Er partipressen problematisk?

Journalister er ikke interesserede i at høre, hvad politikerne siger, lød det fra Henrik Sass Larsen. Derfor giver det god mening at udtale sig uden om pressen gennem egne kanaler. Bjarne Corydon: ”Jeg ser en bevægelse mod, at toppolitikere har et troværdighedsproblem, fordi de i stigende grad slipper væk med ’ingen kommentar’.”
  • Foto: Klaus Holsting
    Presselogens formand, Marchen Neel Gjertsen, var blandt panelets deltagere, da Dansk Journalistforbund inviterede til debat om partipressens genkomst
16.06.2018 · 11:01

Politikere kommunikerer i stigende grad direkte med deres vælgere uden om den etablerede presse. Det sker for eksempel igennem podcasts, iscenesatte interviews, hjemmesider og partiaviser. Læs eksempler på partipresse i Journalistens serie.

Fredag inviterede Dansk Journalistforbund til debat på Folkemødet, og forbundet stillede spørgsmålet:

”Er det godt eller skidt for den demokratiske proces, når partierne i højere grad opretter deres egne medier uden om pressen?”

Panelet bestod af:

Bjarne Corydon, chefredaktør for Børsen og tidligere socialdemokrat

Marchen Neel Gjertsen, politisk reporter, Jyllands-Posten og formand for Folketingets Presseloge

Filip Lauritzen, konstitueret pressechef, Det Konservative Folkeparti

Henrik Sass Larsen, gruppeformand i Socialdemokratiet

Udgivere af et unikt produkt

Lars Werge åbnede debatten med at læse et citat op fra Henrik Sass Larsens nye debatbog: ’Exodus – vejen frem for centrum-venstre’:

"Partipressen er tilbage, fordi partierne er udgivere af et unikt produkt, da ingen andre loyalt refererer til, hvad de står for."

Henrik Sass Larsen har i medierne været kritiseret for, at partiet har hyret Reimer Bo til at interviewe partiets egne politikere og samtidig udtalt, at han kun vil udtale sig til pressen cirka fire gange årligt.

Senest har debatten om, hvorvidt det socialdemokratisk grundlagte medie Pio Pio er en partiavis eller ej, også fået medierne til at reagere.  

DJ’s formand bad Sass Larsen forklare, hvad han mener med citatet i bogen.

”Når jeg har en holdning til en given sag, har den enten ikke kunnet finde dækning, fordi den har været for kedelig, eller også er den blevet ændret så meget igennem nyhedspressen, at jeg ikke har kunnet genkende min udtalelse bagefter,” sagde Henrik Sass Larsen.

DJ's formand, Lars Werge, spurgte panelet, om det er problematisk for demokratiet, at politikere i stigende grad kommunikerer uden om den etablerede presse. Foto: Klaus Holsting

Marchen Neel Gjertsen købte ikke undskyldningen om, at medierne ikke lader politikerne tale ud. Hun er både politisk reporter på Jyllands-Posten og formand for Folketingets Presseloge. Presselogen er en forening for mediefolk, der har deres daglige gang på Christiansborg - heriblandt både etablerede mediers journalister og flere partiers kommunikationsfolk.

”I har mulighed for at komme mere til orde end nogensinde. Vi skriver på Jyllands-Posten side op og side ned om politik hver dag, og du kan snakke med Lippert i flere timer, hvis du har lyst. Det hele er ikke tabloidt og SE og HØR skandaler,” sagde hun.

Bjarne Corydon er selv tidligere socialdemokrat, og han stak også til Sass Larsen:

”Jeg har også været utilfreds og sur på medierne. Men det bunder jo i, at jeg er blevet udsat for kritiske spørgsmål. Og det er altså ret vigtigt, at medierne stiller kritiske spørgsmål,” sagde han.

Ikke en demokratisk udfordring

Også Det Konservative Folkepartis pressechef, Filip Lauritzen, var repræsenteret i debatten, og det skyldes, at den konservative pressetjeneste er begyndt at vise sig til pressemøder, hvor den interviewer partiets egne politikere til partiets Facebookside. Det gør partiet med egen grøn mikrofon med C-logo.

Lars Werge vendte blikket mod pressechefen og spurgte:

"Som pressechef har man jo ansvar for at få partiets historier og synspunkter ud. Det kan man både gøre via etablerede medier eller gennem egne kanaler. Hvad er dine tanker om at lade politikerne udkomme gennem eget medie?"

”Vi går meget op i at varedeklarere, og derfor har vi også købt den grønne hætte til mikrofonen,” svarede Filip Lauritzen.

”Men det er jo kun et supplement til den etablerede presse. Hvis jeg har store historier, jeg vil ud med, går jeg stadig til Marchen eller Bjarne,” sagde han og kiggede mod panelets andre deltagere.

Pressechefen understregede, at partiets iscenesatte interviews ikke er en demokratisk udfordring. Tværtimod.

”Når jeg hiver Rasmus Jarlov til side, har vi spurgt følgerne i kommentarfeltet på Facebook, hvad vi skal spørge om. Og der er også kritiske spørgsmål. Det giver en åbenhed, og det er altså ikke en demokratisk udfordring,” sagde han.

Marchen Neel Gjertsen supplerede:

”Jeg bliver tit spurgt, om det er et problem eller ej, at medierne udkommer gennem egne kanaler. Men jeg tror altså godt, danskerne kan gennemskue, hvad der er TV Avisen, hvad der er Reimer Bo, og hvad der er konservativ pressetjeneste,” sagde hun.

Undviger politikerne?

Faktisk mente Presselogens formand, at debatten om partipressen er en smule overdrevet.

”Det fungerer ret harmonisk inde på Christiansborg. Politikerne stiller op, selv Henrik Sass Larsen, og det er altså sjældent, der er klager på mit bord. Jeg tror ikke, tilstanden er så slem, som den virker i denne her debat,” sagde hun.

Børsens chefredaktør var uenig:

”Jeg ser en bevægelse mod, at toppolitikere har et troværdighedsproblem, fordi de i stigende grad slipper væk med ’ingen kommentar’,” sagde Bjarne Corydon.

Han fortalte, at han så en stor værdi i at afprøve sine argumenter hos journalisterne, da han selv var politiker.

”Der var jo ikke nogen vej uden om at stille sig ud foran glasdøren og svare på spørgsmål. Også selvom det ikke var sjovt. Der ville have været en fejlslutning, hvis jeg kun kommunikerede igennem Pio Pio,” sagde han.

”Nej, det er jo ikke en løsning kun at ville udtale sig igennem egne medier,” sagde Marchen Neel Gjertsen og kiggede på Henrik Sass Larsen.

Gruppeformanden forsvarede sig:

”Det er heller ikke det, jeg gør. Jeg snakker med de fleste medier. Men jeg udkommer også gennem Pio Pio, og der kommer også historier, der ikke kommer andre steder,” sagde han.

Lars Werge spurgte Filip Lauritzen:

”Hvordan arbejder du med jeres politikere i forhold til, at de skal stille op og svare på kritiske - måske irriterende – spørgsmål fra journalisterne?"

”Vi skriver mobilnumrene på alle vores politikere på hjemmesiden, så man kan bare sende en sms for et interview,” svarede pressechefen.

Lars Werge spurgte igen:

”Men hvordan arbejder I med, at få politikerne til at være mere til rådighed?”

Og pressechefen svarede:

”Jamen jeg synes i høj grad, politikerne er til rådighed.”

Debatten nærmede sig sin afslutning, og Lars Werge rundede af med ordene:

”Det lyder til, partipressen er kommet for at blive.”

JOURNALISTEN ANMELDER FOLKEMØDET

Arrangement: 

Er det godt eller skidt for den demokratiske proces, når partierne i højere grad opretter deres egne medier uden om pressen? Flere politiske partier på Christiansborg har startet deres egne medier, hvor deres politikere får masser af taletid og sjældent rigtigt kritiske spørgsmål. Hvad betyder det for den samlede dækning af Christiansborg? Hvilken rolle efterlader det til de uafhængige politiske journalister? Mød blandt andre: Bjarne Corydon, tidligere politiker og minister og nuværende chefredaktør på Børsen, Henrik Sass Larsen, gruppeformand, Socialdemokratiet, Marchen Neel Gjertsen, politisk reporter på Jyllands-Posten og formand for Folketingets presseloge Filip Lauritzen, pressechef i Det Konservative Folkeparti.

Arrangør:

Dansk Journalistforbund.

Deltagere: 

Henrik Sass Larsen, gruppeformand, Socialdemokratiet

Filip Lauritzen, pressechef, Konservative

Bjarne Corydon, chefredaktør, Børsen

Marchen Neel Gjertsen, politisk reporter, Jyllands-Posten og formand for Folketingets Presseloge.

Journalistens dom:

Henrik Sass Larsen fik mere taletid end de andre tilsammen, og debatten blev i højere grad en diskussion af hans tilhørsforhold til Pio Pio, end det blev en diskussion af, om det skader den demokratiske proces, at partierne kommunikerer igennem egne medier.

Både Sass Larsen og Fillip Lauritzen gled nemt af, når det resterende panel anfægtede, at de undgik den etablerede presse. Og Lars Werge manglede eksempler, før de for alvor skulle stå skoleret. Det førte til den vage konklusion, at partipressen er kommet for at blive – ikke mange ord om konsekvenser for demokratiet.

Debatten var til tider spændende, især fordi Sass Larsen rent faktisk ville udtale sig, men publikum fik ikke ét ord indført. Det ville ellers give mening at spørge dem, om de faktisk kan gennemskue forskellen på TV Avisen, Reimer Bo og pressetjenester, som Marchen Neel Gjertsen hævdede. 

Journalisten anmelder udvalgte arrangementer på Folkemødet. Vi giver 1 til 6 mikrofoner. Vores kriterier er: Brændte deltagerne igennem? Blev emnet tilført noget nyt? Blev publikum inddraget? Blev der svaret på de spørgsmål, som blev stillet? Og var der Folkemøde-stemning – humor, nærvær og uhøjtidelighed?

 

 

Kommentar

16/06/2018 - 13:08

Thomas Schiermacher

"Bjarne Corydon, chefredaktør for Børsen og tidligere socialdemokrat"
Subtilt, men sjovt. Det er sømmet på hovedet i beskrivelsen af Bjarne Corydon.

18/06/2018 - 06:09

Michael Martensen

Hvis Werge - lige så langsomt - begynder at erkende:.... at medlemskredsen, journalisterne, er for ringe... vil det sikkert komme til at se bedre ud.
Engang kunne journalister sætte en dagsorden; punkter, der var værd at have på dagsordenen.
I dag har journalister fat i pseudo-punkter.
Befolkningen vil så gerne have groundede dagsordener; med værdier, der starter ned ved storetæerne.
Vore kvindelige kolleger aner ikke hvad det er for noget. Og mændene er fyldt op med en masse teori-pis, der efterlader alt det vigtige som en kildehenvisning.
Werge ved det godt.
Men...
Tør han?
Tør bestyrelsen?
Tør forbundet gøre en forskel?
Tør forbundet engagere sig i befolkningen?
Jeg er lidt naiv...for jeg tror, Werge, bestyrelsen... vil træde i karakter.
Om ikke så længe.
Snart.
Lidt hurtigere end snart.. faktisk.
Come on..

Seneste jobopslag

Studerende til kommunikationsenhed i europæisk topklasse

Lægemiddelstyrelsen
Ansøgningsfrist: 29.10

SoMe specialist til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.10

Ambitiøs kommunikationschef

Kalundborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.11

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10