Niko Grünfelds politiske liv som kultur- og fritidsborgmester i København hang i en tynd tråd.
Om morgenen 8. oktober 2018 kunne Radio24syv afsløre, at Niko Grünfeld – der gik til valg på en ”bæredygtig indkøbsordning” – havde indrettet sit borgmesterkontor for knap 130.000 kroner.
Tre dage senere kunne Radio24syv tilføje, at Niko Grünfeld havde pyntet på sit cv med en mastertitel i positiv psykologi.
Efter 10 dages kritik meddelte Niko Grünfeld, at han trak sig som kulturborgmester. I dag huskes Niko Grünfelds kontor nok især for den ”overdimensionerede gokkesok”, som Berlingskes kulturredaktør Anne Sophia Hermansen døbte kunstinstallationen.
Kritikken af Niko Grünfeld er en af de sager, der gav Alternativet mest negativ medieomtale i 2018. Og kommunikativt var det et rent selvmål, at borgmesteren kaldte sit kontor for ”københavnernes kontor”.
For det viste sig ikke at holde stik, da Berlingske tjekkede påstanden.
Nobel eller selvmorderisk
Men Alternativets pressearbejde under Niko Grünfeld-sagen viser også sider af partiets kommunikation, som nogle vil kalde nobel og idealistisk. Andre vil skyde det ned som decideret selvmorderisk.
Sagen er nemlig, at da kritikken af Niko Grünfeld kørte løs, vidste Alternativets presserådgiver på Christiansborg, Rune Langhoff, og andre i partiet godt, at udenrigsminister Anders Samuelsen for nylig havde indrettet sit ministerkontor – for et langt større beløb.
Men Alternativets folk tippede ikke nogen journalister om det – selv om det var et oplagt modspin, der kunne sætte Niko Grünfelds indretningsbudget i perspektiv.
”Jeg havde da virkelig lyst til at fortælle, at Samuelsens kontor havde kostet tre gange så meget som Nikos, men det gør vi bare ikke i Alternativet. For så bliver vi noget, vi ikke vil være,” forklarer Rune Langhoff.
Da Journalisten møder ham for at tale om 2018, er en avis i gang med at lave en historie om, at Uffe Elbæk har haft 33 forskellige sweatshirts på siden valget.
”De ringer for øjeblikket rundt og undersøger, hvordan bomulden er lavet de forskellige steder. Men vi har jo aldrig sagt, at Uffe ikke må gå i tøj. Men vi har sagt, at vi mener, at det offentliges tøjindkøb skal være bæredygtigt.”
Alternativet sladrer ikke om andre
Rune Langhoff er presserådgiver for Alternativets folketingsgruppe og partistifter Uffe Elbæk. Rune Langhoff har også været med til at udvikle dele af partiets politik.
Et af principperne i Alternativets kommunikation er, at partiet ikke fortæller journalister om snavs i andre partier.
”Vi har tit indtryk af, at de andre partier tipper journalister om historier om os. Det synes jeg er meget provokerende og unfair, og det er i hvert fald ikke noget, vi ønsker at bidrage til. Det er i stedet noget, vi ønsker at gøre op med,” siger Rune Langhoff.
Nogle uger efter at Niko Grünfeld trådte tilbage, kom journalister fra Politiken – uden Alternativets mellemkomst – på sporet af historien om udenrigsministerens kontor.
”I er simpelthen bare så ordentlige”
Politikens journalist spurgte Rune Langhoff, om der mon var folk fra Liberal Alliance, der havde været særligt hårde mod Alternativet, dengang Niko Grünfeld måtte træde tilbage – og om Alternativet ønskede at svare igen.
”Jeg sagde, at det troede jeg ikke, at der var,” husker Rune Langhoff.
Så spurgte Rune Langhoff journalisten:
”Handler det om Samuelsens kontor?”
”Hvor ved du det fra?” spurgte journalisten.
”Jamen, det har vi vidst i et stykke tid – vi har bare ikke sagt noget om det,” svarede Rune Langhoff.
”I er simpelthen bare så ordentlige i Alternativet,” lød reaktionen fra journalisten ifølge Rune Langhoff.
Politiken spurgte, om Alternativet havde en kritisk kommentar til historien om Anders Samuelsen.
Det endte med, at Alternativets udenrigsordfører, Rasmus Nordqvist, meget udramatisk udtalte, at han ikke ville forholde sig til beløbets størrelse, fordi han ikke kendte til bevæggrunden for at nyindrette kontoret.
(Rasmus Nordqvists citat var så afdæmpet, at det ikke engang endte i Ritzaus citathistorie om sagen).
”Generøsitet” og ”gennemsigtighed”
Når Rune Langhoff skal samle op på det seneste år for Alternativet, siger han:
”Vi er blevet udfordret i alle mulige berettigede, men også uberettigede sager. Men hvis det politiske projekt ikke kan holde til det, har det ikke været godt nok fra starten af. Og jeg har ikke indtryk af, at nogen tænker: Nu ramler det. Tværtimod,” siger han.
Alternativet kom ind i Folketinget i 2015 med politiske værdier som ”generøsitet”, ”empati” og ”gennemsigtighed”. Alternativet ønskede blandt andet mere direkte demokrati og mindre mudderkast i den politiske debat.
Værdisættet gennemsyrer Alternativets kommunikation.
”Vi ønsker en ny politisk kultur og vil udvikle en ny måde at gribe kommunikation an på,” siger Rune Langhoff.
Amerikansk fodbold uden beskyttelse
Partiet tilstræber for eksempel at holde sig fra at kommentere personsager, medmindre de har et reelt politisk indhold.
”Vi optræder ikke i konklifthistorier, hvor vi peger fingre ad andre. Vi prøver derimod at opføre os, som vi gerne selv vil behandles,” sammenfatter Rune Langhoff.
”Nogle gange kunne man slå en genvej eller nævne en politiker, der også har haft problemer. Men det kommer der jo ikke noget godt ud af, hvis man vil politikerlede til livs og udvikle en bedre politisk kultur,” lyder det fra Rune Langhoff.
Dogmet om at fraskrive sig en del af de kommunikative redskaber i værktøjskassen har givet partiet en del knubs.
”Vi insisterer på at spille amerikansk fodbold uden beskyttelse,” siger Rune Langhoff.
Når Rune Langhoff skal se tilbage på det seneste års tid i Alternativet, siger han, at 2017 ikke sluttede alt for godt: For eksempel historierne om dick pics. Men omtalen af festkulturen i partiet fik lidt mere, end den kunne trække, mener han. Den daværende pressechef i partiet opfordrede ganske vist de ansatte og folketingsmedlemmerne til at sende et billede af deres pik i slap tilstand.
”Men idéen med at lave en collage med dick pics som fødselsdagsgave til Centralhjørnet eksisterede kun i 40 minutter, og der blev aldrig taget nogen billeder,” siger han.
”Alligevel blev der tegnet et billede af Alternativet, som vi ikke kunne genkende. Vi synes ikke, at vi har et perverteret projekt. Vi har et grønt parti med en seriøs dagsorden, som der blev sået tvivl om,” siger han.
”Nogle var ved at dø af grin”
I begyndelsen af januar mødtes folketingsgruppen og sekretariatet i Nymindegab ved Vesterhavet for at lægge en plan for 2018.
Konklusionen var, at partiet skulle skrue op for den politiske radikalitet.
”Vi er alligevel så langt væk fra det, andre partier vil på Christiansborg,” siger Rune Langhoff.
I løbet af foråret var Rune Langhoff med i en gruppe, der hjalp Uffe Elbæk med visionsoplægget Det Næste Danmark. Her var der et opgør med ejendomsretten, demokratisk værnepligt, et års gratis uddannelse hvert 10. år livet igennem og juridiske rettigheder til naturen. Nogle tog pænt imod oplægget.
”Nogle var ved at dø af grin,” siger Rune Langhoff og sammenligner med reaktionen, da Alternativet i 2015 gjorde kødfrie dage til en del af partiets politik.
”Dengang sagde folk, at vi var helt gak gak. I dag er kødfrie dage blevet mainstream.”
Et brud med præsidentvalgkampen
Alternativets næste udspil ville også vække latter, spåede Rune Langhoff dengang.
Idéen var, at Uffe Elbæk skulle præsenteres som statsministerkandidat på lige fod med Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen.
”Vi vidste, at langt de fleste medier og journalister og nok også det meste af befolkningen ville dø af grin over det. Og med god ret. Hvorfor skulle han være statsministerkandidat ud af den blå luft, men vi synes jo, at det gav mening for vores politiske projekt og den dagsorden, vi har,” siger Rune Langhoff.
Han siger, at det er hans opfattelse, at journalister ofte skriver om Alternativets udspil, fordi de synes, det lyder crazy. Men på den lange bane vækker idéerne alligevel genklang, mener Rune Langhoff.
”Uffes statsministerkandidatur viser, at man ikke behøver føre blokpolitik, og at der kan være et alternativ til de præsidentvalgkampe, vi har set i de senere årtier – og vi har sammen med de grønne organisationer gjort klima til en folkesag, hvilket de færreste havde regnet med, at det kunne blive,” siger han.
Men de fleste husker nok især 2018 for to sager: Niko Grünfelds borgmesterkontor og den politiske ordfører Carolina Magdalene Maiers 20 flyrejser.
Det var den anonyme ’Free Speech Blog’, der første gang skrev om rejserne. Dokumentationen var Carolina Magdalene Maiers egne opslag på sociale medier fra steder som Indien, Zanzibar og Egypten.
”Der er ikke nogen, som ikke kan lære af at få sine egne vaner under eftersyn,” siger Rune Langhoff.
Sagen viser, at Alternativet er uperfekt, mener Rune Langhoff.
”Vi bliver aldrig et perfekt parti, asketisk og røvkedeligt.”
Carolinas flyrejser viser i hvert fald, at hun kan gøre det en del bedre?
”Ja, det må man sige,” griner Rune Langhoff.
Klimaudfordringen
Sagen kom frem i forbindelse med Alternativets kampagne Klimaudfordringen, en personlig opfordring til danskerne om at kigge på deres CO2-forbrug.
”Jeg er selv på klimaudfordringen og har tidligere været med på veganerudfordringen,” siger Rune Langhoff.
Kritikken af Carolina Magdalene Maier har dog ikke skadet klimakampagnen, hvor 5.500 deltog, lyder det fra Rune Langhoff.
”Sagt med et smil, så viser flyrejserne bare, at der er brug for en kampagne som Klimaudfordringen – også i Alternativet,” siger han.
Rune Langhoff siger, at Alternativet gerne står til ansvar for sine egne høje idealer.
Men nogle gange bliver partiet gjort mere helligt, end der er belæg for.
Det gælder for eksempel mediernes underliggende præmis for Carolina Magdalene Maiers flyrejser.
”Vi har sagt, at man skal kigge på sit eget forbrug og flyve mindre. Men vi har aldrig sagt, at man ikke må flyve. Carolina har sagt, at hun har fløjet for meget, og det vil hun nu prøve at lave om på,” forklarer Rune Langhoff.
Politiske rollemodeller
Rune Langhoff vil ikke tude over mediernes fremstilling.
”Det er vores ambition at være bedre rollemodeller end de andre partier. Det er derfor, vi er her. Så jeg forstår godt, at Alternativet skal vejes på en anden vægtskål end andre politikere.”
Problemet er, at proportionerne nogle gange forrykkes, mener Rune Langhoff.
”Af ond vilje – eller fordi der er gode klik i det – er der nogle, der sætter os op på en endnu højere piedestal, end vi selv gør, fordi det skærper historien.”
Rune Langhoff er selv uddannet journalist og har blandt andet arbejdet på Berlingske. I dag kan han se, at han i sin tid som journalist lavede nogle historier, hvor han ikke var helt fair.
”Der er ofte en del bromanship på en nyhedsredaktion. ”Fed historie,” siger de andre – ”godt du fik nakket dem.” Og selvfølgelig skal journalister nakke folk, når der er grund til det.”
Men nogle gange nævner journalisten ikke, at der kan have ligget nogle oprigtige hensigter bag, hvad der siden kan være blevet kritisabelt, siger Rune Langhoff.
Ikke i orden at klappe i
Oveni er Alternativet ifølge Rune Langhoff mere sårbar for kritik, fordi partiet er mere åben for pressen end de fleste andre partier.
”Der er masser af eksempler på, at noget er blevet til en stor historie, fordi vi har valgt at være åbne og lagt det hele frem i stedet for at sige: ’Ingen kommentarer’,” siger Rune Langhoff.
Men det ville stride mod partiets værdigrundlag at klappe i.
”Hvis vi siger ’ingen kommentarer’, bliver historien, at medierne spørger, hvad der blev af åbenheden i Alternativet.”
Har du nogle gange været fristet til at skrue ned for åbenheden?
”Ja, det er megafristende. Men det ville være fuldstændigt ødelæggende for projektet. Det ville svare til at give op,” siger Rune Langhoff.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
'Handler det om Samuelsens kontor?' er sgudda et tip om snavs i et andet parti. Den der blev tippet vidste det bare godt i forvejen, men et tip var det alligevel
Der er brug for kulturhistoriske reflektioner over Alternativets tilblivelse og udvikling - det giver mere perspektiv end politiske analyser. Her er et bidrag: https://youtu.be/YowQgZf6P9w
Det knager i fugerne....