search

Erhvervsredaktør anklages for at påvirke krisen

BBCs berømte erhvervsredaktør Robert Preston anklages nu for at have 'lidt for gode kilder'. Flere scoops har direkte påvirket aktiekurserne, og nu kræver sågar tidligere indenrigsminister Michael Howard en undersøgelse af afsløringerne.

BBCs berømte erhvervsredaktør Robert Preston anklages nu for at have 'lidt for gode kilder'. Flere scoops har direkte påvirket aktiekurserne, og nu kræver sågar tidligere indenrigsminister Michael Howard en undersøgelse af afsløringerne.

Hvis der er nogen, der har styr på det britiske erhvervsliv, så er det Robert Preston. Gang på gang har BBCs erhvervsredaktør haft så mange journalistiske scoops, at han nu anses for finanskrisen stjernereporter.

Robert Prestons formidable evne til at afsløre beslutninger i magtens inderkreds har dog også en bagside. Flere politikere er nemlig nu begyndt at stille spørgsmål ved hans kilder og netværk og kræver ham undersøgt.

Sidste tirsdag uge kunne Preston således berette detaljeret fra et møde mellem landets finansminister og bankcher, som blot få minutter efter publicering af artiklen fik aktiekurserne i bankerne Barclays, RBS og Lloyds TSB til at ralse ned. Med et slag blev værdien af bankaktierne reduceret med milliarder af pund, ifølge The Independent.

Ifølge kritikerne er problemet, at oplysninger i Prestons artikler ofte har karakter af at være fortrolig information, som direkte påvirker aktiekurserne på børsen, og derfor ifølge loven skal oplyses til hele markedet samtidigt.

Et problem, som egentlig ikke er Prestons. Han passer bare sit arbejde.

Men altså lidt for godt, mener kritikerne. Og nu begynder flere og flere at stille spørgsmål ved, om BBCs stjernereporter har for meget magt. Eller som Daily Mail skrev forleden: "Does this BBC man have too much power? Reporter blamed for helping trigger shares fall".

Anklagerne bygger på flere eksempler, hvor BBCs erhvervsredaktør har vidst mere end de fleste. Som da han i september sidste år kunne afsløre, at Northern Rock var tvunget til at søge nødfinansiering fra Bank of England.

Bloggeren Guido Fawkes, som tidligere arbejdede i finansindustrien, mener ligefrem, at Preston har været med til at forværre finanskrisen. Og senest har tidligere indenrigsminister Michael Howard bedt Financial Services Authority (FSA) om at efterforske sagen for at finde ude, hvem det er, der sladrer. Michael Howard vil have kilderne frem i lyset og i brevet til FSA hedder det blandt andet:

»As you know, at the begining of the week bank and other stocks plummeted in value following reports, principally by the BBC's Robert Preston, which suggested that a number of banks had 'aksed' the Chancellor for capital injections.

The regulatory annoncement system exists specifically to prevent this sort of report and its consequences.

I therefore request that you launch an immediate inquiry into the source of the leaked information received by the BBC and others in this case.«

Hvad der kommer ud af henvendelsen fra Michael Howard til Financial Services Authority er endnu uvist.

Til gengæld forsætter de øvrige medier at granske i Prestons virke og han er tilmed udsat for voldsomme satire-parodier, som på The Daily Mash.

Endvidere er Prestons viden og indflydelse omtalt i Sir Richard Bransons bog 'Business Stripped Bare', hvor han undrer sig over, at Preston angiveligt var bedre informeret om forhandlingerne end Branson selv, da han i sin tid overvejede at købe Northern Rock.

Andre mediefolk fremhæver dog, at de ville have gjort præcis det samme som Robert Preston, hvis de havde haft adgang til den samme viden. Allister Heath, redaktør på City A.M. udtaler således til The Independent: »Peston is now easily the best scoop-breaker in financial journalism.«

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen