Erhvervsministeriets presse- og kommunikationschef, Mads Kolby, stopper. Det skriver han i et opslag på LinkedIn.
Han skifter til PR- og kommunikationsbureauet Radius.
”Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af det dygtige team og til at bringe min erfaring fra erhvervsjournalistikken og den politiske verden i spil for Radius’ kunder,” skriver Mads Kolby på LinkedIn.
Han har været pressechef i Erhvervsministeriet i halvandet år. Inden da var han i knap fire år presserådgiver i Socialdemokratiet.