Vores nordiske naboer kan frit tjekke andre landsmænds indtægts-og skatteforhold. Debatten om åbne skattebøger er også blusset op i Danmark efter Helle Thorning-sagen, og senest har Socialdemokraterne beskyldt Pia Kjærsgaard og Peter Christensen for skattefusk og spekulation.
Om der er hold i nogen af ovenstående anklager er svært at gennemskue, når man ikke kender til danskernes skatteforhold. Journalisten.dk har ringet fire mediefolk op og spurgt, om det ville være en god ide med åbne skattebøger i Danmark.
Jacob Mollerup, formand for FUJ, Foreningen for Undersøgende Journalistik:
»Som formand for FUJ synes jeg, at det ville være en god ide og en naturlig del af åbenhed i forvaltningen. Jeg tror, at det ville styrke skattesystemet. Vi betaler til et fællesskab, og der er en god pointe i, at det fælleskab ikke er hemmeligt. Jeg har selv foreslået åbne skattebøger flere gange gennem årene. Som privatperson ville det være i orden for mig.«
Jan Kjærgaard, journalist på Ekstra Bladet, måske Danmarks flittigste journalist til at søge aktindsigt:
»Det er en god ide. Åbenhed ville afløse mediernes dårlige forsøg på at afsløre skattesager. Fx ville Helle Thornings skattesag og Ulla Tørnæs' mands skattesag hurtigt være blevet af-eller bekræftet. Vi ville lynhurtigt kunne afmystificere en masse mistanker og myter. Det ville selvfølgelig være uvant for mange i et par år, og nogle ville kalde det et indgreb i privatlivets fred, men jeg mener, det er udtryk for gennemsigtighed i den fælleskasse, vi betaler til. Jeg ville have det fint med, at min nabo ville kunne tjekke min formue, og hvad jeg betaler i skat.«
Mogens Blicher Bjerregård, formand for Dansk Journalistforbund:
»Det er en glimrende ide. I DJ går vi ind for mest mulig åbenhed, også når det gælder finansieringen af hele vores fælles samfund. Derfor ville jeg naturligvis også have det fint med at lægge mine egne tal frem.«
Oluf Jørgensen, mediejurist:
»Man havde åbne skattebøger i Danmark indtil engang i 1960'erne. Jeg kan selv huske, hvordan jeg en gang om året kunne læse i Vejle Amts Folkeblad, hvem der var sognets største skatteydere. Skattebøgerne blev lukket igen, og de seneste år er tendensen generelt gået i retning af mere lukkethed. For fem år siden ændrede man strukturreformen, så det blev hemmeligt, hvem der fik afgiftsfritagelse og i hvilket omfang – altså indirekte erhvervsstøtte. Det er jo blandt andet dagbladene, som kan få momsrefusion. I bund og grund er det en rigtig god tanke med åbne skattebøger. Det er jo en afvejning mellem indgriben i privatlivets fred og åbenhed om, hvad man bidrager med til fællesskabet. Åbne skattebøger bliver svært at gennemføre politisk, men man kunne jo starte med åbne skattebøger for virksomheder.«
Hvad mener du?
Søg på vores norske naboers skattebog her
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jens Yde .
Interessant indlæg og kronologien, du skriver omkring ophør af offentlighed i det, enhver skatteborger selvfølgelig har ret til at vide, og Glistrups efterfølgende afsløring af tunge drenges nemhed til 0 skat, var jeg ikke klar over. Jeg troede, det var omvendt rækkefølge.
Men dine oplysninger giver jo betydelig mere mening. Der var offentlighed. Den blev fjernet, og 0 skattefænomenet startede - accellerede. Ikke for hr og fru Danmark. For andre. Glistrup afslørede det og røg i spjældet. Jeg har ikke set nogen endnu overbevise mig om, at hans selskabskonsktruktioner var ulovlige. Som jeg har set det, blev han dømt for at have gjort det lovlige og fortælle befolkningen om det. Retten skød budbringeren.
Jeg anser golfspiller, Søren Hansen, justitsmyrdet på en lignende måde.
Spørgsmålet, der trænger sig på om offentlighed i hver persons skattebidrags størrelse til statskassen: hvem var pensonerne, der fjernede den? Den offentlige adgang til at kende bidragene til statskassen? Samfundets fundament.
Vi må have svar: navne på forslagsstillerne og beslutningstagerne!
Og så må vi have genindført offentligheden. For de seneste mange år er der noget, der ikke stemmer. Slet ikke stemmer. Verdens mest skatteplagede befolkning, servicen er lav, og så påstår Folketinget og kommunerne endda, at der mangler penge.
I Danmark havde man offentligt tilgængelige skattebøger med oplysninger om alle borgeres og virksomheders skatte- og formueforhold indtil 1960. Først i 1971 optrådte advokat Mogens Glistrup en aften på tv og gjorde mange rasende ved at fortælle om nulskatteydere. Havde Glistrup været journalist havde han sikkert fået Cavlingprisen.
Skattebogen var blandt den mest yndede læsning i de mørke vinteraftener. Børn kunne læse om kammeraternes forældre for eksempel. Her er et udsnit fra Hernings skattebog i 1945.
Overtjener Edvard M. Zacho 674
Journalist Viggo Hærvig 228
Redaktør C. Hærvig 418
Redaktionssekretær August Petersen 223
Journalist A. Duedahl Madsen 403
Typograf Sofus Sørensen 276
Journalist Elvig Larsen 194
Redaktør Herman Jensen 310
Journalist H. C. Ebbesen 16
Modehandler Methea Jegbjerg 1446
Brunkulsfabrikant Lars Majlund 2682
Journalist Bjarne Nielsen 52
Redaktør H. Bendixsen 5224
Redaktør A. R. Bendixsen 4796
Fhv. Redaktør J . M . Therkildsen 27
Stuepige Inga Yde Jensen 27
Syerske Sigrid Bjerregaard 1
Top 10 så således ud i Herning: Fabrikant Jens Krøjgaard 20.584, Landinsp. A. Zoffmann 18.873, Destruktør Harke Jessen 16.619, Fabrikant Niels Krøjgaard 12.647, Forretningsf .A.Pedersen 10.779, Entreprenør Axel Petersen 9751, Fabrikant Carl Ellerbæk 9699, Restauratør L . Mortensen 9506, Fabrikant Johs . Jespersen 8561, Manufakturhdl. Carlo Møller 8449.
Erik Svarre, hvad mener du dog?
Den udlænding skulle ikke have indleveret en selvangivelse i Danmark. Det er ikke skjult for nogen, at hans skat i Danmark er 0. Du har kunnet læse det i aviserne i et par dage. Har du været på ferie?
Vi har også kunnet checke alles skattebetalinger i Danmark. Det var lagt offentligt frem på rådhuset - kommunekontoret.
Hver persons skat lå åbent oplyst ligesom ejendomsvurderinger på folks ejendomme stadig gør. Og tinglyste klausuler og gæld på folks ejendomme stadig er offentligt for enhver. Og testamenter og dødsboers behandling og opgørelse.
Men da Mogens Glistrup afslørede for hele landet, at dem, der havde allerflest midler, nemmest kunne betale 0 kr i skat, - og lige dem, havde folk jo nok ikke tjekket hidtil - blev han sat i spjældet og borgernes indsigt i skat blev fjernet.
Jeg synes, det er fint at få det genindført, men man skal være klar over, at ajourføringen af årsopgørelserne så skal offentliggøres. Opdateret. Ellers er det ikke noget værd. Man kan jo blive ved at få lavet et utal af korrigere årsopgørelser i årevis efter skatteårets slutning.
Og det har jeg altid været. Hvad skulle være så lysky ved en indtægt, og hvad man betaler til samfundet, at det skal hemmeligholdes?
Men jeg vil meget gerne høre de argumenter, der gjorde, at det blev hemmeligt, og dem, der måske er kommet til siden for lukkethed. Måske er der nogle alvorlige konsekvenser, jeg ikke kender til.
At kendis'er bliver udsat for en ekstra årlig artikel hører vel til i småtingsafdelingen, eller?
Flere