Er DR i virkeligheden Dansk Folkepartis lejesvende?

Betegnelsen "røde lejesvende" bliver stadig brugt i flæng om DR. Men i dagens udgave af dagbladet Information rejses spørgsmålet, om DR i virkeligheden er Dansk Folkepartis lejesvende?

Betegnelsen "røde lejesvende" bliver stadig brugt i flæng om DR. Men i dagens udgave af dagbladet Information rejses spørgsmålet, om DR i virkeligheden er Dansk Folkepartis lejesvende?

Sagen tager sit udgangspunkt i et fejlcitat af Pia Kjærsgaard.

Den 17. april hævder en kilde i radioprogrammet "Sproglaboratoriet" på P1, at Pia Kjærsgaard skulle have sagt, at indvandrere "formerer sig som rotter".

Det har hun imidlertid aldrig sagt, og da Dansk Folkepartis repræsentant i DR's bestyrelse, næstformand Ole Hyltoft, hører om fejlen, reagerer han straks.

Efterfølgende dementeres fejlcitatet, men samtidig sender generaldirektør Kenneth Plummer en uforbeholden undskyldning i et brev til Pia Kjærsgaard. Og denne fremgangsmåde er ifølge lytternes og seernes redaktør, Jacob Mollerup, ikke standardprocedure, skriver Information.

Men sagen stopper ikke her. Ikke alene blev fejlcitatet berigtiget, men også slettet fra netudgaven af programmet. Og efterfølgende blev selve berigtigelsen også slettet, da berigtelsen ikke passede Hyltoft, skriver Information, der pointerer, at "dermed er alle spor slettet".

Lasse Jensen, der blandt andet er redaktør for P1-magasinet Mennesker og Medier, siger til dagbladet Information:

"Jeg synes, sagen er ualmindelig besynderlig og foruroligende. For det første involverer generaldirektøren og toppen af DR, inklusive kommunikationsdirektøren, sig helt usædvanligt aktivt og voldsomt omkring en fejl begået af en interviewgæst i et forholdsvist upåagtet program. For det andet, fordi det begynder at ligne et mønster, at den hyperaktive Ole Hyltoft og hans partifæller går efter DR, som om tiderne ikke har ændret sig siden hedengangne Erhard Jacobsen."

Hverken DR's bestyrelsesformand Michael Christiansen eller generaldirektør Kenneth Plummer har ønsket at udtale sig om sagen til Information.

Det er dog stadig muligt på dr.dk/nyheder at læse, at DR's generaldirektør rent faktisk har givet Pia Kjærsgaard en undskyld.

Læs hele artiklen fra Information her.

1 Kommentar

Nalle Kirkvåg
9. JUNI 2009
Re: Er DR i virkeligheden Dansk Folkepartis lejesvende?

De er bare så fandens røde derinde i DR. Sådan er det, jo!

Nå ja, i hvert fald er påstanden om de røde lejesvende i DR gentaget så mange gange, at den nu fremstår som sandheden. Senest har Søren Espersen fra Dansk Folkeparti været ude med kritik af DR – og deres kommende dramaserie Borgen. For denne er, siger Espersen, ”tilrettelagt af Danmarks Radios de røde lejesvende – personificeret af selveste den røde mester, Ingolf Gabold”.

 ...mere herom på på min blog: kritiskjournalistik.wordpress.com