search

Er denne mand morder?

I januar skal en appelret vurdere, om Adnan Syed fik en fair rettergang, da han blev dømt for at myrde sin 18-årige ekskæreste i 1999. Spørgsmålet diskuteres livligt på grund af verdens mest lyttede podcast Serial. Nogle journalister roser føljetonen for at være et forbillede ved sin transparens. Professor i medieret mener, at serien sætter uskyldige i et mistænkeligt skær

Spoiler advarsel: Artiklen indeholder informationer om udviklingen af de første 10 episoder af ’Serial’.

Hvad lavede du egentlig om eftermiddagen 13. januar 1999? Nej, vel, du kan sikkert ikke huske det. Men millioner af lyttere har siden oktober fulgt med, når den amerikanske podcast ’Serial’ fra skaberne af ’This American Life’ forsøger at finde ud af, hvad der skete, da den 18-årige studerende Hae Min Lee blev myrdet i Baltimore netop denne dag. Føljetonen om opklaringen af den gamle drabssag er den mest lyttede podcast nogensinde med 1,5 millioner lyttere per program.

I serien forsøger en gruppe journalister og værten Sarah Koenig at finde ud af præcis, hvad der skete i de 21 minutter, hvor Hae Min Lee blev dræbt. Hendes dengang 17-årige eks-kæreste Adnan Syed er blevet dømt for at have myrdet sin tidligere kæreste.

David Haglund, redaktør på magasinet Slate siger, at serien viser sprækkerne i det amerikanske retssystem.

“Det fascinerer mig, hvor flygtig sandheden er i den her sag. Og jeg er fascineret af den måde, Sarah Koenig og hendes producere navigerer gennem sagens kompleksitet ved at præsentere den, som de gør,” fortæller David Haglund, der hver torsdag er vært på en podcast, der udelukkende diskuterer det seneste afsnit af ’Serial’.

Joyce Barnathan, præsident for International Center for Journalists i Washington, mener, at det er ”ekstremt værdifuldt”, at ’Serial’ åbent fortæller lytterne, hvordan redaktionen prøver at komme til bunds i sagen.

“I ’Serial’ giver Sarah Koenig os adgang til processen, og lytterne kan selv vurdere hendes efterprøvning. Det giver et indblik i journalisters redaktionelle valg og værdier, som er med til at øge vores troværdighed og vinde publikums tillid,” forklarer Joyce Barnathan.

13. januar 1999 forsvandt den 18-årige Hae Min Lee fra Woodlawn High School i Baltimore. Hendes lig blev fundet en måned efter gravet ned i en park. Jay, en ven af Adnan Syed, pegede på Adnan som gerningsmand. Faktisk havde Adnan på forhånd fortalt Jay, at han ville dræbe sin eks-kæreste. Da Adnan dukkede op med liget i bagagerummet af sin bil, hjalp Jay ham med at begrave liget. Men senere blev han politiets hovedvidne mod Adnan.

Adnan blev idømt fængsel på livstid, mens Jay fik en betinget dom for medvirken til drab. Men slog Adnan virkelig Hae Min Lee ihjel?

I første afsnit siger værten på ’Serial’, Sarah Koenig, om drabet:

»Enten er det Jay, eller også er det Adnan. Men nogen lyver. Og jeg vil virkelig gerne finde ud af hvem.«

Den slags udtalelser i ’Serial’ har fået en række eksperter til at kritisere serien for at være uetisk. Jane E. Kirtley, professor i medieret og medieetik ved University of Minnesota, mener, at ’Serial’ går så tæt på de implicerede, at det nærmer sig injurier.

“Det virker, som om Sarah Koenig væver en historie, der rejser anklager mod andre personer end Adnan Syed. Det kan være ærekrænkende, fordi det skader deres omdømme,” forklarer Jane E. Kirtley.

Til gengæld er Rabia Chaudry tilfreds med serien indtil nu. Rabia Chaudry tror, Adnan er uskyldig, og det var hende, der overtalte Sarah Koenig til at lave historien. Som undersøgende journalister har ’Serial’ kunnet efterforske meget mere end de fleste forsvarsadvokater, forklarer Rabia Chaudry. Det har for eksempel ført til, at et centralt vidne i ’Serial’ har givet Adnan Syed et alibi i det tidsrum, hvor han skulle have begået drabet.

”Det var en stor overraskelse,” siger Rabia Chaudry.

’Serial’ rammer det samme publikum, der elskede de skjulte agendaer i Netflix-serien ’House of Cards’ og det gådefulde ved HBO’s ’True Detectives’. Forskellen fra tv-serierne er, at ’Serial’ handler om rigtige mennesker, siger Hakon Mosbech, journalist og vært på ’Mennesker og Medier’ på P1.

»Og det er et af problemerne med serien. Det er historien om en familie, hvor datteren blev myrdet, og personer bliver beskyldt for at lyve eller for at spille en rolle i drabet,« siger han.

I skrivende stund er der lavet 10 episoder af ’Serial’. Hvor længe serien varer ved, er uvist. Sarah Koenig brugte et år på research, før hun lavede det første program. Redaktionen researcher fortsat på sagen, og det er planen, at ’Serial’ fortsætter, indtil »programmet kommer til bunds i sagen«.

’Serial’ er baseret på offentligt tilgængelige båndoptagelser fra de gamle politiafhøringer og fra retssagen. Sarah Koenig har desuden interviewet alle tænkelige kilder i sagen – venner og bekendte, øjenvidner, nævninge og eksperter.

En rekonstruktion af morddagen lavet af Sarah Koenig og hendes medproducer viste for eksempel, at Adnan har haft mere end almindelig travlt, hvis han både skulle nå at begå drabet og bortskaffe liget sammen med Jay inden for den afsatte tid.

Sarah Koenig og hendes kolleger har minutiøst gennemgået sagens dokumenter og interviewet den meget høflige Adnan Syed over telefonen i 30 timer.

»Det, der gør ’Serial’ så spændende, er, at man må regne med, at nogle i den her mordsag ikke fortæller sandheden. ’Serial’ er fortalt ekstremt medrivende, scenisk og karakterdrevet,« fortæller Hakon Mosbech.

Adnan Syed siger, han er uskyldig, men han har et problem med sit alibi. Da han blev afhørt halvanden måned efter drabet, kunne han ikke huske meget fra den dag, eks-kæresten forsvandt. For ham var 13. januar 1999 jo ligesom alle andre dage, intet skilte sig ud.

Sarah Koenig dækkede selv drabssagen som journalist på dagbladet Baltimore Sun i 1999. De seneste 10 år har hun arbejdet som producer på ’This American Life’. Hun har flere gange sagt, at hun hverken er detektiv, privat efterforsker eller kriminalreporter. Men det er mange lyttere og journalister blevet, altså detektiver. De er selv gået på jagt efter sandheden.

David Haglund er for eksempel vært på den ugentlige podcast ’Serial Spoiler Special’ fra Slate. Programmet handler udelukkende om ’Serial’.

“Vi har aldrig haft en podcast om en anden podcast før. Men fans af ’Serial’ er per definition podcastlyttere, så vi tænkte, at det gav bedst mening at dække ’Serial’ som en podcast,” fortæller han.

På Youtube kan man finde videoer, hvor folk kører rundt i Baltimore og filmer de steder, hvor Adnan Syed angiveligt befandt sig på dagen for drabet.

Huffington Post har i en afstemning 3. december stillet læserne 13 spørgsmål om, hvem den skyldige er, og hvem der lyver i sagen. 40 procent mente, Adnan var skyldig, mens 60 procent mente, at ’Serial’ ville påvirke udfaldet af appelsagen i januar.

Men den største interesse for Serial finder man uden tvivl på blogsitet Reddit, hvor en gruppe med 20.000 brugere har lavet imponerende lister med sagens personer, tidslinjer, kort, fotos – og vejret den 13. januar 1999. En hel tråd handler om en registersøgning efter en forsvundet telefonboks. Telefonboksen er central for politiets version af hændelsesforløbet.

I 2013 blev Reddit kritiseret voldsomt for en decideret menneskejagt på bombemændene bag Boston Marathon. Reddits brugere forsøgte at crowdsource sig til, hvem de skyldige bag bombeangrebet mon var – men ramte ved siden af.

Belært af den erfaring har Reddit sat seks moderatorer til at fjerne upassende indlæg. Men det har ikke forhindret brugere i at afholde ugentlige afstemninger om, hvem den skyldige mon er. (Eller om Jay og Adnan måske begik drabet sammen.) I debatten har brugere også peget på andre mulige gerningsmænd, som slet ikke er omtalt i ’Serial’. Blandt andet et par gamle kendinge af politiet i Baltimore.

Men debatterne på Reddit handler ikke bare om udpegning af mulige gerningsmænd. En tråd – og her bliver det meta – handler for eksempel om, hvordan brugerne på sociale medier som netop Reddit følger op på de oplysninger, ’Serial’ fremlægger.

“Jeg har tænkt over dette her i et stykke tid,” hedder det i et indlæg skrevet af AMAathon. “Det vil ikke overraske mig, hvis podcasten slutter med at rette søgelyset mod os.”

En anden skriver, at ’Serial’ burde have vidst, at folk ville researche videre på sagen:

”Hvis det ikke var intentionen, er jeg virkelig forvirret over, hvad det er, de prøver at gøre.”

I samme tråd er MartyJJ inde på, at personerne i serien kan blive chikaneret af lyttere, der vil hævne sig. ”Hvis det sker, vil jeg lægge skylden på podcastholdet,” siger MartyJJ.

Hakon Mosbech siger, at i en digital verden er det oplagt, at folk ønsker at deltage.

»Men måske skulle ’Serial’ have haft deres eget debatforum, som de selv havde kontrol over, og hvor folk for eksempel skulle oplyse deres rigtige navn for at diskutere sagen,« foreslår han.

Men det er ikke kun debatten på sociale medier, der er blevet kritiseret for at være uetisk. Der har været mindst lige så meget kritik af selve seriens journalistik.

Hakon Mosbech kan på den ene side godt lide den uvished, der præger serien.

»Vi er med i værkstedet hos en journalist, der på opdagelse. Det virker godt som fortælling, men man kan diskutere etikken, fordi hun sætter nogen i forbindelse med et mord i én episode, og i det næste viser det sig, at det måske ikke forholder sig sådan. Det kræver, at lytterne hører alle afsnit og ikke drager forhastede konklusioner,« forklarer han.

Jane E. Kirtley er professor i medieret ved University of Minnesota. Hun mener, at ’Serial’ bevæger sig på kanten af injurielovgivningen. Selv om nogle af nøglepersonerne kun præsenteres ved fornavn, kan man nemt identificere dem.

"Ifølge amerikanske lov skal man kunne fremlægge beviser, når man anklager andre. Det gælder også personer, der kan genkendes, selv om man ikke bruger deres fulde navn," forklarer hun.

Personer, der tidligt i fortællingen bliver anklaget for at have gjort noget forkert, men senere bliver ”frikendt”, har mulighed for at sagsøge ’Serial’ for den skade, de har været udsat for, før beviserne for deres uskyld blev sendt, siger Jane E. Kirtley.

Den skadelige omtale kan dog forsvares, hvis offentlighedens interesse i sagen er stor nok, tilføjer hun.

"Men det er ikke nok, at en masse mennesker synes, at ’Serial’ er interessant at lytte til."

Vil det være sværere at henvise til offentlighedens interesse i sagen, hvis ’Serial’ ender uden nogen klar konklusion?

"Selv hvis folkene bag ’Serial’ når til en klar konklusion om, hvad de mener er fakta, betyder det ikke, at sagen er opklaret juridisk. Hvis ’Serial’ til gengæld kan stille alvorlige spørgsmål ved den måde, retssagen forløb på, så vil jeg argumentere for, at journalistikken var i offentlighedens interesse," siger Jane E. Kirtley.

De amerikanske kilder i artiklen er interviewet per mail 2.-4. december. Folkene bag ’Serial’ har oplyst, at de ikke ønsker at medvirke i artiklen på grund af tidspres.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen