirkende til at IMRT er blevet standard overalt."
Lige nu er jeg ved at se på 'kræftens købmænd".
Al respekt for Jens Chr. Hansen og Steen Rosenbak - og den respekt har jeg haft i mange mange år.
Men ... please. Bloggen er i høj grad et researchværktøj (med masser af problemer og faldgrupper). Den traditionelle journalistiske behandling ligger bagved. Den fører måske til et nyt blogindlæg, måske til en klumme, som den jeg har på bagsiden af Berlingske Business. Måske til en nyhedsartikel, som dem, der blev skrevet i Computerworld og de fem artikler fra min side, der desværre ikke blev bragt, men hvor alskens mennesker vidste, at beviserne fandtes (ikke mindst IBM).
Havde jeg ikke gået forgæves til Berlingske Business og anmodet om, at nu tog vi sammen fat i at få den journalistiske side af sagen gjort helt færdig på klassisk måde, så havde historien vel allerede været en klassiker i et vellykket samarbejde på tværs af gamle og nye medier.
Nu måtte jeg gå til fattige Computerworld, der i forvejen er i en meget trængt situation, som måtte slås med flere trusler med sagsanlæg, hvor en nøgleperson skulle afvikle ferie, hvor man valgte at skyde opfølgningsdækning etc. etc. Som vel slet ikke er et rigtigt medie, eller?
Og nu vælger den stærke del af journaliststanden så at se på bloggen alene.
Ingen smoking gun?
Ingen med nogenlunde kendskab til sagen påstår, at det er bloggen, der har trukket bukserne ned på IT Factory. Så hvorfor bruger den traditionelle verden så meget krudt på at fortælle, at bloggen ikke har afsløret noget. At der ikke har været en "smoking gun". Vi har tilmed set debatten tidligere her på Journalisten.
Uden bloggen og DERAF følgende mails direkte til mig havde jeg (og Computerworld) ikke kunnet dokumentere, at IT Factorys succesrige produkter, der blev tilskrevet det store salg, ALDRIG var kommet på markedet. At succesen var en stor fed løgn.
Uden bloggen og DERAF følgende mails havde jeg ikke kunnet dokumentere, at IT Factorys fremtidsprodukt, der blev hypet helt vildt og skulle på markedet til test efter nytår i stort omfang var et luftkastel.
Og som jeg har skrevet så ofte før, IBM sad med den endelige brik. Uden produkter her og nu, uden fremtidsproduktet, så kunne kun en grossistvirksomhed for IBM forklare de sindsyge tal. Og IBM kunne næppe have opretholdt sin "Spørg IT Factory" meget længere. Jeg var lovet svar mandag (som konkursen fandt sted) eller tirsdag, men om IBM så havde holdt sit løfte....
Nu satte overfaldet på Allan Vestergaard fart i politiets engagement, og voila, så rulle skandalen.
Hvad er motivet?
Men hvad er det, der gør, at den traditionelle journalistverden bliver ved med at fokusere på bloggen alene? På i stort set samlet front at sige, at den ikke havde den store betydning. På at også få drejet hele debatten over på problmed de anonyme tip?
Jeg får næsten på fornemmelsen, at blogmediet - som et andet fremmedlegeme - skal udstødes igen. Men måske er det bare den kendte med, at når en vinkel er kørt tør, så må man finde den næste.
Anonymitet i fuldt flor i avisernes dækning
Og alle journalister, medierådgivere, chefredaktører etc.etc., der nu dyrker anonymitetens problematik i forhold til bloggen...
Ja, det er et stort problem. Det var også et stort problem, at der ikke var nogen infrastruktur på plads til at håndtere 300 kommentarer på én dag, 250 næste dag etc. etc.
Min fejl, men der er grænser for, hvad en enmandsvirksomhed kan gøre. Jeg burde måske have prioriteret min blogs ve og vel højere - at have lukket HELT af for henvendelser fra alle de "rigtige" medier, der ringede og ringede. Eller hur?
Men jeg har ligegodt aldrig set aviserne benytte sig af så mange anonyme kilder som netop i denne sag. Tag bare Jensbys mange særprægede exitter.... Jeg har kunnet sætte flueben ved mange af disse afsløringer (hjulpet en af dem på vej selv:-). Jeg valgte IKKE at skrive disse ting, selv om jeg også har højtstående direktører blandt MINE kilder på disse sager. Og hvorfor?
Fordi en free lance journalist skal være så helvedes mere forsigtig, end en fastansat journalist med et stærkt medie i ryggen.
Bloggens død
I slutningen af november var jeg i øvrigt på nippet til at lukke min blog, hvilket mine pip på tjenesten Twitter bevidner.
Det var hårdt arbejde, der totalt blev ignoreret af ALLE medier, inclusive it-medier. Uanset, at jeg havde afsløringer i milliardstørrelsen.Og som kun have en begrænset læserskare.
Det gjorde jeg så ikke, men det er lidt sjovt at tænke sig, hvor mange gode historier medierne var gået glip af i denne sag, havde de ikke haft mine gamle blogindlæg med kommentarer fra Muller, Stein Bagger, Erik Ove og mange mange andre at græsse i.
Bizzens fremtid.... Det er for tidligt at sige, men jeg giver det mange tanker. Nu bliver det jo et ræs med at få skrevet bogen, og masser af journalister fra "rigtige" medier er i fuld gang med deres versioner i hvert fald EkstraBladets chefredaktørens velsignelse og med den vante fede løn:-).
Medierådgivernes værste fjende
Men til slut nogle ord om noget helt andet.
Visse medierådgivere ser blogs som et onde, der skal bekæmpes med de yderste midler. En kritisk journalist? Jamen værktøjskassen er fuld med specialværktøjer til det formål. "Ingen kommentarer", karaktermord, brev til chefredaktøren, trusler om sagsanlæg, sagsanlæg. Og så køres journalisten af sagen.
Men bloggen. Hvad i allerhede hule helvede skal en medierådgiver stille op med alle de mennesker, der ved hvor skoen virkelig trykker.....
Dette være sagt også med respekt for faget medierådgivere, men ikke for alle dets udøvere.