Tove Hygum kunne drikke øl som en smed og være en rappenskralde. Kvinden, der gjorde solidaritet til et nøgleord, var en god ven med humor og en sjælden styrke. Vagn Jensen mindes årene i kollektivet, i DR og DJ.

NEKROLOG. – Tænk, hvor har vi oplevet meget sammen! Nu skal vi til at tage den med ro og nyde livet!

Sådan husker jeg Toves ord, da hun gav mig et varmt farvel-knus efter en medrivende 60-årsdag i festligt lag blandt gode venner. Og hvor vi både i taler og småsnakken ved bordene blev mindet om, hvor stor betydning ildsjælen Tove havde for mange mennesker.

Stikord – til ens egen erindring om en markant kvinde, der aldrig sparede sig selv.

Billederne passerer revue. De fleste rummer utallige gode oplevelser, som er værd at huske – selv om nogle af dem har Tove i centrum som rappenskralden med de stærke meninger.

Vi holdt hinanden ud – og meget mere end det!

Vi mødtes første gang … på Amalienborg. Dronningen var også med, for hun skulle overrække en kulturpris – og Tove og jeg holdt hver vores mikrofon til ære for henholdsvis TV AVISENs seere og Radioavisens lyttere. Derpå gik de to kongelige referenter i Tivoli, hvor Tove drak øl som en smed og undervejs introducerede vigtigheden af fagligt arbejde i DR.

Og så var jeg leveret! Men det blev først og fremmest Tove, som i det årti flyttede hegnspæle i DR. Hendes ønsker om demokrati på arbejdspladsen var ikke en floskel, men et krav på medarbejdernes vegne om både gennemskue-lighed i beslutningsprocesserne – og medindflydelse. Ansættelsespolitikken skulle inddrage medarbejderne – og freelancere skulle have ordnede forhold og ikke være løsningen på mandskabsproblemer. Med Tove som journalisternes spydspids blev solidaritet gennem sidste halvdel af 70'erne et nøgleord, som både kunne føre til store kantinemøder – og arbejdsnedlæggelser med sort skærm og lydløs radio. Ledelsens »vi alene vide« stod for skud og blev skudt ned, når det gik hårdest til.

– Undskyld Tove, sagde personaledirektøren i en sen nattetime, men er det også dig, som leder og fordeler arbejdet her i monopolet?

Sarkasmen kunne have stoppet al videre forhandling. Men den blev afleveret med et smil – og fra Toves store lager af prisværdige egenskaber kunne hun typisk kvittere med et forløsende grin.

Hun blev aldrig træt af at samle på udfordringer. Også i journalistforbundet fik hun flyttet hegnspæle i en grad, så både den nationale og den internationale medieverden har hendes navn på store landvindinger.

Hun fik gjort op med sin hektiske travlhed. Rappenskralden, som jeg også kendte fra 10 års stormfuldt, udfordrende og lærerigt bofællesskab, fik ro i sindet i sine sidste år. Stadig på farten, men med overskud til at sortere i sit liv, så der blev plads til helt andre udfordringer. Der blev bedre plads til privatlivet, og den store vennekreds blev omhyggeligt passet.

På Toves 6o-årsdag holdt hendes datter en meget personlig tale til sin mor. Gæsterne fattede, at meget af Toves overskud måtte stamme fra et familieliv, hvor kærligheden til døtrene havde førsteprioritet.

Sørgeligt, at hendes liv ikke blev længere! Sådan sammenfattede en kollega sine tanker om Tove, da nyheden nåede ud i krogene og vakte almindelig bestyrtelse. Kunne det virkelig være sandt, at dette energibundt, ildsjælen blandt engagerede mennesker og moderen til to dejlige døtre havde måttet give op?

Netop nu, hvor vi skulle tage den med ro og nyde livet! /

Vagn Jensen har i 35 år været journalist i DR – herunder medarbejderrepræsentant i Radiorådet. I 1979 efterfulgte han Tove Hygum Jakobsen som formand for DR-journalisterne. I 1987-88 informationsmedarbejder i Dansk Journalistforbund.

Mogens Blicher Bjerregård, formand for Dansk Journalistforbund, om Tove Hygums faglige betydning:

»Under Toves ledelse ændrede DJ sig og blev en mere professionel fagforening. Hun var en stærk og dygtig forhandler, der løftede mange af forbundets overenskomster i den periode, hvor hun stod i spidsen for DJ. Det var med et sjældent visionært talent, at Tove udviklede Dansk Journalistforbund, hvor det store gennembrud var enhedsoverenskomsten med TV 2.

Det har senere vist sig at være en særdeles banebrydende overenskomst, for det var med den som baggrund, at DJ har været i stand til at blive et stærkt medieforbund for alle, der arbejder med indholdet. Det var her, at grænser blev brudt ned, og det var herigennem, at DJ skabte mulighederne for, at vi i dag kan organisere bredt blandt alle indholdsleverandører og dermed sikre DJ den position, et medieforbund skal have for at kunne få indflydelse.

Tove Hygum Jakobsen satte også fokus på en anden meget afgørende hjørnesten, nemlig ophavsretten. Hun forstod meget hurtigt, hvilken betydning ophavsretten har for DJ's medlemmer. Hun tog derfor dette helt store arbejde med at sikre rettighederne på sig, såvel herhjemme som internationalt.«