»Når jeg spejder rundt her, kan jeg se, at I alle sammen er nogle gamle røvhuller. Altså ud fra den definition, at hvis man kan huske lyden af et modem – så er man et gammelt røvhul.«
Ovenstående konstatering fra digital reklamemand David Ledstrup høstede indforståede grin fra de cirka 100 såkaldt gamle røvhuller, der torsdag eftermiddag var mødt op til hans oplæg om de nyeste trends inden for sociale medier på KL's Kommunikationsdøgn i Kolding.
Men hvis de fremmødte kommunikationsfolk fra de danske kommuner havde forventet at få en klar-til-brug opskrift på, hvad de skal gøre for at sikre, at deres kommune er på forkant med udviklingen, så blev de skuffede:
»Hvis fremtidsforskere eller typer som mig prøver at bilde jer ind, at de kan se, hvad der sker på sociale medier om tre år, så lyver de. Det er der ingen, der kan. Bare tænkt på PokemonGo – ingen havde jo set det komme,« fastslog David Ledstrup, der arbejder som social and digital strategist hos reklamebureauet Marvelous.
Men, tilføjede han:
»Sociale medier er så stort i dag, at det for mange kommuner er den primære kanal til at kommunikere med borgerne. Så man kan ikke bare sige, at det er en kommunikationskanal ligesom flyers eller video.«
Én strategi for hele det sociale medielandsskab
En af hans centrale pointer var, at udviklingen inden for sociale medier går så stærkt, at kommunernes kommunikationsafdelinger skal hæve sig op over at lave specifikke strategier for hver af de sociale medieplatforme.
»I stedet for at lave en Facebook-strategi og en Instagram-strategi, skal I se mere holistisk på det. I skal lægge en strategi for hele det sociale medielandskab. For hvis I for eksempel laver en særlig strategi for kommunens brug af Facebook Live, så er løbet allerede kørt for Facebook Live, før I kommer i gang,« lød det fra David Ledstrup.
En anden af hans pointer var, at de sociale mediers enorme betydning også indebærer, at man ikke bare kan sætte hvem som helst til at stå for at håndtere kommunens ageren på de forskellige sociale medier:
»Er I ikke søde at lade være med at sætte praktikanten til at lave sociale medier? Sådan har det været mange steder, men det dur altså ikke, for praktikanten sidder ikke i hjertet af organisationen. Derfor skal I heller ikke sætte et bureau til det – det skal kommunikeres indefra, og I bliver nødt til at ansætte en dedikeret specialist til det.«
Mange er bange for at dumme sig
Til Journalisten fortæller David Ledstrup, som oprindeligt er kommunikationsuddannet, at de danske kommuner overordnet set er godt med, når det kommer til sociale medier.
»Der er i hvert fald 10-12 af kommunerne, som er på alle de fire store sociale medier: Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn. Nogle af dem har også eksperimenteret med Snapchat og Tinder, og der kommer flere og flere social media manager-jobopslag. Det ser jeg som et tegn på, at det bliver taget seriøst derude,« siger David Ledstrup.
Hvad oplever du som kommunernes største barriere i forhold til sociale medier?
»En af de ting, jeg oftest støder på med især kommuner eller offentlige og semi-offentlige organisationer, er en frygt for at komme til at dumme sig derude. Gang på gang viser det sig bare, at hvis man dummer sig, så siger man undskyld, og så er man videre,« siger han.
»Det er altså bare et facebook-opslag«
På sit oplæg foran de fremmødte kommunikationsfolk, opfordrede David Ledstrup dem også til tage nogle chancer og prøve noget nyt.
»Virtual reality-briller bliver noget af det næste store. Hvorfor er I ikke de første til at prøve at bruge det som kommune? I stedet for først lige at vente og se, hvordan det går for de andre? Gør det, prøv det – det er altså bare et Facebook-opslag!« sagde han fra scenen.
Han opfodrede også kommunernes kommunikationsfolk til at bruge film og bevægelse mere.
»Prøv at del et billede, der bevæger sig eller en kort video, der kører i loop i stedet for bare at dele et link. Spillet på de sociale medier går ud på at fange folks opmærksomhed. De skal stoppe op og tænke "hov, hvad var det?", når de sidder med mobilen og scroller igennem deres Facebook-feed.«
Her taler kommunen "social mediesk"
Uanset hvilket socialt medie, man er på som kommune, skal man tale det sprog, som den enkelte platform lægger op til, mener David Ledstrup.
»Det handler om at forstå platformen og tale dens sprog. At tale "facebooksk", hvis det er på Facebook,« sagde han.
Det gør Roskilde Kommune ifølge ham, når de som cover-billede på deres Facebook-side med fornavne og billeder præsenterer kommunens kommunikationsfolk under overskriften: "Hurtige svar? Spørg os på Facebook.dk".
Det samme gør Vejle Kommune, når en Teknik- og Miljø-medarbejder underskriver sig med navn og smiley, da han fra kommunens profil går ind og svarer direkte på en borgers spørgsmål om manglende lysregulering i et af kommunens lyskryds.
»Hvis folk bruger emojis på Facebook, så skal vi da også gøre det som kommune,« lød det fra David Ledstrup.
#tungfyrikælderen
Han fremhævede også Københavns Kommunes instagramprofil som et godt eksempel på kommunal brug af sociale medier.
Men også ude i virkeligheden kan kommunen bruge de sociale mediers sprog. Det har Helsingør Kommune ifølge David Ledstrup gjort ved flere steder i kommunen at opstille en række enorme hashtag bygget i træ med forslag til hashtag, man kan bruge, når man f.eks. lægger billeder på Instagram fra Kronborg Slot.
»De opfordrer folk til at gøre noget på sociale medier. Men i stedet for at have valgt ét hashtag, der repræsenterer hele kommunen, foreslår de udover #KronborgCastle også #Gammeltslot, #tungfyrikælderen og en masse andre. Og det fungerer,« mener David Ledstrup.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Nicolaj:
Kommunerne - og alle andre - må da bruge de systemer, de synes. Hvis Holstebro eller Horsens kommune (tænkt eksempel) kan få succes med at kommunikere via falke, flyvemaskiner eller folkedans på torvet, er det lige så godt som Facebook.
Med hensyn til rettighederne, så handler kommunikation om at få folk til at handle, så hvem der har kontrol over noget kommunikation om seks uger eller seks år, er da ligegyldigt. Desuden har jeg jo originalen.
Underligt at der ikke er nogle der undrer sig over at kommuners kommunikation skal lægges på amerikansk ejede systemer, der lever af reklamer, har dårlige søgefunktioner, har amerikansk censur, sletter hvad de synes, har de fleste rettigheder til materialet, og så videre og så videre.