Hele Europa vågnede til en rystende nyhed torsdag om noget, der ser ud som verdens største røveri. Ikke begået af røvere iført elefanthuer og med geværer, men af habitklædte herrer med nydelige businesstasker. 410 milliarder kroner har de frarøvet europæiske statskasser. Alt tyder på, at det både er kendt og faciliteret af ellers anerkendte storbanker. Så ikke et røveri mod banker, men begået af banker.

Skattesnyd i en helt ny liga, hvor man ikke længere bare undlader at betale skat, men får tilbagebetalt skat, man aldrig nogensinde har betalt. Endda op til flere gange.

Det er DR og Politiken, der sammen med 17 andre europæiske medier igennem mere end et år har gravet i finansverdenens svindelnummer. Så hvis nogen i disse postfaktuelle tider skulle være kommet i tvivl, så virker klassisk graverjournalistik faktisk stadig. Og det virker endnu bedre, når man samarbejder på tværs af medier og landegrænser. Set i det perspektiv var det for os journalister ud over en chokerende dag også en STOR dag i går, hvor man som journalist med stolthed følte vigtigheden af den 4. statsmagt.

Også EU-kommissær for økonomi og finansielle affærer Pierre Moscovici fandt i går anledning til ”at sige tak til de internationale journalister for deres enorme arbejde”.

Journalistik virker altså, men virker avisens ledere?

I går var jeg chokeret over afsløringerne. I dag er jeg forbløffet over avisernes prioriteringer. Berlingske, B.T., Ekstra Bladet og Information skriver ledere om Niko Grünfeld, som onsdag aften trak sig fra borgmesterposten efter afsløringerne af ukorrekte CV’er og et forbrug på 130.000 til at gøre sit kontormiljø alternativt lækkert. Jyllands-Posten og Børsen skriver ledere om Finanstilsynets afvisning af en kandidat som ny topchef i Danske Bank. Information har dog en nummer 2-leder på bagsiden om ”Finanskapitalismen er en samfundsfjende”. Ikke så overraskende bruger Politiken sin lederplads til at skrive om den skamløse svindel, som avisen selv er medafslører af.

Men det ville klæde de andre lederskribenter at se ud over egen andedam.

Kunne det skyldes, at det er DR og Politikens historie, og at det diskvalificerer den hos konkurrenterne? Eller skyldes det, at nu var lederen med Niko Grünfeld ligesom skrevet, og så orkede man ikke at skrive en ny? For ud fra et væsentlighedskriterium er det svært at forstå, hvordan Grünfelds alternative CV’er kan overgå systematisk svindel for 410 milliarder kroner.

Hvis vi skal blive ved med at opfatte avisledere som vigtige stemmer i samfundsdebatten, så er der plads til forbedring og udsyn.

Og meget bedre bliver det ikke, når jeg læser de samme avisers forsider. Kun Jyllands-Posten har prioriteret finansskandalen på forsiden, ud over Politiken naturligvis. Børsen får plads til en lille henvisning på forsiden. Men historien eksisterer slet ikke på de andres forsider. På Ekstra Bladet er Britta med svindelmillionerne igen bærende forsidehistorie. Det er 6. gang på en uge, at hun pryder forsiden.

For mig er det et studie i andedamstænkning. Og også lidt en fornemmelse af de nemme løsninger. Vi kan alle tale med om Britta og Niko. Men er det ikke netop en opgave for medierne at præsentere deres egne læsere for væsentlige historier, som når institutioner, som ofte bliver kaldt samfundsbærende, udviser en frygtelig samfundsmoral? Altså uanset om den er gravet frem af andre.

Det er finansielle institutioner, vi nærmest alle har samlet ind og sendt bidrag til oven på finanskrisen. De 1,6 millioner danske boligejere ser det, hver gang de betaler termin, fordi bidragssatser er steget eksplosivt. I de samme år, som politikerne har reddet bankerne, har finansfolk, understøttet af store banker, drænet de samme politikeres og vores pengekasser for 410 mia. kroner.

Det er svært at forstå, hvorfor det ikke giver skrivekløe hos lederskribenterne. Eller gør stort indtryk på forsideredaktørerne.

Forhåbentligt er det ikke, fordi ”det er deres og ikke vores historie”. Hvis det er det, så trænger redaktionerne til at tale om, hvordan får vi gjort ’egen-historier’ til vores historier.

Og hvad ville der i øvrigt ske ved at citere?

Journalisten har sendt Anette Claudis indlæg til chefredaktørerne på Ekstra Bladet, B.T. og Berlingske.

Berlingskes chefredaktør Tom Jensen har svaret, du kan læse hans svar nedenfor:

”Det er klart, at Berlingske, ligesom andre medier, der ikke har været en del af den flere måneder lange research, grundlæggende har sværere ved hurtigt at gå ind i historien om udbytteskat så dybt, som vi egentlig kunne ønske det. Præcis det samme har vi oplevet med andre medier, når Berlingske har afdækket forhold omkring hvidvasksagen i Danske Bank.
Vi prioriterede dog historien højt digitalt hele dagen i går torsdag, følger op med yderligere dækning i dag og bruger to sider på sagen i fredagens papirudgave. Det er bestemt sandsynligt, at vi kommer til at skrive leder om denne sag en af dagene.
Derimod er der ikke noget branchenid og -nag i forhold til prioriteringen. Medier, der ikke selv er med i afsløringen, må finde deres vej, når en historie som denne dukker op. I Storbritannien er det Reuters, der er med i netværket af medier. Aviser som Guardian og Daily Telegraph har, så vidt jeg har kunnet følge dem, stort set ikke nævnt sagen på forsiden af deres websites, til trods for at den i høj grad har en britisk kerne. Den slags prioritering har jeg ikke set i danske medier, for naturligvis er sagen væsentlig.”