De tre store morgenaviser lever på ingen måde op til deres egne journalistiske idealer, når det handler om erhvervsstof. Tværtimod: Aviserne er ukritiske og præget af vanetænkning. Det viser et speciale fra Århus Universitet, som gennemgår 1365 artikler.

SMAK!
Omkring 500 sider kritisk gennemgang af erhvervsjournalistikken i Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken. Det lyder af noget, når det rammer bordet. Men specialet fra medievidenskab ved Århus Universitet slår faktisk endnu hårdere, hvis man slår op i konklusionen.

Et samlende karakteristika for de tre avisers erhvervsjournalistik er, at mange af artiklerne kan betegnes som 'ufarlige'. Med ufarlige artikler mener vi artikler, som ikke er kritiske overfor artiklens aktør(er) og herunder kun præsenterer én side af en sag…

Og videre:

"Således afspejler erhvervsjournalistikken ikke erhvervslivet på en saglig eller alsidig måde."

De kontante ord er formuleret af Anna Knorborg Buschmann og Annabeth Garvold, der om kort tid kan kalde sig cand. mag.'er. De to kvinder er ikke mindre kontante, da de sidder på JOURNALI-STENs redaktion og skal forklare, hvad der er galt med erhvervsjournalistikken på landets tre største aviser.

"Efter at have undersøgt det hele kan vi konkludere, at der er en stor kløft mellem idealer og praksis. På mange punkter," siger Anna Knorborg Buschmann.

"Aviserne vil gerne være kriti-ske, men det er de ikke," siger Annabeth Garvold.

 

Erhvervsavisen JP
Anna Knorborg Buschmann og Annabeth Garvold har gennemgået de tre morgenaviser i ugen 22. oktober til 28. oktober i fjor. Samtlige artikler, noter og henvisninger er tjekket for, om de kan siges at være erhvervsjournalistik. Derudover er forsider og sektionsforsider i de tre aviser gennemgået over en hel måned.

1365 erhvervsartikler blev det til. De blev møjsommeligt vurderet efter 27 kriterier. Hvilken branche handler artiklen om. Er det indlands- eller udlandsstof? Hvilken journalistisk genre? Hvor mange citerede kilder og hvilken type kilder? er blot et udpluk af spørgsmålene.

De to kvinder har også haft tommestokken fremme for at måle spaltemillimeter i avisen og kan derfor fastslå, at Jyllands-Po-sten er den morgenavis med klart mest erhvervsstof i Danmark.

Erhvervsstoffet fylder 30 procent af alt redaktionelt stof, mens det kun udgør 20 procent i Berlingske Tidende og 15 procent i Politiken.

"Det fylder meget. Derfor har det undret os meget, at ingen har forsket i det før. Det er nærmest ubeskrevet," siger Annabeth Garvold.

Det mest interessante i undersøgelsen er måske, at hver eneste artikel har fået stemplet: 'Kritisk' eller 'ukritisk'.

Politiken er, ifølge disse kategorier, den mest kritiske avis med 47 procent kritisk stof. JP har 37 procent og Berlingske Tidende er nummer sjok med 35 procent. Hertil skal dog tilføjes, at Berlingske Tidende har omlagt store dele af erhvervsdækningen efter undersøgelsen. Opgørelsen er lavet i spaltemillimeter, så man kan ikke undskylde sig med, at noter og henvisninger ofte er ukritiske.

"Som almindelig læser får man ikke meget kritisk stof," konstaterer Annabeth Garvold.

 

Hvordan kritisk?
Men hvad er en kritisk artikel overhovedet? Og kan man overhovedet bedømme den slags videnskabeligt? Spørger JOURNALISTEN.

"Det er egentlig forholdsvis simpelt. Hvad er journalistens præmis, og forsøger han at modbevise den? Hvis han gør det, er den kritisk," starter Anna Knorborg Buschmann.

"Vi stødte på mange artikler a la 'Det danske KFX-indeks er stagneret, fordi …'. Hvis det er et rent referat, så er det ukritisk."

– Hvad skal der til, for at KFX-historien bliver kritisk?

"For eksempel hvis en kilde giver en grund til, at der er stagnation, mens en anden mener noget andet," siger Annabeth Garvold.

– Det vil sige, at enkildehistorier altid er ukritiske?

"Nej. En journalist kan selv være kritisk. Måske i sine spørgsmål eller ved indirekte at citere en anden kilde. Det handler om på en eller anden måde at argumentere imod sin egen præmis. At give læseren argumenter, der peger begge veje," siger Anna Knorborg Buschmann.

"Det har intet at gøre med, om en artikel er positiv eller negativ. Det knytter sig mere til, om historien er alsidig."

JOURNALISTEN har medbragt dagens aviser for at teste, om det hele bare er teori. De to specialeskribenter har læst aviserne hjemmefra.

Anna Knorborg Buschmann slår fingeren ned på side 6 i Berlingskes erhvervssektion.

"Det her er ukritisk," siger hun og peger på to artikler om Rockwool-koncernen, som er i krise og derfor søger en eller flere at samarbejde med.

"Det er to enkilde-historier med samme chef. Han får lov til at sige en masse, og det står helt uimodsagt," siger hun og peger blandt andet på et afsnit, hvor der står:

Desuden mener han, at Rockwool – i modsætning til mange konkurrenter – har haft kontrol over tilpasningen til det negative marked, så koncernen står godt rustet til den dag, det vender.

"Det får han bare lov at sige," siger hun og slår ud med armene.

"Men den her er kritisk," fortsætter hun og peger på rubrikken nedenunder:

DA savner stramninger i reformforslag. En historie, der er vinklet på, at Dansk Arbejdsgiverforening vil have regeringen til at gå hårdere til de arbejdsløse.

Her roser Anna Knorborg Buschmann avisen for at have citeret AF-Storkøbenhavn og Kvindeligt Arbejderforbund, selv om de så at sige pifter vinklen ved at modsige DA.

"Det væsentlige er jo at skabe et grundigt og sagligt billede," mener Anna Knorborg Buschmann.

Og det er ikke noget, hun selv har fundet på.

 

Ét almindeligt menneske
Både i Pressenævnets regler for god presseskik og i avisernes egne nedskrevne retningslinjer er det gennemgående, at journalistikken skal være kritisk, redelig, saglig og alsidig.

Pressenævnet har endda givet erhvervsjournalister læn-gere snor, fordi erhvervsvirksomheder som udgangspunkt vil kæmpe for god omtale og bekæmpe negativ omtale.

Det vender de to kvinder tilbage til både i deres speciale og i interviewet.

"Det er pressen selv, der siger, at de vil være kritiske. Og det er sikkert også grunden til, at deres forsider er mere kriti-ske end artiklerne inde i bladet," siger Annabeth Garvold.

76 procent af de erhvervsjournalistiske spaltemillimeter på forsiden af Politiken er kritiske, mens det tilsvarende tal for JP er 55 procent og 45 procent for Berlingske Tidende.

– Men I bedømmer, hvad der er kritisk og ikke kritisk. Kunne man ikke forestille sig, at aviserne har en anden definition af, hvad det vil sige at være kritisk?

"Så kunne det være sjovt, hvis de ville uddybe det. Hvis de kan sige, at vores definition er forkert, så ville det da være dejligt," siger Anna Knorborg Buschmann roligt.

Det kan hun også sagtens være. For opdelingen af kriti-ske og ukritiske artikler er kun en lille del af den samlede dom over erhvervsjournalisterne. De to specialeforfattere har nærmest et helt katalog over kritikpunkter.

De citerede kilder er næsten altid topchefer. Næsten altid mænd. De citerede kilder er næsten altid fra officielle kanaler – fx en informationschef, en anden chef eller en offentliggjort rapport. Aldrig interne notater eller unavngivne kilder. Desuden er antallet af citerede kilder lavt, mener Anna Knorborg Buschmann og Annabeth Garvold. Cirka halv-anden kilde i gennemsnit per artikel.

"Journalister gør det, de har gjort før, så de kan få historien hjem," siger Anna Knorborg Buschmann, og hendes makker peger på, at Berlingske Tidende for eksempel kun har et "almindeligt menneske" i avisen i den pågældende uge.

– Men er det ikke fint at snakke med ledere, når de bestemmer, og mænd, når langt de fleste ledere er mænd?

"Jo hvis man vil lave journalistik, der taler til mænd om mænd. Men man når ikke de 50 procent kvinder, der findes," returnerer Anna Knorborg Buschmann.

Specialet, der konstant bliver flyttet rundt på bordet, har også et stort afsnit med grundige tekstanalyser af 16 artikler. Det peger i samme retning som gennemgangen af de 1365 artikler:

"Det er ufarlig journalistik. Vi kan ikke se en stræben efter at være kritisk," siger Annabeth Garvold.

Annabeth Garvold og Anna Knorborg Buschmann sendte i slutningen af august en pressemeddelelse til de tre erhvervsredaktioner, som de hudfletter i specialet. De mente, at specialet kunne give anledning til en interessant diskussion. Både internt på redaktionerne og i spalterne. Men kun JP har meldt tilbage og fået specialet per mail. Ingen af de tre redaktioner har derudover kontaktet de to specialeforfattere eller skrevet den kritiske historie om erhvervsjournalistikken.

 

TIL 10
– Specialet 'Erhvervsjournalistik' er lavet er Annabeth Garvold, 28 år, (til venstre) og Anna Knorborg Buschmann, 25 år (til højre). De har været studerende på Institut for Informations- og Medievidenskab på Århus Universitet.

– Eksaminator Kirsten Frandsen og censor Kim Minke (rektor ved Journalisthøjskolen) gav opgaven karakteren 10, blandt andet med følgende begrundelse:

"… Specialet er først og fremmest kendetegnet ved at være velformidlet og bygge på et meget stort empirisk materiale og en stor arbejdsindsats i forbindelse med indsamling og analyse heraf. På den baggrund fremstår resultaterne som meget solide og veldokumenterede …"

Hvis man er interesseret i et elektronisk eksemplar af opgaven, kan det rekvireres hos agarvold@hotmail.com

Erhvervsredaktørerne på de tre store morgenaviser kender ikke til indholdet af specialet om erhvervsjournalistik. JOURNALISTEN har derfor ladet erhvervscheferne læse artiklen igennem. Herunder følger reaktionerne.

 

CLAUS SKOVHUS, ERHVERVSREDAKTØR, POLITIKEN

– Hvad siger du til kritikken?

"Jeg er jo egentlig den forkerte at spørge, for 47 procent af vores artikler er kritiske. Det er jeg godt tilfreds med, selv om vi selvfølgelig gerne vil være langt mere aggressive.

Men jeg synes, at man skal passe på med at sætte procenter på sådan noget. Vi har andre forpligtelser end at være kritiske. Vi skal også være oplysende og underholdende. De påstår, at vi er ufarlige. Jeg synes, de burde have spurgt dem, der bliver berørt af vores journalistik om det

(kilderne, red.)."

– Hvorfor har I ikke taget specialet op – i spalterne eller internt?

"Jeg anede ikke, at det eksisterede."

– Det er blevet sendt til redaktionen som en pressemeddelelse.

"Det ved jeg ikke noget om. Men vi har ikke behov for at rekvirere undersøgelsen. Vi laver efterkritik hver eneste dag og måler, om vi er gode nok."

 

JOHN HANSEN, ERHVERVSREDAKTØR, JYLLANDS-POSTEN

– Hvad siger du til kritikken?

"Jeg er lodret uenig i, at en stor del af artiklerne skulle være ukritiske. Måske fordi jeg ikke deler deres definition af, hvad det vil sige at være kritisk. Vores tilgang til stort set alle historier er kritisk. Sådan oplever jeg det. En virksomhed siger et eller andet, og så vil vi typisk tænke: Gad vide, om det er sådan. Det ukritiske vil i mit univers være en simpel videreformidling.

Jeg ikke kan se, at man kan måle om journalistik er kritisk, på den måde, de ifølge artiklen har gjort."

– Hvad er grunden til, at I ikke har taget specialet op – i spalterne eller internt?

"Jeg har ikke læst det. Omfanget slog mig til jorden. Men det kan da godt være noget, vi kan bruge. Vi er ikke ufejlbarlige. Så jeg vil da gerne læse det."

 

PETER KJÆRGAARD, ERHVERVSREDAKTØR, BERLINGSKE TIDENDE
– Hvad siger du til kritikken?

"Tilsyneladende forholder undersøgelsen sig overhovedet ikke til Dagbladet Børsen. Hvis den ikke medtager landets mest succesrige erhvervsavis gennem de seneste år, burde specialet være tæt på dumpekarakter. Sagen er jo, at en undersøgelse efter Anna og Annabeths kriterier af Børsen sandsynligvis ville vise en lav andel af såkaldt kritisk journalistik. En vigtig pointe er nemlig, at jo mere interesseret, læseren er i erhvervsliv – og din artikel afspejler ikke ligefrem, at Anna og Annabeth har dyb indsigt i de dele – jo mindre interesseret vil læseren ofte være i klassisk kritisk journalistisk på de fleste strækninger.

Hovedproblemet virker til at være, at de tænker meget lidt i målgrupper.

Jeg medgiver gerne, at erhvervsjournalistikken i Danmark – også på Berlingske Tidende – kunne være bedre, selv om den helt sikkert er mere såkaldt kritisk end for et par årtier siden.

Naturligvis kunne dagspressens erhvervsredaktioner tale med flere kilder per artikel, være mere kritiske over for rapporter, afsætte flere ressourcer til at lede efter skandaler. Vi er givet for ufarlige. Men jeg opfatter det faktisk ikke som hovedproblemet. Det er snarere at udvikle en dybde i erhvervsjournalistikken. Vor tids erhvervsreporter skal være internationalt bredt orienteret om sin branche, sit stofområde, skal kunne både sin Christiansborg-lovgivning, de kommende EU-direktiver, trends i USA, følge multinationale virksomheders tilkøb og frakøb. Det er en kæmpe mundfuld. Men magter man det, så bliver man næsten per automatik en kritisk erhvervsreporter."

– Hvorfor har I ikke taget specialet op – i spalterne eller internt?

"Jeg har ikke set pressemeddelelsen fra dem og har derfor ikke haft nogen chance for at efterspørge deres speciale."