search

Er der to der står sammen i dansk politik, så er det Gade og TV 2

Jeg indrømmer, at jeg lå i febervildelse på sofaen da forsvarsministrene sammen med TV 2 snøftede sig igennem regeringsrokaden.

Jeg indrømmer, at jeg lå i febervildelse på sofaen da forsvarsministrene sammen med TV 2 snøftede sig igennem regeringsrokaden.

Måske min feber steg i takt med hulkeriet i Forsvarsministeriet – eller måske det snarere var i takt med TV 2’s spindoktor, Henrik Qvortrup, der med bedemandsmine kom med gentagne forsikringer om, at Gade skam gik  ganske af egen fri vilje. 

Nu kan TV 2 snart ikke skylde Gade mere, tror jeg, at jeg lå og tænkte.

Men jo – der var tilsyneladende meget, der skulle betales tilbage.  Gade fik aftenfladens bedste sendetid på TV 2 ugen efter, så seerne kunne få Gade med tårer helt og aldeles ubeskåret – og nu i slowmotion og med det hele.

Der er sikkert mange seere til den slags tv, der perfekt koreograferet blev vist dagen før byretten skulle tage stilling til, om TV 2 i den væmmelige lækage-sag nu også skulle afsløre sine kilder for politiet, da tv-stationen tilsyneladende alligevel har plapret ud med kilden til andre journalister og medier.

Michael Dyrby bebudede efter kendelsen i byretten, at TV 2 vil værne om kildebeskyttelsen hele vejen til Menneskerettighedsdomstolen. Hulheden i denne svingen med kildebeskyttelsens fane, har Paula Larrain glimrende taget ved vingebenet i sin blog:

https://journalisten.dk/hvad-beskytter-tv2

Skulle der sidde nogle redaktionschefer tilbage på TV 2, der – når de er færdige med at markere alle vinkler omkring Søren Gades afgang – undtagen den vigtigste forstås – så kunne det måske være på sin plads med lidt selvransagelse.

Her er lidt ideer til vinkler:

Var det rigtigt af TV 2, at de efter mødet i Det udenrigspolitiske Nævn i 2007 sang med på regeringens falske anklager mod oppositionen om at have lækket de fortrolige oplysninger, selv om man vidste, at det var løgn? Hvordan kan jeg som seer tro på TV 2 fremover, hvis stationen – mod bedrevidende – bilder mig noget ind?

Hvis TV-stationen går ind for den absolutte kildebeskyttelse, hvad bliver så konsekvensen for den eller de journalister på TV 2, der tilsyneladende alligevel har røbet kilden til andre?

Hvad er vigtigst for TV 2:

At synge med på  regeringens falske melodier til gengæld for håndfodrede godbidder fra spindoktorerne? Eller at være seernes og borgernes troværdige vagthund?

Hvis det sidste, kan TV 2 så  sige, at de i lækage-sagen har optrådt som seernes og borgernes troværdige vagthund?

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen