Er Local Eyes justitsmorder?

BEVIS. En 49-årig stod i Østre Landsret for nylig tiltalt for at have kastet en flaske efter en gruppe betjente på Christiania. Manden nægtede sig skyldig, og det eneste vidne ud af omkring 50 betjente og et par hundrede tilskuere var en enkelt politimand.Den tiltalte forsøgte at finde video-materiale fra forskellige tv-selskaber, der kunne bevise hans uskyld.

BEVIS. En 49-årig stod i Østre Landsret for nylig tiltalt for at have kastet en flaske efter en gruppe betjente på Christiania. Manden nægtede sig skyldig, og det eneste vidne ud af omkring 50 betjente og et par hundrede tilskuere var en enkelt politimand.
Den tiltalte forsøgte at finde video-materiale fra forskellige tv-selskaber, der kunne bevise hans uskyld.
Kort før sagen ved Østre Landsret sporer den tiltalte et klip, der viser den rigtige gerningsmand. Det er optaget af produktionsselskabet Local Eyes.
Få dage inden retssagen meddeler den ansvarlige fotograf, at tiltalte ikke kan få udleveret video-sekvensen, da man frygter, at politiet kan bruge den mod den rigtige gerningsmand. Med andre ord ønsker Local Eyes ikke at bidrage til en domfældelse.
Nu skete det omvendte så. Den tiltalte, der kunne bevise sin uskyld med hjælp fra Local Eyes, blev i stedet idømt 60 dages ubetinget fængsel og en advokatregning.
Fotografen fra Local Eyes forklarer, at hvis de udleverer materiale, der fører til domfældelse, vil de ikke længere kunne arbejde i fred på for eksempel Christiania. Føj for en lunken fred, siger jeg bare. Men Local Eyes' politik er da en diskussion værd, da den tiltalte mødte den samme modvilje på nationale tv-kanaler.
Mikkel Schou, ansvarshavende redaktør, TVflux.dk

SVAR. Local Eyes udleverer ikke inkriminerende materiale til politiet, medmindre der foreligger en dommerkendelse. Sådan arbejder en fri presse i et demokratisk land. /
Jakob Funder, Local Eyes

1 Kommentar

Allan Andersen
26. AUGUST 2009
Re: Er Local Eyes justitsmorder?

Når nu sekvensen findes på nettet og man åbenbart kan se at den tiltalte IKKE kaster flasken, så mener jeg ikke at der er noget som hindrer den tiltalte i at benytte klippet til sit forsvar ?

Nu går jeg så udfra at sekvensen er så god på nettet at man kan hvem der kaster flasken - eller ihvertfald at det ikke er tiltalte - så burde en downloaded kopi af sekvensen vel være nok ?

Jeg følger ellers helt og holdent LE's politik på området - ellers kan vi krim fotografer hurtigt få problemer !