search

Er det Kronborgs skyld?

Rigsrevisionen jagter for tiden forklaringen på TV 2s elendige økonomi, og den nye direktør Merete Eldrup har sendt Kulturministeren en plan med redningsforslag. Anders Kronborg havde som koncernfinansdirektør ansvaret for TV 2s budgetter, ligesom han var involveret i DR Byens økonomi og Berlingskes ufordelagtige salg af Pilestræde. Er der et mønster? Vi har sat Kronborg i den varme stol.

Rigsrevisionen jagter for tiden forklaringen på TV 2s elendige økonomi, og den nye direktør Merete Eldrup har sendt Kulturministeren en plan med redningsforslag. Anders Kronborg havde som koncernfinansdirektør ansvaret for TV 2s budgetter, ligesom han var involveret i DR Byens økonomi og Berlingskes ufordelagtige salg af Pilestræde. Er der et mønster? Vi har sat Kronborg i den varme stol.

ANSVAR. 'Slagteren fra Gyngemosen', 'kvik fyr' eller 'et sjuskehoved'. Anders Kronborg, tidligere koncernfinansdirektør i TV 2, bliver kaldt meget og sættes i forbindelse med endnu mere. Han efterlod DR med et byggeri, som løb løbsk. På Berlingske lavede han forarbejdet til salget af domicilet i Pilestræde, en historisk dårlig ejendomshandel.
Lasse Jensen har i en kommentar i Information skrevet, at Anders Kronborgs dna-rester kan findes på åstedet for tre af de større mediekatastrofer i nyere tid.
Selv siger Kronborg, at han er parat til at tage en del af ansvaret, men de fleste problemer er skabt af hans efterfølgere.
Det største medansvar tager han for økonomien i TV 2, der efter år med solide overskud pludselig gik i minus, mens Anders Kronborg var kassemester, Per Mikael Jensen direktør og Niels Boserup bestyrelsesformand. Deres efterfølgere måtte i foråret fyre 130 medarbejdere, og i det seneste halvårsregnskab er gælden opgjort til 637 millioner kroner.
Men selv om det ser sort ud, er krisen på TV 2 midlertidig, mener Kronborg.
»Når man kigger på TV 2s tal, skal det virkelig gå galt, hvis de ikke har overskud på 200-300 millioner kroner i 2009,« siger han.
Underskuddet lige nu skyldes blandt andet udgifter til etableringen af TV 2 News og TV 2 Sport – investeringer, der vil tjene sig ind i form af øgede kabelindtægter.
»TV 2 spinner en historie om, at økonomien er katastrofal, og hvis de ikke får brugerbetaling, overlever de ikke. Men hvis det virkelig er så slemt, kan de jo bare sælge TV 2 News og TV 2 Sport og dermed nulstille hele virksomheden. Men det vil man ikke, fordi de nye kanaler bliver en god forretning på længere sigt.«
Ifølge Anders Kronborg putter den nye ledelse under Merete Eldrup "alt dårligt ned i det gamle regnskab, så det bliver den gamle ledelses ansvar".
»Det er ligesom, når en ny regering kommer til, og de kan sige, at det var den foregående regering, der satte landet over styr.«

UANSET OM TIDLIGERE KOLLEGER OG MEDARBEJERE kan lide Anders Kronborg eller ej, tegner de stort set det samme billede af en kontant og barsk chef – med et godt humør. Han er et optimistisk og humørfyldt væsen med masser af selvironi. Som en tidligere kollega siger:
»Man griner meget, når man er sammen med Anders. Ofte ved man ikke helt hvorfor.«
Folk omkring Anders Kronborg siger, at hans styrke er, at han kan finde overraskende løsninger, hvor andre er gået i stå. Mange mener, at hans svaghed er, at han tager for let på tingene – det gælder for eksempel de meget optimistiske budgetter for TV 2 under Per Mikael Jensens ledelse.
Ser man på prognoserne for TV 2s økonomi for 2007, forventede ledelsen dengang et overskud på op til 180 millioner og reklamevækst på 20 procent. Det viste sig, at væksten blev sølle 6 procent, og TV 2 fik et underskud på 213 millioner.
»Jeg var økonomidirektør, og derfor har jeg i sidste ende ansvaret. Men det var Flemming Rasmussen, salgsdirektøren, der sagde, at vi kunne levere 20 procents vækst. Jeg kom fra dagbladsbranchen og kunne se, at priserne var for lave, når man havde 60 procent af tv-markedet. Så en stor del af væksten skulle komme fra prisstigninger – og det var Flemmings ansvar, for oplægget kom fra ham,« siger Anders Kronborg og slår et stort grin op.
»Han vil sikkert sige, at vi tvang ham til det.«
Hvordan er det at blive gjort ansvarlig for TV 2s dårlige økonomi?
»Det var da ubehageligt. Men det får mig ikke til at kaste mig ud over klipperne.«

UD OVER INVESTERINGER i nyheds- og sportskanalerne skyldes TV 2-underskuddet ifølge Anders Kronborg især problemerne med TV 2 Radio og et reklamemarked, som begyndte at dykke i 2007. »Der er ingen tvivl om, at reklamebudgettet var for højt, og det tager jeg gerne min del af ansvaret for. Der ligger en fejlvurdering i, hvornår konjunkturerne vendte, en optimisme i salgsafdelingen og et pres på salg om at hæve priserne. De tre ting til sammen, betød at salgsbudgettet blev for højt.«
Det optimistiske består vel også i, at intet måtte gå galt, hvis budgettet skulle hænge sammen?
»Det er rigtigt, at det var optimistisk. Men vi tog ikke unødigt høje risici. Ellers havde vi ikke lavet det.«
Var det ikke din opgave som koncernfinansdirektør at mane til besindighed?
»I 2006 var udsigterne optimistiske. Men hvad angår ansvarlighed kunne vi allerede i marts 2007 se, at det ikke gled, som det skulle, og vi sparede 100 millioner kroner. Der var ikke populært. Heller ikke i bestyrelsen, der skulle trækkes til truget. Problemet var, at de 100 millioner kroner ikke var nok.«
Hvad ville du have gjort, hvis du havde efterfulgt Per Mikael Jensen i stedet for Merete Eldrup?
»Jeg ville nok ikke have gjort noget væsentlig anderledes. Det er mere den dystre måde, man fremstiller tingene på.«
Når bankerne ikke vil låne TV 2 flere penge, er det vel udtryk for, at de ikke har tillid til økonomien?
»Jeg kan ikke vide, om det er rigtigt – men for bankerne er det mere interessant at låne penge ud, hvis de har en statsgaranti.«

ANDERS KRONBORGS KARRIERE i medieverdenen begyndte som underdirektør i DR 1996. Han var med til at starte DR2. Men han huskes især for to andre ting. Fyringen af 675 medarbejdere, der gav ham øgenavnet 'Slagteren fra Gyngemosen'. Og det første budget til DR Byen, som Folketingets finansudvalg godkendte i 1999. Budgettet var på 3 milliarder kroner, men byggeriet endte med at koste 5,5 milliarder kroner.
Folk fra dengang siger, at DRs ledelse havde svært ved at få DR Byens budget til at hænge sammen – indtil Anders Kronborg tog over. At projektet siden løb løbsk er andres skyld, siger han selv.
»Problemet var, at Christian Nissen og bestyrelsesformand Finn Åberg syntes, at koncertsalen skulle være flottere, og det endte med at blive dyrere. Det er stadig min overbevisning, at jeg lagde et godt budget. Andet ville være dumt. Jeg forventede jo at gennemføre det. Men det var ikke mit ansvar, at man valgte en fransk arkitekt.«
DRs image i slutningen af 1990erne var ikke det bedste. Man havde tabt store markedsandele til TV 2, og i DR så man DR Byen som en slags livsforsikring, fortæller Anders Kronborg.
»Hvis man samlede alle aktiviteter i DRs eget hus, ville det være lidt mere besværligt at lukke DR ned.
»Og det tror jeg, var rigtigt tænkt,« siger Anders Kronborg, der afviser at han var under politisk pres fra bestyrelsen eller ledelsen for at lægge et budget, der kunne bane vejen for den vision.
»Hvis Kammeradvokaten sagde, at aktstykket til 3 milliarder kroner ikke stemte, ville det være en anden sag. Men det gjorde man ikke. Mange har kigget mig efter i kortene,« siger Anders Kronborg

AT HAN I 2001 SKIFTEDE til Det Berlingske Officin som koncernfinansdirektør, skyldtes såmænd kedsomhed, er han blevet citeret for at sige.
»Jamen, det er rigtigt nok,« siger han med et langt grin.
Men det var ikke fordi, han manglede noget at lave. Byggeriet gik bare over i en ny fase, DR2 var kommet godt fra land.
»Og måske skulle der bare nye folk til.«
Uffe Gardel, tillidsmand for journalisterne på Berlingske Tidende, husker tydeligt første gang, han talte med Anders Kronborg. Rygtet om 'Slagteren fra Gyngemosen' var løbet i forvejen. Skulle Berlingske Tidende nu igennem samme tur? Mødet skete til en hyggelig reception i Pilestræde umiddelbart efter en ugelang journaliststrejke i protest mod en sparerunde. Over et glas vin forklarede Anders Kronborg, at hvis journalisterne blev ved med den slags, ville han lukke avisen og starte en ny.
»Nå, hvad skal den så hedde?« spurgte Uffe Gardel.
»Den skal da også hedde Berlingske Tidende,« lød svaret fra Kronborg.
»Det var lidt nyt at blive truet på den måde,« siger Uffe Gardel i dag.
»Jeg tror ikke, at andre til receptionen opdagede, hvad der skete, for det blev sagt i en venlig tone og med et stort smil.«
Anders Kronborg siger, at det er rigtigt, at han var parat til at fyre alle medarbejderne og starte Berlingske Tidende op igen. Det viste sig dog ikke at være nødvendigt.
»Berlingske Tidendes økonomi var meget dårlig, og hvis ikke medarbejderne var gået med til en stor sparerunde, ville avisen være gået konkurs. I stedet kom avisen rimeligt hurtigt på benene igen.«

EN AF DE BESLUTNINGER I DE ÅR, der skabte mest ærgrelse og forundring blandt medarbejderne, var salget af Pilestræde til Ejendomsselskabet Norden for 400 millioner kroner. To år efter blev bygningerne solgt videre med en fortjeneste på 300 millioner kroner.
Salget blev gennemført af officinets koncernchef Joachim Malling – efter Anders Kronborg var stoppet. Men det var Anders Kronborg, der lavede de første beregninger.
»Jeg var med i forarbejdet, og det tager jeg gerne det fulde ansvar for. Jeg lavede regnestykket for, hvor stort afkastet skulle være, hvis man solgte. Jeg beregnede, hvad det ville koste at leje sig ind et andet sted og flytte tilbage.«
Det er blevet fortolket som en umådelig dårlig handel?
»Jeg kender ikke tallene for, hvordan den endte. Selv om man kunne have tjent mere, er det ikke sikkert, at man gjorde en dårlig handel. Hvis man havde solgt Pilestræde sidste år, ville man have været genial, men hvis man skulle sælge det nu, ville det måske være umuligt.«
Før du kom ind i mediebranchen arbejdede du i det kontor i Finansministeriet, der lavede en regnefejl på 1  milliard, som skabte den såkaldte Scharla-sag.
»Satsreguleringssagen, som den hedder, har jeg påtaget mig det fulde ansvar for i Østre Landsret.«
Var det en sjuskefejl?
»Nej, der var ikke noget sjusk i det. Loven var åben for fortolkning. Så politisk skulle man beslutte om man skulle betale pensionisterne 1  milliard kroner for meget eller for lidt. Vi kunne ikke få Justitsministeriets folk til at fortolke den, og derfor måtte nogle træffe beslutningen, og det var sjovt nok departementschef Anders Eldrup. Men det er en anden historie,« siger Anders Kronborg.

KRONBORG GRINER MEGET.
Også over komiske personsammenfald. Anders Eldrup er nemlig gift med Merete Eldrup, TV 2s nye direktør. Parret bor på samme vej som Anders Kronborg og hans familie.
Når nogle kalder Anders Kronborg et sjuskehoved, forveksler de hans gode humør med en overfladisk stilling til opgaverne, forklarer han.
»Professionelt tager jeg ikke let på tingene. Når der er sjusket, er det, fordi den stramme styring svigtede, da jeg var væk.«
Det er måske også hans muntre tone, der får folk omkring ham til at tro, at det ikke berør ham at fyre medarbejdere.
»Det er ikke sådan, at jeg uanset hvad altid synes, at der er behov for at fyre nogle. Nogle vil måske med rette have bebrejdet mig ikke at have sparet mere på TV 2 tidligere. Selvfølgelig er det ubehageligt at fyre folk.«
Med omkring 300-400 ansættelser og 1500-1700 fyringer er Anders Kronborg den mediechef, der har fyret flest folk. Men etiketten 'Slagteren fra Gyngemosen' kan godt irritere ham. Folk glemmer de positive ting, for eksempel hvad DR2 blev til.
»Billedet er en anelse mere nuanceret, end at jeg fyrer en masse folk og forlader det hele i ruiner,« siger Anders Kronborg efterfulgt af mere latter.
På den anden side, »og det kan måske lyde lidt kynisk,« erkender han – betyder ryet som slagter, at det er nemmere at holde udgifterne nede. Medarbejderne laver nemlig selv en del af arbejdet.
»Når jeg kommer til et budgetmøde, har de allerede sparet 10 procent, fordi de kender min track record. De ved godt, hvor jeg kigger i budgetterne.«

TV 2s salgsdirektør Flemming Rasmussen har ikke ønsket at kommentere Anders Kronborgs kritik.

 

 

KRONBORGS 12 ÅR I BRANCHEN

DR 1996-2001
Titel: Underdirektør og siden ressourcedirektør i DR TV.
Det skete: Laver budgettet for DR-Byen, fyrer 675 medarbejdere og starter DR2.

BERLINGSKE 2001-2004
Titel: Koncernfinansdirektør i Det Berlingske Officin og siden også administrerende direktør for Berlingske Tidende.
Det skete: Er involveret i salget af Pilestræde, fyrer 660 medarbejdere, Berlingske Tidende går i plus og udkommer i tabloidformat.

TV2 2004-2007
Titel: Koncernfinansdirektør
Det skete: Er med til at starte TV 2 News, TV 2 Sport, TV2 Film, TV2 Radio og TV2 New Bizz. Forlader TV 2 med et underskud.

METRO 2007-2008
Titel: Executive vicepresident og nu økonomidirektør i gratisaviskoncernen Metro International.
Det sker: MetroXpress og 24timer fusionerer, Metro International fyrer 150 på verdensplan, selskabet taber 100 millioner kroner i tredje kvartal 2008.

»Jeg var meget betænkelig ved at flytte DR til Ørestaden.
Men Kronborg overbeviste mig om, at det ikke kunne gå helt galt.
Han forklarede i hovedsamarbejdsudvalget, at der var en reserve på adskillige hundrede millioner kroner til uforudsete ting.«
Morten Uhrenholt, formand for Journalistgruppen i DR 1997-2001.

 

»Jeg kunne gode lide ham. Han har humoristisk sans, selvironi og er kvik i hovedet. Som tillidsrepræsentant er det rart at forhandle med en modpart, man ikke
behøver at stave alting for.«
Uffe Gardel, tillidsrepræsentant på Berlingske Tidende 2001-2005

 

»Han er rystende ærlig og ikke voldsomt pædagogisk. Til en forsamling af medarbejdere kan han med stor charme fortælle, at udsigten til at undgå fyringsrunder er beskedne. Det er ikke, fordi han er ond, men fordi han mener, at folk må have samme indsigt som han selv.«
Kristian Lund, chefredaktør på B.T. 1999-2003

 

»Anders Kronborg havde en anden og mere direkte tone end de andre i TV 2s ledergruppe. Faktisk var de lidt bange for ham. Men Per Mikael udfordrede han ikke. Det kom måske fra hans opdragelse i Finansministeriet – man går ikke i rette med ministeren.«
Tidligere medlem af TV 2s ledelse

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen