search

ER der party i provinsen?

Tilsyneladende ikke. For vi - de journaliststuderende - gider ikke flytte os derud. Og så bliver der tomt på dansegulvet. Men måske er det ikke kun gæsterne, der skal bebrejdes for den tavse fest. Måske burde man kigge værtskabet efter i sømmene også.

Tilsyneladende ikke. For vi – de journaliststuderende – gider ikke flytte os derud. Og så bliver der tomt på dansegulvet. Men måske er det ikke kun gæsterne, der skal bebrejdes for den tavse fest. Måske burde man kigge værtskabet efter i sømmene også.

En af de mange opgørelser og statistikker, der er kommet i slipvinden fra onsdagens Panikdag, har konkluderet, at jour.stud'erne har vendt ryggen til provinsen. Et par regionale medier stod tilbage med uudfyldte kontrakter til trods for, at Fanden har været malet godt og grundigt på væggen i den seneste tid.

Men inden man rejser den bebrejdende pegefinger, synes jeg man skal overveje, at det er menneskeligt – og journalistisk – at drømme. At se sig selv på en trendy, storbysk medievirksomhed jage christiansborgenserne med iltert strittende kuglepenne og forsidedrømme. Og hvorfor ikke gå efter det? Vi er de udvalgte, sagde de, den gang vi viftede med optagelsespapirerne. Spark drømmen helt i mål. Plej Jeres cv og netværk.

Men det tæller åbenbart kun i de mellemliggende år, indtil klokken slår Panikdag. Der bliver vi bedt om at skrue ned og spille safe. "Søg nu provinsen, så er du sikker på en plads" Der bliver kapitalistisk tænkt form over indhold. Plads over motivation. Og motivationen er altafgørende, når man stræber efter at blive den praktikant, de kommende fremover skal spejle sig i.

Provinsen skal måske bare komme ind i kampen. Indse, at de ikke har hovedstadens breddegrader og derfor må gøre sig lækre på nogle andre punkter. Inviter os, kom os i møde, vil os!

Provinsen er så tæt på. Jeg ved ikke, om de selv har igangsat spinnet om, at der er højere til himlen og længere mellem albuerne på landet. At giganterne i København og Århus samlebåndsfabrikerer praktikanter for lud, koldt vand og en solid bullet på cv'et. Men rygterne eksisterer så hop dog op på bølgen og surf!

Når man peger på andre, vender der fire fingre mod en selv. Når vi bliver kaldt forkælede, karrierespekulerende og utaknemmelige så husk, at I til hver en tid kan overdøve vores indre tanker ved at servere den bedst tænkelige praktikpakke til dato. Så kan I krydse fingre og håbe, at I har råbt højt nok til at eliminere vores postnummerpræferencer.

Slutteligt skal det siges, at jeg skal til provinsen. Jeg får det ensomt på dansegulvet. Men jeg får det pissefedt.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen