Erhvervsforfattere roser hinanden i medierne

To journalister har skiftevis givet rosende omtale og anmeldelser af hinandens bøger. Den enes redaktionschef ville have handlet anderledes i dag. Journalisterne selv ser ikke noget problem.

To journalister har skiftevis givet rosende omtale og anmeldelser af hinandens bøger. Den enes redaktionschef ville have handlet anderledes i dag. Journalisterne selv ser ikke noget problem.

Karsten Engmann Jensen og Henrik Ørholst er glade for hinandens bøger. Igennem de seneste fire år har de på skift rost hinandens litteratur i forskellige medier, og senest fik Karsten Engmann seks ud af seks stjerner i Berlingske for en måned siden. Den praksis er ikke helt fin i kanten, mener oldermanden i Litteraturkritikernes Lav:

»Det er ikke i orden. Man skulle i hvert fald ikke have lavet anmeldelse nummer to,« siger Mai Misfeldt, der er anmelder ved Kristeligt Dagblad.
De to forfattere kender hinanden. De har haft en "lang professionel kontakt", som Karsten Engmann Jensen udtrykker det. Begge forfattere understreger over for Journalisten, at de ikke ser sig selv som inhabile, og at Danmark er så lille, at det i praksis er meget svært for folk med forstand på de samme emner ikke at krydse hinandens vej, som det er tilfældet her.

Første gang de krydsede hinanden i spalterne, var da Karsten Engmann, der i dag er TV Avisens finanspolitiske medarbejder, i 2008 skrev bogen "En sikker investering". Henrik Ørholst gav den fem ud af seks stjerner i Jyllands-Posten:
"En sikker investering er en meget velskrevet bog, som er krydret med en masse sidehistorier, om hvordan andre har været på eventyr med aktier," skriver han blandt andet. I Berlingske får bogen fire stjerner.

To år senere udgiver Henrik Ørholst ledelsesbogen "Guru", der er et overblik over de største ledelsesguruer. Karsten Engmann Jensen var på det tidspunkt redaktør for Børsens web-tv, og han laver et interview med Henrik Ørholst, som han indleder med at »starte med lidt roser.« Herefter remser han bogens fordele op og går derefter Henrik Ørholst »på klingen« med spørgsmålet »Hvis jeg nu starter med at sige, at ledelsesstof er sådan noget fluffy noget, hvad siger du så?«
Ørholst svarer, at det synes han også, og derfor har han skrevet bogen.

I august anmeldte Ørholst Karsten Engmann Jensens nye bog "Et liv med overskud" i Berlingske. Den fik seks ud af seks stjerner og en anbefaling om at "være obligatorisk for alle, der bliver færdig med deres uddannelse". Journalisten har ikke kunnet finde andre bedømmelser af bogen.
Mai Misfeldt fra Litteraturkritikernes Lav mener, at det i sidste ende er op til den enkelte forfatters moral.
»Det kunne ligne en 'tak for sidst'. Det må være op til læserne at vurdere, men som læser kender man ikke forhistorien,« siger oldermanden Mai Misfeldt.

Hun fortæller, at det er vigtigt, at man er så habil, inden man starter med at læse, at man er parat til at give en meget dårlig anmeldelse, uden at det er et problem. Jes Stein Pedersen, der er litteraturredaktør på Politiken, er enig:
»Hvis jeg ved, at der er en form for venlig relation mellem to mennesker, ville jeg vælge en anden til at skrive eller anmelde bogen. Ligesom jeg ville gøre det, hvis jeg vidste, at de hadede hinanden. Man skal kunne stole på anmelderes uafhængighed.«

Forsker i journalistik på RUC Mark Ørsten mener, at tilfældet er på »kanten af det fornuftige«.
»Det kan selvfølgelig være, at bøgerne er fantastiske. Man skal sikre sig, at anmelderne ikke er inhabile. Man må ikke kunne rejse tvivl,« siger Mark Ørsten, og den ansvarlige for Børsens web-tv lader til at være enig:
»Hvis situationen var i dag, ville jeg være betænkelig ved det. Jeg ville have det bedst med, at en anden lavede det,« siger Jørgen Andresen, der er redaktionschef for Børsens digitale medier.

Linda Overgaard er erhvervsredaktør for Berlingske, hvor den seksstjernede anmeldelse blev trykt. Hun mener ikke, det er diskvalificerende i sig selv at have medvirket i et tv-indslag. Hun havde ikke tid til at se indslaget og bedømme det inden Journalistens deadline.

Henrik Ørholst kan godt forstå, at man kan stille spørgsmål ved sammenfaldet, men forsikrer, at det er tilfældigt:
»Jeg havde rent faktisk glemt, at jeg havde været i studiet hos Karsten Engmann, da jeg skrev anmeldelsen. I 10 år har jeg skrevet anmeldelser, og der er aldrig før nogen, der har sat spørgsmålstegn ved min habilitet. I foråret for eksempel gav jeg to stjerner til en bog skrevet af en professor, jeg har arbejdet meget sammen med,« siger Henrik Ørholst, der fortæller, at hans grænse går ved at anmelde bøger af folk, som han har en personlig relation til eller er i branche med. I øjeblikket arbejder han i pensions- og forsikringsbranchen.

Karsten Engmann fortæller, at det ikke strejfede ham, at Henrik Ørholst havde anmeldt hans bog, da han lavede tv-indslaget:
»Det er meget få boginterviews, jeg har lavet. I ingen af dem har det været mit ærinde at fremhæve hverken positive eller negative pointer. Min opgave har udelukkende været at fremhæve bogens pointer,« siger Karsten Engmann Jensen.

Erhvervsforfattere roser hinanden i medierne

To journalister har skiftevis givet rosende omtale og anmeldelser af hinandens bøger. Den enes redaktionschef ville have handlet anderledes i dag. Journalisterne selv ser ikke noget problem.

To journalister har skiftevis givet rosende omtale og anmeldelser af hinandens bøger. »Det er ikke i orden. Man skulle i hvert fald ikke have lavet anmeldelse nummer to,« siger Mai Misfeldt, anmelder ved Kristeligt Dagblad og oldermand i Litteraturkritikernes Lav. Journalisterne afviser, at de er inhabile.

Igennem de seneste fire år har Karsten Engmann Jensen og Henrik Ørholst på skift rost hinandens litteratur i forskellige medier. Det fremgår af næste nummer af Journalisten.

Første gang de to forfattere krydsede hinanden i spalterne, var da Karsten Engmann, der i dag er TV Avisens finanspolitiske medarbejder, i 2008 skrev bogen "En sikker investering".

Henrik Ørholst gav bogen fem ud af seks stjerner i Jyllands-Posten.

To år senere udgav Henrik Ørholst ledelsesbogen "Guru", der er et overblik over de største ledelsesguruer. Karsten Engmann Jensen var på det tidspunkt redaktør for Børsens web-tv. Han lavede et interview med Henrik Ørholst, som han indleder med at "starte med lidt roser". 

Herefter remser han bogens fordele op og går derefter Henrik Ørholst "på klingen" med spørgsmålet "Hvis jeg nu starter med at sige, at ledelsesstof er sådan noget fluffy noget, hvad siger du så?"

Ørholst svarer, at det synes han også, og derfor har han skrevet bogen.

Og senest fik Karsten Engmann seks ud af seks stjerner af Henrik Ørholst i Berlingske for en måned siden.

Den praksis er ikke helt fin i kanten, mener oldermanden i Litteraturkritikernes Lav:

»Det er ikke i orden. Man skulle i hvert fald ikke have lavet anmeldelse nummer to,« siger Mai Misfeldt, der er anmelder ved Kristeligt Dagblad.

Det er tilfældigt

Henrik Ørholst kan godt forstå, at man kan stille spørgsmål ved sammenfaldet, men forsikrer, at det er tilfældigt:

»Jeg havde rent faktisk glemt, at jeg havde været i studiet hos Karsten Engmann, da jeg skrev anmeldelsen. I 10 år har jeg skrevet anmeldelser, og der er aldrig før nogen, der har sat spørgsmålstegn ved min habilitet. I foråret for eksempel gav jeg to stjerner til en bog skrevet af en professor, jeg har arbejdet meget sammen med,« siger Henrik Ørholst, der fortæller, at hans grænse går ved at anmelde bøger af folk, som han har en personlig relation til eller er i branche med. I øjeblikket arbejder han i pensions- og forsikringsbranchen.

Karsten Engmann fortæller, at det ikke strejfede ham, at Henrik Ørholst havde anmeldt hans bog, da han lavede tv-indslaget:

»Det er meget få boginterviews, jeg har lavet. I ingen af dem har det været mit ærinde at fremhæve hverken positive eller negative pointer. Min opgave har udelukkende været at fremhæve bogens pointer,« siger Karsten Engmann Jensen.

Også debat i marts 2012

Der har tidligere været debat om habiliteten af anmeldelser. I marts 2012 beskrev journalisten.dk, at det vakte kritik, at boganmelder ved Jyllands-Posten Henrik Gade Jensen anmeldte bogen Politiken-Affæren, skrevet af juraprofessor og tidligere formand for Den Danske Forening, Ole Hasselbalch. Dengang påpegede vært på programmet P1 Skønlitteratur og boganmelder på Weekendavisen Klaus Rothstein, at det var et problem, at anmelderen selv var en markant aktør på den politiske højrefløj. Henrik Gade Jensen afviste selv kritikken.

Læs hele artiklen i det næste nummer af journalisten, der udkommer i morgen. 

1 Kommentar

Lars Wang
25. SEPTEMBER 2012
Re: Erhvervsforfattere roser hinanden i medierne
Den historie er jo det rene fis. Der er tale om to kompetente fagmedarbejdere, der taler med hinanden med et par års mellemrum. Det har da ikke noget med inhabilitet at gøre. Kig i stedet på film- og litteraturmiljøet, hvor alle gnubber sig op ad hinanden.