Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
10:17 02.06.2022 Anna Sol Jørgensen

Erdogan vil indføre årelange fængselsstraffe for spredning af misinformation

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har fremsat et nyt lovforslag, der skal straffe spredning af misinformation med et til tre års fængsel.

Det skriver journalisten.se.

Regeringspartiet AKP og nationalistpartiet MHP står bag forslaget, der gælder spredning af misvisende information, der kan skade Tyrkiets sikkerhed, lyder det. Tilsammen udgør de to partier 333 af 600 pladser i Tyrkiets parlament.

Hvis informationerne bliver fremsat af en, der har forsøgt at skjule sin rigtige identitet, eller af en organisation, vil straffen kunne blive fordoblet, så den ligger på mellem 1,5 og 4,5 års fængsel.

Forslaget møder hård kritik af Tyrkiets journalistforbund, der kræver det trukket tilbage.

”Loven vil give et boost til systematisk censur og selvcensur i Tyrkiet frem for at bekæmpe misinformation,” lyder det ifølge Al Arabiya i en udtalelse fra forbundet.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder